Buddhisme

Buddhisme er en ikke-teistisk religion, som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet i Indien i perioden fra omkring 563 f.Kr. og 483 f.Kr. Han fik som voksen navnet Buddha (sanskrit: बुद्ध), der betyder “den oplyste”^{[1] [2]}. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til Mellemøsten, Centralasien, Sydøstasien og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Mongoliet, Kina, Korea, Japan, Vietnam og Taiwan. Buddhismens mål er opvågnen^[3], der i sidste ende kan føre frem til endelig oplysning^[4].

Buddhismens grundlæggende tekster findes i en samling kaldet "Tipitaka" (pali) eller "Tripitaka" (sanskrit) på dansk "De tre Kurve" eller "De tre Hovedstrømninger".^[5]

De tre kurve er:^[6]

1. Vinaya Pitaka, som indeholder regler for munke og nonner
2. Sutta Pitaka, som indeholder den centrale lærdom (især for Theravada-buddhister)
   1. Sutta Pitaka består af fem samlinger (nikaya)
3. Abidhamma Pitaka, som indeholder den teoretiske baggrund for Vinaya Pitaka og Sutta Pitaka

I Mahayana-buddhismen er tre øvrige grundlæggende tekster:

1. Hjerte-Sutraen (Prajñāpāramitā-sūtra)
2. Diamant-Sutraen (Vajrachhedikāprajñapāramitā-sūtra)
3. Lotus-Sutraen (Saddharmapundarīka-sūtra)

Grundlaget for buddhismen er læren om De Fire Ædle Sandheder^[7][8][9]:

1. I livet findes stress og ubehag (dukkha).^[10]
2. Dukkha skyldes trang og længsel.
3. Dukkha kan udslukkes.
4. Vejen til udslukkelsen er Den Ædle Ottefoldige Vej.

Indsigten i disse sandheder kaldes opvågning^[11].

Alle former af buddhisme er fokuseret på Den Ædle Ottefoldige Vej^[12] (atthangika-magga), der altså er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca).

Den Ædle Ottefoldige Vej består af otte elementer:^[13]

1. Ret forståelse (Samma ditthi)
2. Ret tænkemåde (Samma sankappa)
3. Ret talemåde (Samma vaca)
4. Ret handlemåde (Samma kammantha)
5. Ret levemåde (Samma ajiva)
6. Ret bestræbelse (Samma vayama)
7. Ret bevidsthedskontrol (Samma sati)
8. Ret koncentration (Samma samadhi)

I Theravada-buddhismen kendetegnes al eksistens ved tre ting:^[14]

1. Aniccā - "midlertidighed"
2. Dukkha
3. Anatta - "ikke-selv"

I Mahayana-buddhismen anvendes fire kendetegn:^[15]

1. Midlertidighed (anityākāra),
2. Utilfredsstillelse (duḥkhākāra),
3. Tomhed (*śūnyākāra),
4. Selvløshed (anātmākāra)

Karma (sanskrit, pali: kamma) som ord betyder "handling". Buddha sagde, at karma/kamma er "hensigt". Ved at have noget til hensigt, skaber man karma/kamma med sin krop, sin tale og sit intellekt.^[16] Man er selv ejer af sine handlinger, arving til sine handlinger, født af sine handlinger, relateret gennem sine handlinger - hvad end man handler godt eller ondt.^[17] Resultatet af karma kaldes vipaka.

Nirvana (sanskrit, pali: nibbana) er en tilstand, som opnås ved overskæring af de ti lænker. I tipitakaen oversættes ordet til "ikke-binding, ubundet" (eng. "unbinding").^[18][19][20]

Nirvana/nibbana beskrives i Samyutta Nikaya 22.59 med ordene: "Ikke længere fortryllet af form, af følelse, af opfattelse, af forestillinger, af bevidsthed, bliver [man] stilnet. Ved at være stilnet, bliver man fuldt frigivet. Med fuld frigivelse kommer viden om, at man er fuldt frigivet: (Gen)fødsel er endt, det hellige liv er fuldført, opgaven er løst. Der er intet yderligere i denne verden."^[21]

Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler, hvoraf nogle tillægger buddhismen en klar religiøs betydning^[22].

Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder). Nogle mener derfor, at buddhismen skal betragtes som en ikke-teistisk religion. Nogle former for buddhisme er ligefrem ateistiske^[23], mens andre er mere religiøse. Der findes således nogle retninger og skoler, der tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller lignende. En række steder er buddhismen blevet optaget i lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). I visse lokale former for buddhisme har man således en mytologi, hvor der indgår guder. Men også disse guder er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma. Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.

Hvordan man udfører Buddhismen i praksis, afhænger af retning og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen er i sit historiske forløb blevet tilpasset forskellige ritualer og kulturelle forhold. Eksempelvis er Zen Buddhisme ikke den buddhistiske retning, der findes i Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet).

Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:^{[kilde mangler]}

• Theravada
• Mahayana
• Vajrayana – også kendt som diamantvejsbuddhisme eller tibetansk buddhisme.

Vajrana er en gren af Mahayana, som igen er en gren af Theravada.

Der findes mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.

Omkring 200 år efter Buddhas død opstod Mahayana-grenen.

Theravada kaldes også for Hinayana ("det lille fartøj"). Hinyana og Mahayana ("det store fartøj") er gamle betegnelser. Man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (Boddhisattvaens fartøj). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayana. Det drejer sig ikke kun om at nå nirvana for sig selv; alle levende væsner, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 år e.Kr. Nogle skelner også mellem den "sydlige" (mahayana) og den "nordlige" (theravada) buddhisme.

Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi er Buddha den fjerde af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.

Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er, og der er stor forskel på den buddhisme, som praktiseres i Østen, og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest er kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

Nogle opfatter hovedsageligt buddhismen som en filosofi eller livsanskuelse^[24]. Som filosofi er buddhismen først og fremmest en søgen efter højere bevidsthed, der også forbindes med begrebet opvågning^[25]. Nogle fremhæver de filosofiske træk ved buddhismen, mens andre mener, at buddhismen helt generelt bør forstås som en filosofi og ikke som en religion i gængs forstand^[26]. Buddhismen har siden sin begyndelse være præget af en lang række filosofiske skoler og tænkere^[27]. Disse har enten systematiseret eller uddybet buddhismens lære.

Buddhismen omfatter en psykologisk model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør^[28]. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnligt spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi^[29].

Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og munk/nonne.

Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde og familie. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.

Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.

Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte som en del af deres praksis deres arbejdskraft gratis til rådighed eksempelvis i forbindelse med opførelsen af bygninger.

Lægfolk følger som udgangspunkt fem forskrifter:^[30]

1. At afstå fra at dræbe levende væsner
2. At afstå fra at tage, hvad der ikke bliver givet
3. At afstå fra seksuel uterlighed
4. At afstå fra forkert talemåde
5. At afstå fra at bruge rusmidler, som fører til uforsigtighed

Derudover tager lægfolk tilflugt i de tre grundpiller^[31] i buddhismen: Buddha'en, den buddhistiske lære (dhamma), og de hellige (sangha). Sangha'en består af munke og nonner (bhikkhu-sangha og bhikkhuni-sangha), men kan også være en betegnelse for gode buddhister (ariya-sangha, "de ædle").^[32][33]

Buddha gav i flere sutta'er sin lærdom videre på en måde, som almindelige lægfolk med arbejde, familie og verdslige forpligtelser kan leve op til. Se mere i opslaget om lægbuddhister.

Nye munke og nonner følger 10 forskrifter:^[34]

1. At afstå fra at dræbe levende væsner
2. At afstå fra at tage, hvad der ikke bliver givet
3. At afstå fra seksuelt samvær
4. At afstå fra forkert talemåde
5. At afstå fra at bruge rusmidler, som fører til uforsigtighed
6. At afstå fra at spise på det forkerte tidspunkt (uddybet i Vinaya Pitaka)
7. At afstå fra at danse, synge, spille musik og se underholdning
8. At afstå fra at bruge parfume og pynte sig
9. At afstå fra at ligge på i en høj eller luksuriøs seng
10. At afstå fra at modtage penge

Fuldt ordinerede munke følger 227 leveregler (bhikkhu pāṭimokkha)^[35], mens fuldt ordinerede nonner følger 311 (bhikkhunī pāṭimokkha).^[36]

Buddhismen regnes blandt de store verdensreligioner. I Asien er der nogle, som praktiserer buddhisme med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner eller filosofier. Antallet af buddhister er usikkert, da der ikke findes nogen samlet opgørelse. De forskellige skøn varierer derfor afhængig af, hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Medregnes Kinas voksende buddhistiske befolkning, kan antallet være til mellem 1,2 og 1,6 milliarder^[37], men andre kilder regner i størrelsesordnen 350 millioner til 1,5 milliarder ^[38].

Uddybende artikel: Siddharta Gautama

NOTE: Følgende skildring af Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama) er blot en af mange versioner af Buddhas historie.^[39]

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – mod sin fars ønske – en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og derpå en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse, der mødte ham. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket klædt i enkelt tøj, og som virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset klædt i munkeklæder og levede de følgende seks år i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af ét riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst og tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker lider, fordi de ikke er tilfredse med det, de har. De ønsker altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

I de følgende 45 år levede Buddha som munk og rejste rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han fortalte menneskene, hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden, både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med. De kunne også lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem tillige, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en hjælp og rettesnor.

• Buddhisme (tibetansk)
• Dzogchen
• Mandala
• Nyingma
• Lægbuddhist
• Buddhistisk folkereligiøsitet
• Religion i Sydasien
• Betinget samopståen
• Zenbuddhisme
• Sekulær buddhisme

• Bertelsen, Jens Thodberg et. al. (2003). Religion – en grundbog i livsanskuelser. København: Gyldendal ISBN 87-00-11922-9
• Borup, Jørn (2005). Dansk dharma: buddhisme og buddhister i Danmark. Århus: Univers ISBN 87-91668-01-8
• Cantwell, Cathy. Buddhism: the basics. Routledge, 2009.
• Conze, Edward (2012). Buddhism: Its essence and development. Courier Corporation.
• Gethin, Rupert (1998). The foundations of Buddhism. OUP Oxford
• Lama, Dalai (2003). Dalai Lamas Book on Awakening. Thorsons. ISBN 978-0007146857.
• Nielsen, Anders (2018). Buddhisme. Systime
• Penney, Sue (2002). Buddhisme. Forlaget Flachs ISBN 87-627-0068-5
• Schmidt-Leukel, Perry. Understanding Buddhism. Dunedin Academic Press Ltd, 2006.
• Suzuki, Daisetsz Teitaro. Essays in zen buddhism. 遇光書林, 2023.
• Tirsch, Dennis (2015). Buddhist Psychology and CBT. Gulford Press

• Buddhisme Arkiveret 18. juli 2014 hos Wayback Machine på Nationalmuseets hjemmeside

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Buddhisme