Brandslange
En brandslange er en slange, der bruges til at slukke brande med. Den kan kobles på en brandhane eller brandbil eller være fastmonteret i (større) bygninger (typisk offentlige bygninger, fabriker, hoteller o.lign.).
Brandslanger kan opdeles i:
- sugeslange, der går fra f.eks. en dam til en brandpumpe. De er forstærkede med ståltråd, så de ikke klapper sammen på grund af undertrykket. Sugeslangen er forsynet med et sugehoved og en sugekurv, der skal forhindre, at blade, grus m.v. suges ind i pumpen.
- trykslanger, der går fra pumpe til strålerør eller vandkanon, eller fra brandhane til pumpe. De er ikke forstærket med ståltråd og kan klemmes flade, når de skal pakkes sammen.
Dimensioner
I Danmark anvendes flg. fem dimensioner af trykslanger:
- F-slange lysning 204 mm, ca 2500 l/min
- A-slange lysning 102 mm, ca 1200 l/min.
- B-slange lysning 75 mm, ca 600 l/min.
- C-slange lysning 52 mm, ca 200 l/min.
- C-slange lysning 42 mm. Kaldes også "C-42" eller "CF-slange". Samme kobling som C-slange, kun diameter er forskellig.
- D-slange lysning 25 mm. D-slangen er en udpræget førstehjælpsslange, der rulles ud direkte fra automobilsprøjten.
Opbevaring
Nogle brandslanger opbevares klar til brug på ruller på automobilsprøjten. Slanger kan derudover opbevares som ruller, der kan udlægges med et kast, i slangekurve, der er metalkurve, hvor en eller flere slanger ligger i bugter. Kan let bæres af en mand. Endelig kan de opbevares i slangekufferter, hvor flere sammenkoblede slanger ligger klar til udlægning. Udlægningen sker idet to mand bærer kufferten imellem sig. Brandslange kan også udlægges kørende fra en slangetender.
Materialer
Brandslanger blev oprindeligt fremstillet af en vævet hør- eller hampestrømpe. Denne type slange, kaldet rå slanger, lækker lidt vand, men vævningen svulmer hurtigt op, når den bliver våd, og gør slangen tæt. På grund af det udsivende vand er slangen noget robust over for varme. Til gengæld skal den tørres efter brug for ikke at gå i forrådnelse. Derfor er mange brandstationer forsynet med et tårn til tørring af slanger. Rå slanger tager også let skade i frostvejr.
En anden type slanger er foret med gummi og er forsynet med en vævning helt eller delvist af naturfibre.
Nyere slanger, såkaldte syntetiske slanger, er fremstillet af en kunststofstrømpe af f.eks. nylon eller polyester og forsynet med en gummibelægning inderst. Disse slanger er mere holdbare end de rå slanger og kan opbevares våde.
Slangekoblinger
I Danmark anvendes den såkaldte Storz-kobling. Slangerne er i hver ende forsynet med en kobling af støbt aluminium, stål eller messing. Hager på hver kobling griber ind i en slidse på den modstående kobling, hvorefter koblingerne drejes sammen. Efterspændning sker med slangenøgler. Koblingerne er forsynet med en gummilæbe, der tætner koblingen. Sugeslanger har en anden type pakning, da trykket er udefra og ind.
Til længere forsyninger med vand kan etableres en vandforsyning med sammenkoblede vandrør.
Forbindelsen mellem slanger af forskellige diameter sker med overgangskoblinger eller med afgrenere (som har afgange til mindre slanger og en videregående forbindelse med samme diameter) eller forgrenere (fra en stor slange til flere mindre slanger). Der findes også samlestykker, der kan koble flere mindre slanger til en større slange. Disse er forsynet med en tilbageløbsventil.
Billedgalleri
Se også
Kilder og henvisninger
- Afsn. IV, sektion 1.2 - 1.3.6: i: Lærebog i brandtjeneste. – København 1971 / Civilforsvarsstyrelsen.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: 최광모, Licens: CC BY-SA 4.0
Freiwillige Feuerwehr Harthof, Munich, Germany, September 29, 2014
Forfatter/Opretter: Raysonho @ Open Grid Scheduler / Grid Engine, Licens: CC0
Fire hose & fire extinguisher.
Forfatter/Opretter: Luekk, Licens: CC BY-SA 3.0
Storz hose splitter/connector being fed by two 65mm hose into three 38mm hose. An unused Storz coupling is visible. The middle 38mm hose on the red splitter/connector is using a step-down ring from 65mm to 38mm.
Forfatter/Opretter: Ramblersen, Licens: CC BY-SA 4.0
Gentofte Fire Station in Gentofte, Denmark
Forfatter/Opretter: Achim Hering, Licens: CC BY 3.0
Reise der Autofähre "Spirit of Vancouver Island" zwischen Tsawwassen und Swartz Bay. Feuerschlauchkasten.
Forfatter/Opretter:
- Original: Starwhooper at tysk Wikipedia
- Modifications: Cornischong at luxembourgsk Wikipedia
Schlauchbrücke
Forfatter/Opretter: Huhu Uet, Licens: CC BY-SA 3.0
Die Frontlöschpumpe des Löschgruppenfahrzeug 8 (LF 8) der Freiwilligen Feuerwehr Uetersen (DKL 23/12).
Forfatter/Opretter: Denis Apel, Licens: CC BY-SA 2.0 de
GFLF SIMBA 6 x 6 Hose
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Ysignal assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Storz-coupling on a 75mm firehose
Forfatter/Opretter: Alexander Baranov from Montpellier, France, Licens: CC BY 2.0
Египет, Хургада, отель Amwaj
Egypt, Hurgada, Amwaj hotelForfatter/Opretter: Jonathan Clemens (Jclemens (talk)), Licens: CC BY-SA 3.0
Strainer for drafting water from a pool, etc. for firefighting. 5" Storz connector.
Forfatter/Opretter: Health and Safety Executive, Licens: OGL v1.0
Illustration from Safety signs and signals: Safety signs and signals. The Health and Safety (Safety Signs and Signals) Regulations 1996
Fire-fighting sign: Fire hose
Forfatter/Opretter: MeikeChristoph, Licens: CC BY 3.0
Hanfschlauch aus dem Rheinland-Pfälzischen Feuerwehrmuseum Hermeskeil