Brunhilde Pomsel

Brunhilde Pomsel
Født11. januar 1911 Rediger på Wikidata
Berlin, Tyskland Rediger på Wikidata
Død27. januar 2017 (106 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
BopælMünchen Rediger på Wikidata
Politisk partiNSDAP Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilmskuespiller, announcer, stenograf, sekretær Rediger på Wikidata
FagområdeStenografi, stenotypy[1], 2. verdenskrig, Nationalsocialistisk propaganda Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverRigsministerium for offentlig oplysning og propaganda, Reichs-Rundfunk-Gesellschaft, ARD, Südwestfunk Rediger på Wikidata
Fængslet iSpeziallager Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Brunhilde Pomsel (født 11. januar 1911 i Berlin, død 27. januar 2017[2]) var sekretær for propagandaminister Joseph Goebbels fra 1942 til 2. verdenskrigs afslutning og dermed en af de sidste øjenvidner til Nazi-Tysklands magtapparats indre.

Pomsel blev født i Berlin i 1911 og arbejdede som stenografist for en jødisk sagfører samt som maskinskriverske for en højrenationalist samtidigt.[3] I 1933 fik hun job som sekretrice i propagandaorganet i Nazi-Tyskland.[4] Efter en anbefaling fra en ven blev hun overflyttet til Ministeriet for Offentlig Oplysning og Propaganda i 1941, hvor hendes arbejde under Goebbels som stenograf begyndte og sluttede først efter Berlins fald i 1945.[4][3] Ifølge Kate Connolly i den londonske udgave af The Guardian havde Pomsel som en af sine arbejdsopgaver at passere statistikker om faldne soldater nedad, såvel som at overdrive antallet af voldtægter af tyske kvinder af den Røde Hær.[4] Efter Berlins fald blev Pomsel dømt af sovjetterne til fem års fængsel.[5]

Efter sin løsladelse i 1950 arbejdede hun i den tyske radiofoni indtil sin pensionering i 1971.[3] På sin 100-års fødselsdag i 2011 talte hun offentligt ud imod Goebbels.[6] En dokumentarfilm A German Life, som blev vist på Münchens filmfestival i 2016 bygger på et 30-timers interview med Pomsel.[4][7]

Pomsel boede på et plejehjem i München til sin død.[8] Hun påstod, at hun intet vidste om nazisternes forbrydelser.

Den 18. april 2016 havde Ein deutsches Leben , en dokumentarfilm om Pomsel, verdenspremiere på Visions du Réel i Nyon og blev kort efter vist på München Film Festival, Jerusalem Film Festival og Diagonale i Graz. Filmens instruktør er østrigeren Christian Krönes sammen med Olaf S. Müller, Roland Schrotthofer og Florian Weigensamer.

Litteratur

  • Et tysk liv, Thore D. Hansen, oversat af Uffe Gardel, People’sPress, ISBN 9788772002774, 15-01-2018

Film

Referencer

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Joseph Goebbels' secretary, Brunhilde Pomsel, dies aged 106 | World news | The Guardian
  3. ^ a b c Wilder, Charly (juli 5, 2016). "Goebbels's Secretary Struggles With Her Responsibility". The New York Times. Hentet 13. juli 2016.
  4. ^ a b c d Connolly, Kate (15. august 2016). "Joseph Goebbels' 105-year-old secretary: 'No one believes me now, but I knew nothing'". The Guardian. Hentet 15. august 2016.
  5. ^ Brucker, Marion; Wallace, Rita (23. april 2015). "Secretary says Nazi propagandist Goebbels was a 'narcissist'". USA Today. Hentet 9. september 2015.
  6. ^ Tony Paterson (2. september 2011). "Goebbels was a coward: former secretary spills wartime secrets - Europe - World". The Independent. Hentet 9. september 2015.
  7. ^ ""A German Life": Erinnerungen von Goebbels' Sekretärin" (tysk). derstandard.at. 17. april 2016. Hentet 23. april 2016.
  8. ^ Ofer Aderet (2016-07-05). "Goebbels' Stenographer Says She Knew Nothing About Holocaust". Haaretz. Hentet 2016-07-13.