Brydning (lyd)

For alternative betydninger, se Brydning (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Brydning)

Brydning er i sproglig sammenhæng en almindelig betegnelse for det fænomen, at vokaler og konsonanter under påvirkning af omgivende sprogtraditioner, brydes - det vil sige ændres.

De nordiske sprog kender både en a-brydning og en u-brydning, dvs. en brydning af et oprindeligt e til ja og jo foran a eller u i en efterfølgende stavelse (dette a eller u kan senere være faldet bort). På dansk bliver ja normalt til je (jæ) og jo undertiden til jø. F.eks.:

*erþu   tysk: Erde, engelsk: earth ⇒ jord

*bernuz   tysk: Bär, engelsk: bear ⇒ bjørn

*helpan   tysk: helfen, engelsk: help ⇒ hjælpe

*berga   tysk: Berg, engelsk: barrow ⇒ bjerg

(Bemærk, det foranstillede * indikerer et konstrueret ord)

På islandsk er a-brydningen e⇒ja og u-brydningen er e⇒jö. Et meget illustrerende eksempel er de islandske ord for fjeld og bjerg:

- Fell (fjæld) er uden brydning^[1]. Årsagen til at fell stadig forefindes er ukendt, måske en dialektblanding mellem indflyttere fra forskellige dele af Norge har standset sprogdynamikken. Fjall findes med samme betydning (a-brydning) og flertallet af fjall er fjöll (u-brydning). De urnordiske former for fell var *fella (ental) og *fellu (flertal).

- Ordet bjarg, flertal björg (bjerg), som også findes i formen berg.

Noter

Kilder

• Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.

Se også

• Lingvistik