Brøndbyøster Sogn
Brøndbyøster Sogn | |
---|---|
Brøndbyøster Sogn | |
Oplysninger | |
Stift | Helsingør Stift |
Provsti | Glostrup Provsti |
Pastorat | Brøndbyøster Pastorat |
Kirke(r) | Brøndbyøster Kirke |
Kommune | Brøndby Kommune |
Indbyggere | 5.603 (2022)[1] |
Medlemmer af Folkekirken | 3.865 (2022)[1] |
Medlemsandel | 69 % |
Hjemmeside | https://www.brondbyoster-kirke.dk |
Sogneportalen | sogn.dk |
J.P. Trap Kongeriget Danmark | Brøndbyøster Sogn |
Sognenummer | 7145 |
DigDag | digdag.dk |
Brøndbyøster Sogn er et sogn i Glostrup Provsti (Helsingør Stift).
Siden 1583 var Brøndbyøster Sogn anneks til Brøndbyvester Sogn. Brøndbyøster havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Brøndbyvester. Begge sogne hørte til Smørum Herred i Københavns Amt. Brøndbyvester-Brøndbyøster sognekommune skiftede i 1955 navn til Brøndbyøster-Brøndbyvester, da Brøndbyøster fik præsten og der blev byttet om på hovedsogn og anneks.
Kommunenavnet Brøndbyerne vandt frem, men Indenrigsministeriet akcepterede ikke flertalsnavne, så den storkommune, der blev dannet ved kommunalreformen i 1970, kom til at hedde Brøndby Kommune. Den blev ved strukturreformen i 2007 ikke lagt sammen med andre.
I Brøndbyøster Sogn ligger Brøndbyøster Kirke, der er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet. I 1972 blev Nygårdskirken kirkedistrikt med eget menighedsråd dannet i den nordlige ende af Brøndbyøster Sogn. I 1972 fik kirkedistriktet eget menighedsråd, og i 1979 blev det udskilt som det selvstændige Nygårds Sogn.
I sognet findes følgende autoriserede stednavn:
- Brøndbyøster (bebyggelse, ejerlav)
Avedøre
I 1892 blev sognets folketal fordoblet, fordi Avedøre by blev overført fra Glostrup Sogn til Brøndbyøster Sogn. I 1965 blev det selvstændige Avedøre Sogn udskilt fra Brøndbyøster Sogn, og i 1967 blev Avedøre Kirke indviet. I 1974 blev Avedøre Sogn flyttet fra Glostrup Kommune til Hvidovre Kommune.
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
- Fil med information om sogne og kommuner
- Autoriserede stednavne i Danmark
- Brøndbyøster Kirke
- Kort til kirken: Nygårdskirken
- Historisk Selskab for Glostrup og Omegn: Glostrup Bogen.
|
Koordinater: 55°39′26″N 12°26′36″Ø / 55.657139°N 12.443214°Ø
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the parishes in the Brøndby municipality. The Brøndbyøster parish is highlighted.