Buck-boost-konverter
- For alternative betydninger, se Buck-boost-konverter (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Buck-boost-konverter)
Den inverterende buck–boost-konvertere er en type af switching-mode power supply (SMPS) , som har en udgangs-/output-spænding, der kan være numerisk større end, lig med eller mindre end indgangs-/input-spændingen. Buck–boost-konvertere er en klasse af smps, indeholdende i sin simpleste form, en kommutationscelle: en aktiv kontakt (f.eks. en transistor), en passiv kontakt (f.eks. en diode) og en spole som energilager. Herudover har buck–boost-konverteren sædvanligvis brug for filtrering udgjort af kondensatorer (mange gange i kombination med spoler) for at minske både input-fluktuationer og output-fluktuationer (ripple) og EMI. Output-spændingen kan ændres ved at ændre den aktive kontakts arbejdscyklus.
Driftsprincip
Det grundlæggende princip, som får buck-boost-konverteren til at virke, er spolens selvinduktion – og herudover den rette timing og miljø.
Når spolen lagrer energi, opfører den sig som en belastning, og absorberer energi, som lagres i magnetfeltet – og når den afgiver energi, opfører den sig som en energikilde. Spændingen, den opretholder under afladningsfasen, er præcis så stor, at spolens strøm (relateret til magnetfeltet) opretholdes.
Vedvarende/kontinuert strømdrift (CCM)
Når en buck-boost-konverter drives i kontinuert strømdrift (Continuous Conduction Mode), falder strømmen gennem spolen () ikke til nul. De anvendte komponentkoder er som i figur 1.
Yderligere antagelser i dette afsnit:
- komponenterne har ideel opførsel
- konverteren arbejder i ligevægt
- er konstant
- Belastningen er passende høj resistans og kondensatoren passende høj kapacitans
- er konstant, hvilket betyder at kondensatorens kapacitans nødvendigvis er uendelig
- har forskellig fortegn fra . Med den viste dioderetning er output negativ.
Figur 3 viser de typiske strøm- og spændingsgrafer i en konverter med CCM-drift. En buck-boost-konverters driftstilstande under CCM (se figur 2) er:
- i transistor on-tilstanden (diode off), er S ledende (se figur 1), hvilket resulterer i en stigende spolestrøm over tidsinterval [0;D*T].
- i transistor off-tilstanden (diode on), er S ikke-ledende og så længe den er det (og der er energi lagret i spolens magnetfelt), vil dioden lede spolens genererede strøm til kondensatoren C og belastningen R. Dette sker over tidsinterval [D*T;T]
Under de tidligere nævnte antagelser, kan output-spændingens ligning udledes. Dette gøres i det følgende.
Når S er ledende; on (transistoren er on), vil input-spændingen () være påtrykt spolen, hvilket resulterer i en linear stigende strøm (), der løber gennem spolen som funktion af (t), som kan beregnes ved følgende formel:
Ved slutningen af S on-perioden, vil stigningen af IL derfor være:
D er arbejdscyklus (en. duty cycle). D repræsenterer brøkdelen, at S er on i forhold til den totale S on plus S off tid (S on plus S off er her kommutationscyklens tid). Derfor vil D være mellem 0 (S er aldrig on) og 1 (S er altid on).
Når S er off, sender spolen en faldende strøm over tid gennem kondensator og belastning. Under de tidligere antagelser, vil udviklingen af IL være lineart faldende:
I så fald vil det lineare IL fald under S off-perioden være:
Da vi antager, at konverteren drives under ligevægtsbetingelser, bliver energimængden gemt i hver af dets komponenter nødt til at være den samme ved begyndelsen og slutningen af kommutationscyklen. I spolen vil den være givet ved:
Derfor vil spolestrømmen, under de givne antagelser, være den samme ved begyndelsen og slutningen af kommutationscyklen. Dette kan skrives som
Ved at erstatte og med deres udtryk giver:
Dette kan skrives som:
Hvilket viser at arbejdscyklus er:
- (gælder for sgn(Vo)=!=sgn(Vi))
Fra ovennævnte udtryk kan det ses, at output-spændingen polaritet altid er forskellig fra input-spændingen. Hvis antagelserne holder, og input-spændingen f.eks. er positiv, vil den negative output-spænding numerisk stige med D, (når arbejdscyklus går fra 0 til 1) – og teoretisk mod -uendelig, når D går mod 1. Når der ses bort fra polariteten, er denne konverter enten en step-up (som en boost-konverter) eller step-down (som en buck-konverter). Dette er årsagen til at den refereres som en buck–boost-konverter.
Diskontinuert strømdrift (DCM)
Man kan vælge, at spolestrømmen skal falde til nul i en del af kommutationscyklen. Den eneste forskel fra CCM-drift er, at spolen er tømt for energi i en kort tid (se figur 4). Nomenklatur som i figur 1.
Yderligere antagelser i dette afsnit:
- komponenterne har ideel opførsel
- konverteren arbejder i ligevægt
- er konstant
- Belastningen er passende høj resistans og kondensatoren passende høj kapacitans
- er konstant, hvilket betyder at kondensatorens kapacitans nødvendigvis er uendelig
- har forskellig fortegn fra . Med den viste dioderetning er output negativ.
En buck-boost-konverters driftstilstande under diskontinuert strømdrift (DCM) (se figur 2) er:
- i transistor on-tilstanden (diode off), er S ledende (se figur 1), hvilket resulterer i en stigende spolestrøm over tidsinterval [0;D*T].
- i transistor off-tilstanden (diode on), er S ikke-ledende, og så længe der er energi lagret i spolens magnetfelt, vil dioden lede spolens genererede strøm til kondensatoren og belastningen R. Dette sker over tidsinterval [D*T;(D+δ)*T].
- i transistor off-tilstanden (diode off), er S ikke-ledende, og der er ingen energi lagret i spolens magnetfelt, så dioden er også ikke-ledende. Dette sker over tidsinterval [(D+δ)*T;T].
Det har en effekt på output-spændingens ligning. Den udledes i det følgende.
Da spolestrømmen ved begyndelsen af kommutationscyklen er nul, vil dens maksimumsværdi (at ) være
transistor off-tilstanden (diode on), IL falder til nul efter :
Ved at anvende de to foregående ligninger er δ:
Belastningsstrømmen Io er lig diodens middelstrøm (ID). Som det kan ses på figur 4, er diodestrømmen lig spolestrømmen mens S er off. Derfor kan output-strømmen skrives som:
Ved at udskifte ILmax og δ med deres respektive udtryk fås:
Derfor kan output-spændings-forstærkningsfaktoren skrives som følger:
Sammenlignet med udtrykket af output-spændingen for CCM-drift, er dette udtryk mere kompliceret. Ydermere vil output-spændings-forstærkningsfaktoren ikke kun afhænge af arbejdscyklus, men også af spolens induktans, input-spændingen, skiftefrekvensen og output-strømmen.
Kilder/referencer
Yderligere læsning
Se også
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. CyrilB~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Cyril BUTTAY
Waveforms of current and voltage in a buck-boost converter operating in discontinuous mode. Please note that a svg version of this file is also available on commons, but the "delta" is not properly displayed. Until this problem is corrected, please use the png version.Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. CyrilB~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Cyril BUTTAY
The two operating states of a buck-boost converter. When the switch is turned-on, the input voltage source supplies current to the inductor and the capacitor supplies current to the resistor (output load). When the switch is opened (providing energy is stored into the inductor), the inductor supplies current to the load via the diode D.Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. CyrilB~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Cyril BUTTAY
waveforms of current and voltage in a buck-boost converter operating in continuous modeForfatter/Opretter: No machine-readable author provided. CyrilB~commonswiki assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Cyril BUTTAY Schematic of a buck-boost converter I can't edit SVG files but the Vo arrow is pointing to the wrong direction,
it's direction should be contrary to Vi as told by the article.