Bratislavas demografi

Denne artikel er en oversigt over Bratislavas demografi.

Befolkning

(c) I, Doko, CC BY-SA 3.0

Lidt over 50 % af Slovakiets befolkning tilhører Den romersk-katolske kirke.

I følge folketællingen i 2001 havde byen 428.672 indbyggere (for 2005 bliver det estimeret 425.459).^[1] Den gennemsnitlige befolkningstæthed var 1.157 indbyggere pr. km².^[1] Bratislava V er Bratislavas mest befolkede distrikt, med 121.259 indbyggere, efterfulgt af Bratislava II med 108.139, Bratislava IV med 93.058, Bratislava III med 61.418 og Bratislava I med 44.798.^[2] Den største etniske gruppe i 2001 var slovakkere med 391.767 indbyggere (91,37 % af befolkningen, mens ungarere udgjorde 16.541 (3,84 %) og tjekkere 7.972 (1,86 %). Andre etniske grupper var tyskere (1.200, 0,28 %), mordovere (635, 0,15 %), kroatere (614, 0,14 %), rutenere (461, 0,11 %), ukrainere (452, 0,11 %), sigøjnere (417, 0,08 %) og polakker (339, 0,08 %).^[1][2]

Alder

I følge det estimerede befolkningstal for 2005 var gennemsnitsalderen i byen 38,7 år, fordelt som følgende: 51.783 indbyggere i alderen 0–14, 12,1 %; 281.403 i alderen 15–59, 65,6 %; og 92.273 over produktiv alder (55+ for kvinder, 60+ for mænd), 21,5 %.^[1]

Religion

Folketællingen i 2001 viste at 243.048 indbyggere var romersk-katolske (56,7 %), 125.729 ateister (29,3 %), 24.810 lutheranere (6 %), 3.163 græsk-katolske (0,7 %), 1.918 reformerte kristne, 1.827 Jehovas vidner, 1.616 øst-ortodokse, 737 metodistiske protestanter, 748 jøder, og 613 baptister^[1][3]

Historie

Historisk befolkning

Etniske grupper

Fra byens begyndelse til det 19. århundrede var tyskerne den dominerende etniske gruppe i Bratislava.^[6] Imidlertid, efter Det Østrig-ungarske kompromis i 1867 begyndte en aktiv magyarisering, og ved slutningen af 1. verdenskrig var Bratislava en tysk-ungarsk by, med slovakkere som største minoritet.^[6] Ved starten af 1. verdenskrig havde 40  af indbyggerne i Pressburg ungarsk som modersmål, mens 42  havde tysk og 15 % slovakisk.^[6] Efter dannelsen af Tjekkoslovakiet i 1918 forblev Bratislava en multietnisk by, men med en anderledes demografisk trend. Andelen af slovakkere og tjekkere øgede, mens andelen af tyskere og ungarere sank. I 1938 var 59 % af befolkningen slovakkere eller tjekkere, mens tyskere udgjorde kun 23 % og ungarere 13 %.^[7] Dannelsen af den første slovakiske republik i 1939 førte til mange ændringer, mest nævneværdig fordrivelsen af mange tjekkere og jøder.^[6] I 1945 blev mange tyskere evakueret eller flyttet fra byen efter genoprettelsen af Tjekkoslovakiet. Det samme skete med mange ungarere, som blev beskyldt for at samarbejde med nazisterne (Beneš-dekreterne, delvis ophævet i 1948).^{[8][9] [10]}. Dette førte til at byens multikulturelle karakter blev kraftigt formindsket, og byen fik en klarere slovakisk karakter.^[8] Hundredvis af indbyggere blev udvist under kommunsternes undertrykkelse af folket i 1950'erne, hvor målet var at udskifte "reaktionære" mennesker med proletarer.^[8][6] Siden 1950'erne har slovakkere været den dominerende etniske gruppe i byen, eftersom den udgør opimod 90 % af indbyggerne.^[6]

Referencer