Bueskydning

Bueskydningskonkurrence i juni 1983 i Mönchengladbach, Vesttyskland.

Rikbaktsa-bueskytte ved deltagelse i Brazil's Indigenous Games.

Mål for bueskydning på Middelaldercentret.

Bueskydning er en aktivitet, der går ud på at ramme et mål ved at skyde pile af sted ved hjælp af en bue.

Historie

Bueskydning var oprindeligt en jagtform og en vigtig del af oldtidens og middelalderens kampformer. Som krigsform blev bueskydning afløst af geværet i løbet af middelalderen. Bueskydning anvendes stadigvæk ved jagt.

I Danmark er der krav om jagttegn i forbindelse med jagt med bue. Bueskydning kan også praktiseres som sport, hvor der udover sikkerhedsmæssige foranstaltninger, ikke er krav om jagttegn.

Bueskydning som sport

Den inderste pil giver 10 point, kaldet X-10. Den yderste ni point. Den næst-yderste gule cirkel giver også 10 point, men hvis der er pointlighed tæller man hvem der har flest X-10'ere.

Bueskydning stiller store krav såvel fysisk som mentalt: Buen spændes med et træk på 20–25 kg (junior og senior skytter), ligesom finmotorikken og den mentale styrke også er altafgørende for resultatet. En enkelt millimeters afvigelse betyder, at pilen ikke rammer målet efter hensigten.

Buetyper

Moderne buetyper

Recurvebue

Uddybende artikel: Recurvebue

Recurvebuen kaldes også den olympiske bue. Den består af en håndsektion i træ eller metal, hvorpå der er monteret to bueben, som har en fremadrettet bue (recurve) i enderne. Buen er normalt udstyret med sigte og stabilisator. Der findes også recurvebuer i eet stykke, som ikke kan deles.

Compoundbue

Uddybende artikel: Compoundbue

Compoundbuen er den teknisk mest avancerede. Den består af en håndsektion med to bueben. For enden af disse ben er der monteret en skive (cam), der kan rotere. Buestrengen går rundt om skiverne, der kan være cylindriske eller have en kurveform, og skiverne regulere buens trækvægt som funktion af træklængden. Det betyder i praksis, at buens trækvægt kan være meget høj i starten af trækket, hvorefter trækvægten reduceres i takt med, at strengen trækkes ud. Denne buetype leverer et meget kraftigt skud i forhold til trækvægt og samtidigt kan buen være let at holde i fuld optræk. Compoundbuen er monteret med sigtemidler både på strengen (peep) og på buen, samt stabilisator. Buestrengen holdes ikke direkte med fingrende som ved traditionelle buer, i stedet anvendes en mekanisk anordning (release) som holdes med hånden eller spændes på armen. Piles afskydes ved at trykke på en aftrækker. På grund af sigtemidlerne, anvendelse af release og den høje hastighed som pilen kan opnå, er compoundbuen meget nøjagtig.

Barbue

Barbuen er en vestlig bue uden sigte og stabilisator.

Traditionelle buetyper

Fladbue

Uddybende artikel: Fladbue

En fladbue fremstillet efter Holmegårdsbuerne.

Fladbuer kendes tilbage til stenalderen og er flade buer med et håndtag i midten, der er fremstillet i ét stykke træ. I 1944 fandt man to velbevarede fladbuer fremstillet i elmetræ i Holmegårds mose på Sjælland. Buerne er omkring 9.000 år gamle, og stammer således fra jægerstenalderen.^[1][2]

Langbue

Uddybende artikel: Langbue

Langbuen er en simpel buetype, der er fremstillet i træ. Det er denne type, som sagnfiguren Robin Hood anvender. Den er ofte fremstillet i taks eller ask. Langbuen har været hyppigt anvendt i middelalderen, hvor særligt England havde succes med at bruge dem, særligt i slag mod Frankrig i Slaget ved Crécy (1346), Slaget ved Poitiers (1356) og Slaget ved Agincourt (1415).

Japansk langbue

Uddybende artikel: Yumi

Den japanske langbue, kaldet Yumi, er den bue, som samuraierne brugte. Det er en asymmetrisk recurvebue, hvor grebet sidder 1/3 del oppe på buen. Den konstrueres af laminater af træ og bambus, der måler fra 2,22 meter og op til 2,45 meter. I dag bruges buen hovedsageligt til udøvelsen af den japanske kampsport kaldet kyudo, og til forskellige former for bueskydning til hest kaldet yabusame og kasagake

Hornbue

Hornbuer benævnes også "Oprindelige recurvebuer" det er kompositbuer som brugtes (og bruges) af mange af de asiatiske foleslag, mest berømte er tyrkiske, koranske, mongolske og kinesiske hornbuer. Oprindelige folk fra træ fattig egne som inuitter og nogle amerikanske indianer stammer vides også at have brugt hornbuer.Det er som oftest meget kraftige buer, med laminater af horn, dyresener og træ.

Stålbue

Især kendt fra Indien, og senere også brugt af perserne og osmanerne

Bueskydning i olympisk sammenhæng

Bueskytter lægger an til skud.

Bueskydning var en olympisk sportsgren fra 1900 frem til 1920. Herefter blev sporten taget af programmet, da udøvelsen ikke havde internationalt anerkendte regler. Sporten kom tilbage på det olympiske program fra 1972, og i 1988 blev den udvidet med hold-konkurrence som disciplin.

Organisationer

På internationalt plan styres bueskydningssporten af World Archery

I Danmark organiseres sports bueskydning af Bueskydning Danmark. Buejagt organiseres i Danmark af FADB. Japansk bueskydning - Kyudo organiseres i Danmark af DKF.

Eksterne henvisninger

• World Archery (engelsk)
• Bueskydning Danmark
• Dansk Kyudoforbund
• Foreningen af Danske Buejægere

Noter

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bueskydning