Broadsword-klassen

Broadsword-klassen
HMS Beaver (F93) i Malaga, Spanien
HMS Beaver (F93) i Malaga, Spanien
Klasseoversigt
TypeFregat
Tidligere bruger(e)Naval Ensign of the United Kingdom.svg Royal Navy
Bruger(e)Flag of the Brazilian Navy.svg Brasiliens flåde
Flag of Chile.svg Chiles flåde
Flag of the Romanian Naval Forces (Obverse).svg Rumæniens flåde
VærftSwan Hunter og Yarrow
Byggede enheder14
PrisCa. 1,88 milliarder £ for hele klassen (1984 priser)
Operative enheder7
Udgåede enheder7
Tekniske data
DeplacementBatch 1: 5.104 tons
Batch 2: 5.568 tons
Batch 3: 6,148 tons
LængdeBatch 1: 131,20 meter
Batch 2: 146,50 meter
Batch 3: 148,10 meter
Bredde14,80 meter
DybgangBatch 1: 6,10 meter
Batch 2+3: 6,40 meter
FremdriftBatch 1+2: 2× Rolls Royce Olympus TM3B high-speed gasturbiner (54.000 Hk)
2× Rolls-Royce Tyne RM1C forlægningsgasturbiner (9.700 Hk)
Batch 3: 2× Rolls Royce Spey SM1A gasturbines (37.540 Hk)
2× Rolls-Royce Tyne RM3C forlægningsgasturbiner (9.700 Hk)
Fart30 knob
Rækkevidde9.000 sømil (ved 15 knob)
BesætningBatch 1: 222
Batch 2: 273
Batch 3: 250
SensorpakkeBatch 3:
1× Marconi Type 967/968 luftvarslingsradar
1× Type 1007 navigationsradar
2× Marconi Type 911 ildledelsesradar
1× Ferranti/Thomson Sintra Type 2050 sonar
1× Racal UAT ESM-system
1× CoBLU ESM-udstyr
Batch I+II var udstyret med TASS i stedet for Type 2050 sonaren.
Soft kill-udstyr4× Sea Gnat missilvildledningssystem
Type 2170 torpedovildledningssystemsystem
Artilleri1× Vickers 114 mm kanon
1× Goalkeeper CIWS
2× 20 mm GAM-BO1 maskinkanoner
MissilerBatch 3:
RGM-84 Harpoon
72× Sea Wolf SAM
Torpedoer2× tredobbelt torpedorør til i alt 36 torpedoer
FlyWestland Lynx
FlyfaciliteterHelikopterdæk samt hangar
Mindre både om bordRHIB

Broadsword-klassen (også omtalt som Type 22) er en fregattype bygget til Royal Navy. I alt blev der bygget 14 skibe, fordelt på tre serier (batches). Batch 3 er de eneste skibe stadig i brug i Royal Navy og forventes at udgå i løbet af foråret 2011[1][2] Syv batch 1 og 2 skibe er tidligere blevet solgt til Brasilien, Rumænien og Chile, to er blevet benyttet som skydemål og den sidste er blevet skrottet.

Design

Type 22 blev designet som en primær ASW-enhed. Siden hen har udviklingen forbedret deres luftforsvars- og overfladekrigsførelsesevner, således at de nu kan bestride alle krigsførelser. Klassen blev bygget i tre serier; Broadsword, Boxer og Cornwall, dog bliver de skibskendingsmæssigt betragtet som en klasse, Broadsword-klassen.

De fire enheder i den første serie (som inkluderer to skibe der tjente under Falklandskrigen) blev alle solgt til Brasilien i midten af 1990'erne. Rumænien købte og moderniserede to Batch 2 skibe, det samme gjorde Chile.

Skibene har udvidede stabsfaciliteter, hvilket betyder de er i stand til at styre en task group under øvelser eller mindre operationer.[3][4]

Udvikling

Type 22 var tænkt som en opfølgning på Type 12 fregatterne samt Leander-klassen på et tidspunkt hvor Royal Navy trak en klar linje mellem antiubådsenheder (fregatter) og luftforsvarsenheder (destroyere). Type 22 begyndte som en primær ASW-enhed, men udviklede sig senere til en multirollefregat efterhånden som grænserne mellem antiubådsfregatter og luftforsvarsdestroyere langsomt blev løsere.

Broadsword-klassens egenskaber stammer tilbage fra en rapport fra flådestaben omhandlende flådens behov ud fra de politiske ønsker i 1967. Efter hangarskibsprogrammet blev skrinlagt ændrede Royal Navy sine behov ud fra de nye præmisser, hvilket resulterede i fem nye skibsklasser:

  • En større krydser med plads til antiubådshelikoptere – Dette førte senere til Invincible-klassen.
  • En luftforsvarsdestroyer, mindre og billigere end County-klassen – Dette førte til Sheffield-klassen.
  • En missilbevæbnet fregat som en eventuel efterfølger til Leander-klassen – Dette førte til Broadsword-klassen.
  • En billig patruljefregat – Dette førte til Amazon-klassen
  • En kombineret minestryger og minerydningsfartøj – Dette førte til Hunt-klassen

Af ovenstående, havde luftforsvarsdestroyerne den højeste prioritet, da det var vigtigt at få et skib der kunne beskytte flåden mod lufttruslen, nu hvor hangarskibet blev annulleret.

Visuelt er der ikke åbenlyse ligheder mellem Type 12 og Type 22, dog er det efter sigende ligheder mellem skrogene under vandlinien. På grund af arbejdspresset på Admiralitetets designdepartement indkøbtes et privat design (Type 21) tænkt som et midlertidigt hulstopning mens Broadsword-designet var under udvikling. Designprocessen der allerede var hæmmet af den samtidige udvikling af Type 42-destroyerne og bygningen af Type-21 skibene, blev yderligere hæmmet da man begyndte at undersøge muligheden for at bygge en fælles platform med den hollandske flåde. Den første enhed af Broadsword-klassen blev bestilt i 1972 hos Yarrow værftet; Yarrow stod for meget af ufuldstændige design, mens det overordnede ansvar lå hos skibsdepardementet i Bath.

Skibenes fremdrivning er en kombination af Olympus og Tyne gasturbiner i en COGOG (COmbined Gas turbine Or Gas turbine) system. Maskineriet blev i den første serie placeret så langt agterude som muligt for således at kunne minimere aksellængden. Efterfølgende blev behovet for en større hangar samt et større helikopterdæk prioriteret højere og man måtte derfor ændre lidt i opbygningen af maskinrummet.

Våbenpakken var prioriteret af skibets primære rolle som ASW-enhed med et tillempet behov for våben mod lufttruslen og overfladetruslen. Hovedbevæbningen er skibets Westland Lynx helikopter og skibets to tredobbelte torpedoapparater sammenholdt med 2087 TASS, som er en nøglesensor i ubådsbekæmpelsen. Luftforsvaret udgøres af to seksdobbelte Sea Wolf affyringssystemer. Exocet-missiler blev installeret for således at have mulighed for at engagere overflademål. Broadsword-designet var unik på den måde at man ikke havde installeret en kanon, Selvom enkelte af Leander-klassen fik fjernet deres kanon under opdateringer var HMS Broadsword (F88) den første enhed der blev designet helt uden muligheden for at installere en kanon. Dette blev ændret i Batch 3.

Bestillingen af Broadsword-klassen var langsom, hvilket til dels var på grund af de relativt høje produktionsomkostninger. Prisen per enhed ved de sidste af Type 12 var på omkring 10 millioner pund, type 21 omkring 20 millioner £ og det var forventet at prisen på en Type 22 ville ende på omkring 30 millioner pund. Da det første skib, HMS Broadsword (F88) hejste kommando i 1979 havde inflationen fået prisen til at sige til 68 millioner pund, hvilket var meget højere end den samtidige Type 42-destroyer HMS Glasgow (D88) der også hejste kommando samme år og kostede 40 millioner pund.

Efter de første fire (Batch 1) skibe blev skroglængden forøget og en anden tydelig ændring var den ændrede stævn der normalt forbindes med et bovmonteret sonarsystem, selvom ingen af skibene i batch 2 var udstyret med sådant et system.

HMS London

Batch 2 ville måske havde været de sidste skibe i klassen, havde det ikke været for Falklandskrigen i 1982 hvor to af skibene (Broadsword og Brilliant) i klassen gjorde sig positivt bemærket. Erstatningerne for skibene der blev tabt under konfrontationen med Argentina var alle af Broadsword-klassen.

Batch 3

De sidste fire skibe i klassen (Cornwall, Cumberland, Campbeltown og Chatham) var et ganske forbedret design i forhold til de oprindelige skibe i klassen. De erfaringer man havde gjort sig under Falklandskrigen gjorde at man havde ændret våbenpakken til at kunne deltage i alle krigsførelser. Skibene blev udstyret med en 114 mm Vickers kanon for således at kunne deltage i kystbombardementer. Klassens fire Exocet-missiler blev erstattet af det dobbelte antal af det overlegne Harpoon-missil samt en Goalkeeper CIWS.

Type 22 Batch 3 var de største fregatter nogensinde bygget til Royal Navy, efterfølgeren Type 23 var størrelsesmæssigt noget mindre. På dette grundlag var det som oftest Broadsword-klassen der medbragte en stab når man ikke kunne undvære et større skib som eksempelvis et hangarskib.

Falklandskrigen

Broadsword-klassen var de eneste skibe udstyret med Sea Wolf-missiler i Falklandskrigen i 1982. Sea Wolf var designet til at ramme lavtflyvende fly og sømålsmissiler. Royal Navys andre missiler, Sea Dart og Sea Slug, var mindre egnede mod disse mål. Argentina havde selv Sea Dart og kendte dets begrænsninger. De argentinske jagerbombere angreb derfor i lav højde. Briterne havde F88 Broadsword og F90 Brilliant med, og de nedskød fire argentinske fly. Royal Navy havde ingen 'rigtige' hangarskibe i 1982, så man kunne ikke opnå luftherredømmet over øerne. Kontreadmiral Woodward forsøgte at lade en type 42-destroyer og en type 22-fregat arbejde sammen (kaldet 42/22-kombination). Destroyerens Sea Dart-missiler skulle tvinge angriberne ned i lav højde, hvor fregattens Sea Wolf-missiler var effektive. Destroyerens 4,5-tommers kanon skulle bombardere argentinske stillinger på øerne for at fremprovokere et luftangreb. Efterhånden skulle Argentina miste fly nok til at briterne kunne opnå lokalt luftherredømme. Argentinerne sparede på flyene til briterne gik i land, så det gik ikke efter planen.

Nomenklatur

Oprindeligt var det tænkt at alle skibene i Broadsword-klassen skulle begynde med 'B' (Broadsword, osv), efter 'A' navnene blev benyttet til Type 21 (Amazon, osv). Dette blev ændret da man under konstruktionen af to skibe ændrede navnene på to af skibene for at ære de to destroyere der gik tabt under falklandskrigen, ved at benytte deres navne (Sheffield og Coventry), et tredje skib London, ændrede også navn, dog ikke af af helt de samme årsager. Den alfabetiske navngivning blev genoptaget med Batch 3 (Cornwall, osv) før den igen blev midlertidig droppet i forbindelse med Duke-klassen der er navngivet efter hertugdømmer. Med Royal Navy's nyeste destroyer-klasse (Daring-klassen) har man genoptaget traditionen for navngivningen af skibe, og her benytter man destroyernavne fra 1930'erne og 1950'erne.

De fire navne brugt i Batch 3 var et interessant sammenfald: To, Cornwall og Cumberland, benyttede gamle County-klasse navne benyttet af skibs-klasser benyttet i henholdsvis første og anden verdenskrig. De andre to skibe, Chatham og Campbeltown, benyttede bynavne. Chatham havde ikke været brugt siden Town-klassen, en let krydser fra 1910 og blev valgt som en sidste ære til byen Medwey, hvor orlogsværftet Chatham Dockyards lukkede i 1984 efter 414 år. Campbeltown var navnet på en amerikansk destroyer der blev overført til Royal Navy under 2. verdenskrig og vandt stor hæder for sin rolle under Operation Chariot (angrebet på St. Nazaire).

Skibe i klassen

Pnt.NavnKølen lagtSøsatIndgåetNavngivet afSkæbneKaldesignal
Batch 1
F88Broadsword7. februar 197512. maj 19764. maj 1979Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F46 GreenhalgGUUS
F89Battleaxe4. februar 197618. maj 197728. marts 1980Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F49 RademakerGVEX
F90Brilliant25. marts 197715. december 197815. maj 1981Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F47 DodsworthGVOJ
F91Brazen18. august 19784. marts 19802. juli 1982Solgt til Brasilien den 18. november 1994 som F48 BosísioGZIT
Batch 2
F92Boxer1. november 197917. juni 198122. december 1983Udgået 4. august 1999, sunket som skydemål i 2004GBBK
F93Beaver20. juni 19808. maj 198213. december 1984Udgået 1. maj 1999, efterfølgende skrottetGBBL
F94Brave24. maj 198219. november 19834. juli 1986Udgået 23. marts 1999, sunket som skydemål i 2004GCBK
F95London (ex-Bloodhound)7. februar 198327. oktober 19845. juni 1987Solgt til Rumænien den 14. januar 2003 som F222 Regina MariaGDBV
F96Sheffield (ex-Bruiser)29. marts 198426. marts 198626. juli 1988Mrs Susan StanleySolgt til Chile i april 2003 som FF-19 Almirante WilliamsGDKF
F98Coventry (ex-Boadicia)29. marts 19848. april 198614. oktober 1988Solgt til Rumænien den 14. januar 2003 som F221 Regele FerdinandGDKG
Batch 3
F99Cornwall19. september 198314. oktober 198523. april 1988Hertuginden af CornwallUdgået 30. juni 2011GDLU
F85Cumberland12. oktober 198421. juni 198610. juni 1989Udgået 23. juni 2011GAAP
F86Campbeltown4. december 19857. oktober 198727. maj 1989Udgået 7. april 2011GABK
F87Chatham12. maj 198620. januar 19884. maj 1990Lady OswaldUdgået 9. februar 2011GABL

Henvisninger

  1. ^ "HMS Cumberland faces scrap heap". News & Star. 17. december 2010. Hentet 25. april 2011. 
  2. ^ "Defence Policy and Business | Changes to Royal Navy's surface fleet announced". Defence News. Ministry of Defence. 20. februar 2007. Hentet 25. april 2011. 
  3. ^ Frigate with formidable firepower, BBC News
  4. ^ Hansard 17 Mar 2011, Column 511W
  • Jane's Fighting Ships 2008 (digital version)

Medier brugt på denne side

Flag of Chile.svg
Det er let at give dette billede en kant
HMS Beaver F93a.jpg
Forfatter/Opretter: Eugenio Castillo Pert, Málaga from Los Barcos de Eugenio - Eugenio´s Warships, Licens: CC BY-SA 3.0
Frigate HMS Beaver (F93) of the Royal Navy.
HMS London F95 aft.jpg
The British frigate HMS LONDON (F-95) stands moored to a pier during Operation Desert Shield.
Flag of the Romanian Naval Forces (Obverse).svg
Forfatter/Opretter: Skjoldbro, Licens: CC BY-SA 4.0
Flag of the Romanian Naval Forces (Obverse)
Flag of the Brazilian Navy.svg
Flag of the Brazilian Navy