Brunvandet sø

Bøllemosen i Jægersborg Hegn i Nordsjælland er et eksempel på en brunvandet sø.

Naturtypen Brunvandede vandområder er sjælden i Danmark, men forekommer hist og her. Til trods for at vandet er brunt er det meget rent, og en meget lav forekomst af næringsstoffer og affaldsstoffer er et vigtigt karaktertræk. Vandet er typisk let til noget surt, og der forekommer derfor en række vandplanter, som er sjældne og ikke forekommer andre steder, f.eks. Tvepibet Lobelie, Brasenføde og Sylblad.

I brunvandede søer kan forekomme Hængesæk eller forstadier til Højmose i form af en flydende pude af tørvemos med mange af de planter der hører til den egentlige højmoseflade.

Brunvandet sø er en betegnelse for en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 3160.[1]

Geografisk fordeling

Brunvandede søer forekommer f.eks. i Gribskov og Rold Skov (f.eks. Mossø).

Eksterne henvisninger

  1. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 18. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Medier brugt på denne side

Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.
Bøllemosen.jpg
Bøllemosen, nord for København