Bou Regreg

Bou Regreg
أبو رقراق
Bou Regregdalen i nærheden af Rabat
Overblik
LandMarokko Rediger på Wikidata
Løber igennemRabat, Salé Rediger på Wikidata
Fysiske kendetegn
Længde240 km
Kort over flodens løb
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Bou Regreg (arabisk: أبو رقراق ) er en flod beliggende i det vestlige Marokko, mellem byerne Rabat og Salé med udløb i Atlanterhavet. Flodmundingen af denne flod kaldes Wadi Sala.[1]

Floden er 240 km lang, med en flodmunding, der går ca. 24 kilometer op ad floden. Dens gennemsnitlige vandmængde er 23 m3/s og kan nå 1500 m3/s i oversvømmelsesperioder. Floden har sit udspring i Mellematlasbjergene i en højde af 1.627 meter over havet, på niveau med Jbel Mtourzgane (provinsen Khemisset ) og Grou (provinsen Khénifra ) og løbere ned til sin udmunding ved Atlanterhavet mellem byerne Rabat mod syd og Salé mod nord.

Vandkvalitet

Vandkvaliten i Bou Regreg påvirkes af indtrængende saltvand med tidevandet, overdreven udledning af nitrater fra landbruget og kviksølvforurening der menes at stamme fra anvendelsen af visse pesticider inden for afvandingsområdet.[2]

Historie

Fønikere og karthagerne, der grundlagde flere kolonier i Marokko, boede langs bredderne af Bou Regreg cirka to kilometer fra dens udmunding ved den forhistoriske by Chellah. Dette arkæologiske område indeholder ruinerne af en romersk by kendt som Sala Colonia og benævnt Sala af Ptolemæus. Chellah var en betydelig gammel havneby med rester af en Decumanus Maximus, såvel som et forum, et monumentalt springvand, en triumfbue og andre romerske ruiner.[3]

Kilder og henvisninger

  1. ^ Voyages and travels, Hakluyt Society, page 280 (1962)
  2. ^ "Tarik Bahaj, Geochemical Characteristics of the Continental Waters Downstream from the Bou Regreg Basin and the Temara Plain, Morocco, October 30, 2007". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2014. Hentet 25. november 2007.
  3. ^ C. Michael Hogan, Chellah, The Megalithic Portal, ed. A. Burnham, 2007

34°01′55″N 6°49′51″V / 34.0319°N 6.8308°V / 34.0319; -6.8308

Medier brugt på denne side

Bouregreg.png
Forfatter/Opretter: OpenStreetMap contributors, Ccmpg, Licens: CC BY-SA 4.0
carte réalisée sur umap
BouRegreg.jpg
Forfatter/Opretter: Radosław Botev, Licens: Attribution
Valley of the River Bou Regreg near Rabat, Morocco
(How can I add description in my language?)