Buen

Buen set fra Vesterbrogade med hullet for Vester Farimagsgade.
Buen set fra Vesterbrogade, med Frihedsstøtten

Buen består af fire bygninger der ligger i forlængelse af hinanden i det centrale KøbenhavnVester Farimagsgade. Buen blev opført i 1952-1956 som en erhvervsejendom med butikker og kontorer. I dag består Buen udelukkende af erhvervslejemål fordelt på 29.000 etagekvadratmeter. Cirka samme størrelse som Axelborg, der ligger lige ved siden af. Buen ejes af Landbrug & Fødevarer (før Landbrugsraadet).

Arkitektur

Det er arkitekterne Ib Lunding, Thorvald Dreyer, Ole Hagen og Allan Christiansen der stod bag design og udformningen af bebyggelsen.

I bebyggelsen indgår den 10 etager høje bygning, der strækker sig tværs over Vester Farimagsgade, og som samtidig efterlader sig et kæmpe buet hul hvorigennem cyklister, bilister og fodgængere kan passere. I bebyggelsen indgår også de to længer langs Vester Farimagsgade samt den lave bygning lige over for Københavns Hovedbanegård.

Renovering

I 2005 fik Ejendommen Buen en stor renovering til ca. 40 mio. kr. En ny renovation skulle være med til at fastholde lejerne. Facaderenoveringen gik i gang i september 2005 og blev afsluttet i udgangen af 2006.

Bygningen blev malet i nye farver og rettet en række betonskader. Det indvendige af bygningen blev også renoveret med nye farver på trappeopgangene, ny teknik i elevatorerne, nye toiletter m.m.

Eksterne henvisninger

Kilder

  • "Buen har fået et tiltrængt løft". Berlingske Business. 10. oktober 2006. Hentet 26. marts 2018.

Koordinater: 55°40′27.86″N 12°33′44.55″Ø / 55.6744056°N 12.5623750°Ø / 55.6744056; 12.5623750

Medier brugt på denne side

Buen.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
The office building Buen at Vesterbrogade in Vesterbro in Copenhagen. The street Vester Farimagsgade goes under the building.
Frihedsstøtten - Liberty Column (37867913702).jpg
Forfatter/Opretter: Jorge Láscar from Melbourne, Australia, Licens: CC BY 2.0
The Liberty Column (Danish: Frihedsstøtten), located in front of Central Station in Copenhagen, Denmark, is a 20 meter tall obelisque erected in memory of the peasant reforms in 1788 which led to the abolition of adscription (Danish: Stavnsbåndet). The 20 metre tall obelisque is made of sandstone from Nexø on Bornholm and its base is made of Norwegian marble. The four female figures at the base of the obelisque symbolise Bravery, Civic Virtue, Fidelity and the Industrious Cultivation of Land.