Bovrup-Kartoteket

Bovrup-Kartoteket eller Bovrup Bogen er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform efter befrielsen.

Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet.^[1] Det førte til modstandsbevægelsens udgivelse i marts 1946.

Kartoteket indeholdt op til 50.000 medlemmer, men afskriften havde kun 28.000. Det har ikke været muligt at få en entydig forklaring på denne forskel.^[2] Kartoteket er inddelt efter, hvor i landet medlemmet boede, og er sorteret alfabetisk med angivelse af fødselsår, erhverv, bopæl og indmeldelsesdato.^[3] Der er ved ny optælling i 2017 i forbindelse med et genoptryk af Kartoteket kommet andre tal frem. Der er genudgivet to tidligere versioner - begge fra Forlaget af 1946 - og her det samlede antal i hele landet, inkl. omsamlingslister opgjort til 22.509 personer, hvoraf 8.742 er fra København.^[4] Det er uvist om udgivelsen er lovlig, idet Kartoteket hører under arkivloven.

En afgørelse fra 1946 ved Københavns Byret bestemte, at udgivelsen hørte under arkivloven. Det betød, at der kun kunne fås adgang til kartoteket efter ansøgning til Justitsministeriet (i dag Rigsarkivet) i hvert enkelt tilfælde.^[5] Behandlingen af ansøgninger har udviklet den praksis, at primært uddannede historieforskere har adgang til oplysninger. Sekundært har flere lokale lister med navne på medlemmer af DNSAP også fået adgang. Det var denne praksis, der fik Preben Juul Madsen til at planlægge en offentliggørelse af 28.000 navne på cd-rom.^[6] Preben Juul Madsen blev dog hurtigt i tvivl om, hvorvidt medlemslisten var korrekt ajourført.^[7]

Den 1. november 2018 offentliggjorde foreningen Danske Slægtsforskere og Slægtsforskernes Bibliotek en del af listen til download baseret på udgivelsen fra "Forlaget af 1946", idet en advokatundersøgelse påviste, at den fra Københavns Byret nævnte afgørelse ikke kunne lokaliseres. Af hensyn til databeskyttelsesloven blev alene 5.265 personer født i 1908 eller tidligere frigivet.^[8] Listen blev i september 2022 stærkt udvidet til at omfatte mere end 18.000 personer, der var blevet gennemgået med henblik på at sikre sig, at GDPR blev overholdt. Listen findes nu i form af en søgbar database og tilgås fra Slægtsforskernes Bibliotek.

En lang række kendte danskere er noteret i kartoteket, se nedenfor.

Ud over den originale bogudgivelse er der udgivet en række duplikater, der også nyder samme beskyttelse. Der er dog enkelte eksemplarer, der af ikke nærmere beskrevede årsager, er offentligt tilgængelige uden om Justitsministeriet og Rigsarkivet.

Et tilsvarende kartotek over værnemagere er udgivet.

NB: Denne liste er ikke komplet og skal ikke fungere som afskrift af kartoteket, men nævne DNSAP-medlemmer, som var væsentlige personer i samfundet, enten mens de var medlemmer af DNSAP, eller i efterkrigstiden.