Brahhingas
Brahhingas eller Brahingas var en stammer eller klan i angelsaksisk England, hvis territorie var centreret omkring Braughing i det moderne Hertfordshire. Stammens navn betyder "Brahha-folket",[1] hvor Brahha sandsynligvis har været en leder for stammen, eller en virkelig eller mytisk forfader.[2]
Den første skriftlige kilde, der omtaler stammen, er i et charter fra 830'erne eller 840'erne,[1] og deres regio eller administrative territorie har sandsynligvis inkluderet de senere sogne Reed, Barkway, Barley, Nuthampstead, Buckland, Wyddial, Anstey, Throcking, Aspenden, Layston, Great Hormead, Little Hormead, Westmill og Standon, i dalene omkring floderne Rib og Quin.[3] Brahhingas lå oprindeligt i mellemsaksernes område, men det kom under østsaksernes kontrol ret tidligt.[4] Området forblev dog en del af ærkediakoniet Middlesex selv efter det blev en del af Hertfordshire.[4]
Brahhingas-territoriet har haft høj kontinuitet i den præ-saxiske æra. Umiddelbart syd for stammens royal vill i Braughing lå den næststørste romerske by i det moderne Hertfordshire, og ved siden af det lå et jernalder -oppidum.[5] Stedet for den romerske by hedder Wickham Hill, [5] og navnet kommer af det latinske ord vicus og det oldengelske suffix -ham, der ofte indikerer en kontinuitet mellem romersk- og angelsaksiske bosættelse.[6] Dette tyder på at Brahhingas-territoriet kan være have udviklet sig gradvist fra en tidligere pagus fra Catuvellauni under Romersk Britannien.[7]
Sammen med waeclingas og hicce, var brahhingas var en af de vigtigste stammer i den angelsaksiske periode i det område som senere blev til Hertfordshire, og de centrale steder og områder er blevet vigtige byggesten i den senere administrative struktur i countiet.[1]
Referencer
- ^ a b c Williamson 2000, s. 64.
- ^ Williamson 2000, s. 63.
- ^ Williamson 2013, s. 85.
- ^ a b Bailey 1989, s. 115.
- ^ a b Williamson 2013, s. 84.
- ^ Rowe & Williamson 2013, s. 116.
- ^ Williamson 2000, s. 85.
Litteratur
- Bailey, Keith (1989), "The Middle Saxons", i Bassett, Steven (red.), The Origins of Anglo-Saxon Kingdoms, Leicester: Leicester University Press, s. 108-122, ISBN 0718513177
- Rowe, Anne; Williamson, Tom (2013), Hertfordshire: A Landscape History, Hatfield: University of Hertfordshire Press, ISBN 1909291021, hentet 2014-07-07
- Williamson, Tom (2000), The Origins of Hertfordshire, Manchester: Manchester University Press, ISBN 071904491X, hentet 2014-07-06
- Williamson, Tom (2013), Environment, Society and Landscape in Early Medieval England: Time and Topography, Woodbridge: Boydell Press, ISBN 1843837374, hentet 2014-07-06
|
Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |