Britt Bager

Britt Bager
Personlige detaljer
Født16. august 1976 (47 år)
Grenaa, Danmark
NationalitetDanmark Dansker
Politisk parti Venstre
(Indtil 2021)
Det Konservative Folkeparti
(Siden 2021)
Uddannelses­stedSyddansk Universitet
Copenhagen Business School
Aarhus Universitet
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Britt Bager (født 16. august 1976 i Grenå) er en dansk politiker og tidligere medlem af Folketinget for først Venstre og siden hen De Konservative. Britt Bager skiftede den 23. marts 2021 til Det Konservative Folkeparti efter uenigheder om den politiske linje i Venstre.[1] Ved Folketingsvalget 2022 opnåede hun ikke genvalg.[2]

Baggrund

Britt Bager blev født i Grenå. Hendes mor er skolesekretær på en friskole, og hendes far er gårdejer og driver et revisionsfirma. Britt Bager voksede op i Voldby og gik i en folkeskole i byen. Hun havde stor interesse for heste, og efter 10. klasse i Grenå havde hun et års arbejdsophold på et tysk hestestutteri. Hun blev student fra Grenå Handelsskole i 1997, og de næste år arbejdede hun i Codan forsikring som kontorelev. I 2000 begyndte hun som stewardesse hos SAS. Mens hun arbejdede for flyselskabet, blev hun jurist fra Aarhus Universitet, cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse fra Copenhagen Business School og master i journalistik fra Syddansk Universitet.

I 2013 blev hun ansat som presserådgiver i Skatteministeriet. Hun har boet i Østjylland[3] og senere i Københavns Kommune og i Gentofte.[1]

Britt Bager sad i flere år i bestyrelsen for Aarhus Sportsdanserforening, hvor hun har arrangeret flere stævner, heriblandt Europamesterskabet i standarddans i 2013 i Aarhus.[4]

Politisk karriere

Som jurastuderende i starten af 2000-tallet var Bager medlem af Konservative Jurister, som hørte under Konservative Studenter.[1] Hun startede dog sin landspolitiske karriere hos Venstre, hvor hun var politisk konsulent i partiets sekretariat på Christiansborg fra 2009 til 2013.[5] I 2013 overtog hun Karen Jespersens tidligere opstillingskreds i Favrskov.[4]

Ved folketingsvalget 2015 opnåede Bager 7.306 personlige stemmer og fik et kredsmandat i Østjyllands Storkreds.[6] Ved valget blev hun beskrevet som "den hidtil politisk ukendte 38-årige jurist". Hendes stemmetal var tre gange større end Gert Bjerregaard fra Århus Byråd og et par tusinde flere end det erfarne folketingsmedlem Troels Lund Poulsen. Hun forklarede sin succes med en målrettet kampagne, Facebook-annonceringer, hendes uddannelse i strategi og tidligere arbejde som kampagnemedarbejder.[7] Allerede i september 2014 havde Bager begyndt sin valgkamp. Det var med 40 hjælpere, der fungerede som omvandrende plakatsøjler med hendes valgplakat.[8]

Britt Bager var 2018-19 politisk ordfører for Venstre, mens partiet sad i regering.[5]

I oktober 2018 overtog Britt Bager en af ud af seks poster som statsrevisor, valgt for en fireårig periode.[9]

Valgkampstøttesagen

I foråret 2019 blev det offentligt kendt, at Britt Bager til valgkampen i 2015 havde modtaget 100.000 kroner i støtte til sin valgkamp fra den samme person uden at oplyse til myndighederne, hvem pengene kom fra - selvom loven foreskriver, at valgbidrag over 20.000 kr. skal oplyses. Hun modtog nemlig donationen i fem portioner a 20.000 kroner gennem fem forskellige selskaber, som var ejet af den samme person. Dermed udnyttede hun ifølge professor i jura Jørgen Albæk Jensen et hul i loven i et forsøg på at slippe udenom reglerne.[10][11] Britt Bager ønskede i nogle dage ikke at udtale sig om sagen,[12] men sendte derefter en skriftlig meddelelse om, at hun havde fulgt reglerne.[13]

Sagen, i medierne omtalt som Britt-Bager-sagen, blev af Region Midtjylland politianmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi 24. maj 2018. Politiet efterforskede dog aldrig sagen.[14][15]

De fleste andre partier i Folketinget tog afstand fra metoden. Poul Lindholm Nielsen fra Dansk Folkeparti udtalte, at han mente, at metoden ikke var moralsk i orden.[16]

I april 2019 anmeldte Enhedslisten valgkampstøttesagen til Østjyllands Politi. [17] I maj 2020 bekræftede Østjyllands Politi overfor Netavisen Pio, at der er fremkommet nye oplysninger "gennem flere nye afhøringer".[18]

Efter regeringsskiftet 2019

Efter folketingsvalget og regeringsskiftet 2019 overgik Bager til at være sit partis medie- og kulturordfører.[19] I august 2020 besluttede Venstre imod Bagers vilje, at hun året efter, i oktober 2021 skulle afgive sin statsrevisorpost til partifællen Troels Lund Poulsen.[20]

Partiskifte

Marts 2021 skiftede Bager parti til Det Konservative Folkeparti og indgik dermed i dette partis folketingsgruppe. Hun begrundede skiftet med, at Venstre ikke længere gav tilstrækkelig plads til borgerlige og nationale værdier, og at hun selv havde flyttet sig og fået mere fokus på familieværdier og andre konservative værdier.[1] Partiskiftet betød, at de konservative nu havde to statsrevisorposter og Venstre ingen. Bager oplyste dog, at hun ville overholde den tidligere aftale og overgive posten til Troels Lund Poulsen i oktober 2021.[21]

Referencer

  1. ^ a b c d V-profil hopper til de Konservative: "Venstre er ikke længere det samme parti". Artikel på Berlingske.dk 23. marts 2021.
  2. ^ Overblik: Disse politikere må forlade Folketinget - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  3. ^ "Britt Bager | Om Britt". Arkiveret fra originalen 21. juni 2015. Hentet 21. juni 2015.
  4. ^ a b Michael Wulff (1. oktober 2013). "Britt Bager skal overtage Karen Jespersens plads". Favrskovposten. Arkiveret fra originalen 22. juni 2015. Hentet 21. juni 2015.
  5. ^ a b Britt Bagers CV på Folketingets hjemmeside, dateret 6. oktober 2020.
  6. ^ "Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015". Danmarks Statistik. Hentet 21. juni 2015.
  7. ^ Henrik Grønvald (20. juni 2015). "Britt Bager går fra barsel til Borgen". Jyllands-Posten.
  8. ^ Niki Ranch Nielsen (15. september 2014). "Så er valget skudt i gang". Århus Stiftstidende.
  9. ^ Folketingets hjemmeside (oktober 2018) Statsrevisorer siden 1851. FT.dk. Hentet 22. januar 2019.
  10. ^ Efter hemmelig donation til Britt Bager: Her er spørgsmålene, V ikke vil svare på. Artikel på altinget.dk 18. marts 2019.
  11. ^ Avis: Toppolitiker i Venstre fik hemmelig donation på 100.000 kr. Artikel på berlingske.dk 13. marts 2019.
  12. ^ Venstre-profil er tavs om donationer for 100.000 kroner. Artikel i Berlingske 19. marts 2019.
  13. ^ V-profil om omdiskuteret donation: Jeg har fulgt reglerne. Ritzau-telegram på Bbrlingske.dk 20. marts 2019.
  14. ^ Politiet overså betydningen af Britt Bager-sagen. Artikel på amtsavisen.dk 22. marts 2019.
  15. ^ Netavisen Pio, 21. marts 2019: "Politiet har aldrig efterforsket Britt Bager-sporet"
  16. ^ Venstre åbner for gentagelse af Britt Bager-sag. Artikel i Politiken 21. marts 2019.
  17. ^ Netavisen Pio, 19. august 2019: Politiet starter afhøringer i Britt Bager-sagen
  18. ^ Netavisen Pio, 20. maj 2020: Gennembrud i Britt Bager-sagen: "Der er kommet vigtige nye oplysninger frem"
  19. ^ Venstres blødning fortsætter: Britt Bager forlader partiet og melder sig ind i De Konservative. Artikel på jp.dk 23. marts 2021.
  20. ^ Britt Bagers fyring som statsrevisor ryger til Folketingets top. Artikel på berlingske.dk 21. august 2020.
  21. ^ Bager kan fortsætte i lukrativ post men giver den til Venstre. Artikel på berlingske.dk 24. marts 2021.
Artiklen om politikeren Britt Bager kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Medier brugt på denne side

Dnk party v.svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke
Gilbert Stuart Williamstown Portrait of George Washington.jpg
Portrait of George Washington (1732–99)
Venstre symbol (1995–2007).svg
SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.
Britt Bager.jpg
Forfatter/Opretter: Jacob Kjerumgaard, Licens: CC BY-SA 4.0
Britt Bager