Bruxelles-effekten

"Bruxelles-effekten" er processen med ensidig regulatorisk globalisering forårsaget af Den Europæiske Union, der de facto (men ikke de jure) eksternaliserer sine love uden for grænserne gennem markedsmekanismer.

Årsager

Kombinationen af markedsstørrelse, markedsbetydning og forholdsvis strenge standarder i EU kan medføre, at virksomheder, der handler internationalt, finder, at det ikke er lovligt eller teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at opretholde lavere standarder på markeder uden for EU. Ikke-EU-virksomheder, som eksporterer globalt kan finde, at det er fordelagtigt at indføre eller leve op til standarder, der er fastsat i Bruxelles, globalt i hele deres forretning.[1]

Navnet

Udtrykket "Bruxelles-effekten" blev opfundet i 2012 af professor Anu Bradford fra Columbia Law School[2] [3] og er opkaldt efter den lignende Californien-effekt, der kan ses i delstaterne i USA.[4]

Højeste fællesnævner og kapløb mod bunden

Californien-effekten og Bruxelles-effekten er en form for kapløb mod toppen, hvor de mest strenge standarder, den højeste fællesnævner, har en appel til virksomheder, der har forretninger på tværs af flere regelsæt. Anvendelse af den højeste fællesnævner gør den globale produktion og eksport nemmere.[5] [6]Virkningen er den modsatte af den såkaldte "Delaware-effekt", et kapløb mod bunden, hvor et retsområde bevidst kan vælge at sænke sine lovgivningsmæssige krav i et forsøg på at tiltrække virksomheder. [7]

Eksempler

Det USA-baserede multinationale firma Dow Chemical annoncerede i 2006, at det ville overholde EU's forordning for kemikaliestandarder, REACH-forordningen, for dets produktion og brug af kemiske stoffer på tværs af hele firmaets globale forretning.[8] [9]

Facebook annoncerede i april 2018, at det ville implementere dele af EU's Persondataforordning (GDPR) globalt [10][11] og Microsoft annoncerede i maj 2018, at det ville arbejde i overensstemmelse med GDPR for alle sine kunder globalt.[12]

Henvisninger

  1. ^ The Brussels Effect: The Rise of a Regulatory Superstate in Europe. Columbia Law School http://www.law.columbia.edu/media_inquiries/news_events/2013/january2013/brussels-effect Arkiveret 4. maj 2018 hos Wayback Machine
  2. ^ Bradford, Anu (2012) The Brussels Effect. Northwestern University Law Review, Vol. 107, No. 1, 2012; Columbia Law and Economics Working Paper No. 533. SSRN: https://ssrn.com/abstract=2770634
  3. ^ Lecture, March 2012 - "The Brussels Effect: The Rise of a Regulatory Superstate in Europe" https://www.youtube.com/watch?v=QeFmR3Fkjzw
  4. ^ . ISBN 9780674900837. {{cite book}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  5. ^ Financial Times - Why the ‘Brussels effect’ will undermine Brexit regulatory push July 2017 https://www.ft.com/content/fd5ca278-6654-11e7-8526-7b38dcaef614
  6. ^ Financial Times - Why the whole world feels the ‘Brussels effect’ November 2017 https://www.ft.com/content/7059dbf8-a82a-11e7-ab66-21cc87a2edde
  7. ^ Robert E. Wright (8. juni 2012). "How Delaware Became the King of U.S. Corporate Charters". Bloomberg View. Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Hentet 18. maj 2018.
  8. ^ Dow and REACH - Protecting human health and the environment https://reach.dow.com
  9. ^ Reach External FAQs https://consumer.dow.com/en-us/technical-support/ehs-portal/reach-external-faqs.html Arkiveret 25. maj 2018 hos Wayback Machine
  10. ^ Facebook's commitment to data protection and privacy in compliance with the GDPR https://www.facebook.com/business/news/facebooks-commitment-to-data-protection-and-privacy-in-compliance-with-the-gdpr
  11. ^ Complying With New Privacy Laws and Offering New Privacy Protections to Everyone, No Matter Where You Live https://newsroom.fb.com/news/2018/04/new-privacy-protections/
  12. ^ Microsoft’s commitment to GDPR, privacy and putting customers in control of their own data https://blogs.microsoft.com/on-the-issues/2018/05/21/microsofts-commitment-to-gdpr-privacy-and-putting-customers-in-control-of-their-own-data/