Bregninge-stenen
Bregninge-stenen | |
---|---|
Søren Abildgaards beskrivelse af stenen | |
Fundet | 1627 |
Fundsted | Bregninge, Guldborgsund Kommune |
Rejst | 970–1020 |
Sekundær anvendelse | Bygningssten i kirkegårdsdige. |
Højde | 163 cm centimeter |
Bredde | 175 cm centimeter |
Dybde | Ca. 32 cm centimeter |
Placering | Nationalmuseet |
Stenart | Granit |
DK-nr. | Syd 12 |
Bregninge-stenen er en runesten fra Bregninge på Lolland. Runestenen har været kendt siden 1627, hvor den sad i kirkegårdsdiget, men det siges, at stenen engang har stået på en høj i nærheden. I 1652 krævede kongen, at stenen kom til København, men den kom kun til Nysted, hvor den blev liggende på skibsbroen med indskriftsiden opad. Her blev den brugt til at banke tørfisk på i de næste ca. 150 år. I 1815 kom stenen til København, og i 1867 blev den flyttet til Nationalmuseet, hvor den nu står i Runehallen.
Indskrift
Translitteration | (ą)s(a) (:) karþi (:) kubl : þusi : aft : tuka : sun (:) (si)n : auk (:) tuka : haklaks : sunaR : |
Transskription | Āsa gærði kumbl þǿsi æft Tōka, sun sinn, ok Tōka Haklangs sonaR. |
Oversættelse | Åse gjorde disse kumbler efter Toke sin søn og Toke Haklangssøns søn. |
Indskriften er som følge af sin sekundære anvendelse i Nysted havn meget slidt. Den er ordnet i parallelorden og læses nedefra og op med blandet linjefølge. Haklang betyder egentlig 'manden med den lange hage'.
Kopi 2017
Med inspiration fra et lignende projekt i Sagnlandet Lejre lykkedes det gennem 2016 og 2017 at skaffe opbakning og midler til at udfærdige en kopi af Bregninge-stenen, som i begyndelsen af juni 2017 blev opsat ved Bregninge Kirke.
Ved samme lejlighed blev der forfattet en kort tekst om stenens historie ledsaget af en række spekulationer om dens oprindelse og de nævnte personers identitet. Se teksten her Bregningestenen 2017
Galleri
Den ægte sten og kopien fra 2017
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bregninge-stenen
Kilder
- Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
Koordinater: 55°40′29.5″N 12°34′32.05″Ø / 55.674861°N 12.5755694°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Damskier, Licens: CC BY-SA 4.0
Kopi af Bregninge runestenen opstillet juni 2017 ved Bregninge Kirke
Forfatter/Opretter: Erik Damskier, Licens: CC BY-SA 4.0
Pjece forfattet i forbindelse med afsløring af en kopi af Bregningestenen i juni 2017
Forfatter/Opretter: Erik Damskier, Licens: CC BY-SA 4.0
Kopi af Bregninge runestenen opstillet juni 2017 ved Bregninge Kirke
Forfatter/Opretter: Erik Damskier, Licens: CC BY-SA 4.0
Bregningestenen på Nationalmuset
(c) Nationalmuseet, CC BY-SA 3.0
Denne Rune-Steen fandt ieg nede ved Skibs Broen i Nysted i Lolland, den laa paa sin ene flade Side, den anden flade Side vendte op, hvorpaa Skriften saaes, som dog var meget forslidt, formedelst Skibs Folkene banke deres tørre Fisk paa den. Denne Steen skal tilforn have staaet ved Bregninge Kirke. Den blev aftegnet af S: Abildgaard Ao 1765. 22 x 32 cm