Buffet froid

Buffet froid
Overblik
GenreKomediefilm,
dramedy,
kriminalfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afBertrand Blier
Produceret afAlain Sarde Rediger på Wikidata
Manuskript afBertrand Blier
MedvirkendeGérard Depardieu
Carole Bouquet
Bernard Blier
Jean Carmet
Michel Serrault
Musik afPhilippe Sarde Rediger på Wikidata
FotograferingJean Penzer Rediger på Wikidata
KlipClaudine Merlin Rediger på Wikidata
DistributørUGC Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato1979
Længde89 min
OprindelseslandFrankrig Frankrig
SprogFrankrigFransk
Nomineringer og priser
César for bedste original manuskript eller bearbejdelse Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Buffet froid er en absurd sort krimikomediefilm fra 1979, der revser og udstiller det funktionalistiske samfunds fremmedgørelse ved at bryde med thriller/krimi genrens almindelige konventioner. Filmen er skrevet og instrueret af Bertrand Blier.

Filmen vandt i 1980 César for bedste manuskript.

Handling

Filmen er sat i La Défense (Paris ”nye” prestige bydel) og starter med et tilfældigt møde på en metrostation mellem Alphonse Tram (Gérard Depardieu) og en tilfældig mand (Michel Serrault) der ender op død, med Alphonse's springkniv i maven uden at Alphonse kan forklare hvorledes dette gik til. Da Alphonse ved hjemkomsten til sin lejlighed forsøger, at rapportere dette til sin overbo, en kriminalkommisær (Bernard Blier, instruktøren Bertrand Bliers fader), afviser denne at lytte til Alphonses historie med en bemærkning om, at han ikke er på arbejde.

Senere samme aften bliver Alphonses kone myrdet af en massemorder (Jean Carmet), der grædende tilstår. Men hverken Alphonse eller kriminalkommissæren, der endnu engang er blevet forstyrret i sin aftensmad, finder dette videre chokerende. Sammen drager dette umage og fremmedgjordte trekløver ud på et absurd eventyr i det moderne Paris nat. Filmen enden der hvor en lykkelig slutning kan skimtes, hvor Alphonse næsten er blevet menneskelig igen, men inden da bliver Alphonse selv offer, ikke for fremmedgørelsen, men for den ekstreme menneskelighed (hævnen personificeret ved Carole Bouquet). Hvilket understreges af scenen der er sat midt på en flod med Alphonse prisgivet naturens og drifternes vilde kræfter.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side