Bovrup-Kartoteket

Bovrup-Kartoteket eller Bovrup Bogen er en afskrift af medlemskartoteket for Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), der blev udgivet i bogform efter befrielsen.

Kartoteket var oprettet af partiføreren Frits Clausen, der boede i Bovrup – heraf navnet. I løbet af 1945 afskrev modstandsfolk kartoteket i bitterhed over, at tidligere medlemmer af nazistpartiet straffrit og ubemærket kunne genoptage deres plads i samfundslivet.[1] Det førte til modstandsbevægelsens udgivelse i marts 1946.

Kartoteket indeholdt op til 50.000 medlemmer, men afskriften havde kun 28.000. Det har ikke været muligt at få en entydig forklaring på denne forskel.[2] Kartoteket er inddelt efter, hvor i landet medlemmet boede, og er sorteret alfabetisk med angivelse af fødselsår, erhverv, bopæl og indmeldelsesdato.[3] Der er ved ny optælling i 2017 i forbindelse med et genoptryk af Kartoteket kommet andre tal frem. Der er genudgivet to tidligere versioner - begge fra Forlaget af 1946 - og her det samlede antal i hele landet, inkl. omsamlingslister opgjort til 22.509 personer, hvoraf 8.742 er fra København.[4] Det er uvist om udgivelsen er lovlig, idet Kartoteket hører under arkivloven.

En afgørelse fra 1946 ved Københavns Byret bestemte, at udgivelsen hørte under arkivloven. Det betød, at der kun kunne fås adgang til kartoteket efter ansøgning til Justitsministeriet (i dag Rigsarkivet) i hvert enkelt tilfælde.[5] Behandlingen af ansøgninger har udviklet den praksis, at primært uddannede historieforskere har adgang til oplysninger. Sekundært har flere lokale lister med navne på medlemmer af DNSAP også fået adgang. Det var denne praksis, der fik Preben Juul Madsen til at planlægge en offentliggørelse af 28.000 navne på cd-rom.[6] Preben Juul Madsen blev dog hurtigt i tvivl om, hvorvidt medlemslisten var korrekt ajourført.[7]

Den 1. november 2018 offentliggjorde foreningen Danske Slægtsforskere og Slægtsforskernes Bibliotek en del af listen til download baseret på udgivelsen fra "Forlaget af 1946", idet en advokatundersøgelse påviste, at den fra Københavns Byret nævnte afgørelse ikke kunne lokaliseres. Af hensyn til databeskyttelsesloven blev alene 5.265 personer født i 1908 eller tidligere frigivet.[8] Listen blev i september 2022 stærkt udvidet til at omfatte mere end 18.000 personer, der var blevet gennemgået med henblik på at sikre sig, at GDPR blev overholdt. Listen findes nu i form af en søgbar database og tilgås fra Slægtsforskernes Bibliotek.

En lang række kendte danskere er noteret i kartoteket, se nedenfor.

Ud over den originale bogudgivelse er der udgivet en række duplikater, der også nyder samme beskyttelse. Der er dog enkelte eksemplarer, der af ikke nærmere beskrevede årsager, er offentligt tilgængelige uden om Justitsministeriet og Rigsarkivet.

Et tilsvarende kartotek over værnemagere er udgivet.

Kendte medlemmer af DNSAP opført i Bovrup-Kartoteket

NB: Denne liste er ikke komplet og skal ikke fungere som afskrift af kartoteket, men nævne DNSAP-medlemmer, som var væsentlige personer i samfundet, enten mens de var medlemmer af DNSAP, eller i efterkrigstiden.

Andersen, Aage H.19341935 (ekskluderet, optaget igen) og 20. maj 1944 (ekskluderet igen)
Arhoff, Christian[9]Skuespiller14. februar 1941?
Bangsted, HelgeJournalist29. oktober 1940Nej
Bergstedt, Harald[10]Journalist10. december 1942Nej54184
Bille-Brahe, F. (Frits?)[9]Baron, bankassistent22. marts 1938(død 24. oktober 1940)
Boisen, Mogens[9]Kaptajnløjtnant26. juni 1940?
Bonnén, FolmerKunstmaler1. april 1940Ja
Bonnén, MargretheFruejuni 1940Ja
Bregnø, J.J.Billedhugger28. august 1940?
Britze, JohannesVåbenmaler??
Bryld, TageLeder af pressetjenesten10. juni 19381944 (ekskluderet)17740
Bryld, BørgeSagfører16. juni 19381944 (ekskluderet)17841
Bryld, H.C.Landsretssagfører, forsikringsdirektør11. juni 193811. marts 1944 (ekskluderet)17655
Christiansen, Harry Nyhave[11]Fabrikant, sysselmand for Fyn19. december 1940(myrdet 31. august 1944)
Clausen, FritsFører, læge16. november 193022. november 1944 (ekskluderet)2
Danner, EugenJournalist??
Eggers, OlgaForfatterinde1. juni 1934?
Grevenkop-Castenskiold, Erik Wilhelm[9]Godsfuldmægtig, senere godsejer15. maj 19341941
Grevenkop-Castenskiold, Jørgen Adolph[9]Godsejer, hofjægermester17. juni 1935(død 8. december 1941)
Hallas, ErlingJournalist, partisekretær11. april 1934?
Halling, Robert (Percy von Halling-Koch)Journalist11. april 1939
Hansen, CarlisSnedker??
Hansen, Ib Nedermark1936/371942
Hentze, GudmundKunstmaler23. oktober 1940?
Ingvorsen, ViggoKapgænger, lagerchef15. oktober 194015. marts 1941
Jacobsen, BørgeJournalist1942?
Jensen, HansKaptajnløjtnant11. april 1940?
Joensen-Mikines, Sámal[9]Kunstmaler1. august 19402. august 1940
Junior, ChristianByretsdommer, fmd. for partidomstolenaugust 1940?47610
Jørgensen, C.O.Godsejer??
Jørgensen, Ejnar16. november 193020. maj 1944 (ekskluderet)
Kam, Inger[12]Fru, moder til Søren Kam4. december 1940
Karmark, Henning[13]Filmproducent20. august 1940?
Klitgaard, Karl (Carl) Max[11]Assurandør, proprietær14. november 193426. maj 1943 (myrdet 2. marts 1944)
Knuth, Christa[9]Lensgrevinde8. april 1935?
Knuth, Frederik Marcus[9]Lensgreve, godsejer, sysselmand for Lolland22. april 1938?
Larsen, TheofilusFører??
Lembcke, CayFører, ritmester16. november 1930?1
Lind, Axel[9]Kunstmaler31. januar 1941?
Lærum, ErikKaptajnjuni 19406. september 1941
Malling, AndersSognepræst19331936
Martinsen, K.B.Kaptajnløjtnant26. juni 1940maj 1943
Meincke, Carl ViggoRevyforfatter14. oktober 1940?
Meinecke, C.A.Fabrikant?(dræbt 30. marts 1945)
Meyn, NielsJournalist1940?
Nielsen, Kai Henning Bothildsen1938?
Nielsen, KnudStorhirdfører?Nej
Nordahl-Petersen, PoulJournalist??
Nordahl-Petersen, AageJournalist??
Nordentoft, KnudForfatter1941?
Nygaard, Jakob BechForfatter1942?
Olsen, OrlaSysselleder i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti og gauleiter for Københavns nazister?1940
Petersen, E. BachRedaktør af Dansk Front??
Petersen, Gert[9]Skoleelev19401940
Petersen, TageSekondløjtnantoktober 1940januar 1941
Petersen, WilfredLeder af Københavnsafdelingen?1932
Pontoppidan, EilerLandsretssagfører7. februar 1938(dræbt 30. marts 1945)
Popp-Madsen, CarlLektor, dr. jur.?Ja
Rasmussen, Oluf Nyrupfar til senere statsminister Poul Nyrup Rasmussen??
Rasmussen, Poul C.Kreditforeningsdirektør??
Salicath, SvenSproglærer??
Schalburg, C.F. vonSS-Sturmbannführer19382. juni 1942 (faldet i kamp)
Schalburg, HelgaFrue?24. april 1943
Schimmelmann, Heinrich CarlLensgreve, godsejer??
Schjødt-Eriksen, SvendPremierløjtnant28. juni 194030. november 1940
Schleimann, Jørgen[9]Skoleelev19411943
Sehested, JørgenStamhusbesidder, hofjægermesterjuni 1940Nej
Spies, Simon[9]Vognmand5. februar 19421943
Toft, Franz ErikTolk, vagt mm.12. april 1943?
Wanscher, VilhelmProfessor19421943
Wodschow, Svend Kofoed[14][15]Orlogskaptajn?10. januar 1944 (ekskluderet)7485
Ørnberg, ElnaSolodanser7. marts 1937?
Ørnberg, LeifSolodanser3. oktober 1936?

Kilder

  1. ^ Dagbladet 24. april 1995
  2. ^ David Rehling (12. april 2000). "Nazi-navne nam nam". Dagbladet Information. Hentet 9. august 2009.
  3. ^ John T. Lauridsen. [[Historisk Tidsskrift]], Bind 16. række, 4 (1995): Nazister i Danmark 1930-45 EN FORSKNINGSOVERSIGT. Hentet 9. august 2009. {{cite book}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp)
  4. ^ "Bovrup Kartoteket". bovrupkartoteket.dk. Arkiveret fra originalen 11. august 2018. Hentet 30. september 2018.
  5. ^ Statsbiblioteket (2. september 2008). "Bovrup-Kartoteket". Arkiveret fra originalen 10. maj 2012. Hentet 16. juni 2009.
  6. ^ Mette-Line Thorup (10. april 2000). "Nazi-arkiv offentliggøres uden om politikerne". Dagbladet Information. Hentet 25. januar 2009.
  7. ^ "Bovrup-kartoteket er ikke et kartotek over danske nazister under 2. verdenskrig". kafka.dk. 10. april 2000. Arkiveret fra originalen 26. juni 2002. Hentet 30. september 2018.
  8. ^ Danske Slægtsforskere: Kartoteket over medlemmer af det danske nazist-parti gøres nu for første gang almindeligt tilgængeligt. 26. oktober 2018.
  9. ^ a b c d e f g h i j k l "Vil udgive liste med 28.000 danske nazister", Bt.dk, 10. april 2000.
  10. ^ (PDF) (om Bergstedt)
  11. ^ a b "Kristian Ingvard Hansens liste over likviderede stikkere i Odense". Arkiveret fra originalen 27. marts 2017. Hentet 23. august 2012.
  12. ^ Bovrup-kartoteket. Forlaget af 1946. 1946. p. 85, # 4193. Kam, Inger, Fru, Hans Bruunsvej 20
  13. ^ Anita Brask Rasmussen, "Var den danske filmbranche også besat?", Information.dk, 22. juni 2010.
  14. ^ Hillerød Posten, 14. august 2008, s. 28. Online (om Wodschow)
  15. ^ "Omtale af eksklusioner i 1944". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 5. december 2011.

Medier brugt på denne side

DNSAP-emblem.svg
Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti's symbol