Bostonmassakren
Bostonmassakren var et sammenstød mellem britiske tropper og lokale indbyggere i Boston, Massachusetts i 1770, dvs. nogle år før den amerikanske uafhængighedskrig brød ud. I de britiske kolonier i Nordamerika var der stor utilfredshed med de såkaldte Townshend-love, der indførte told på visse varer importeret fra Storbritannien - et eksempel det som af kritikere i kolonierne kaldtes "beskatning uden repræsentation" (engelsk: taxation without representation).
Baggrunden
Det var i Boston, Massachusetts, at de første sammenstød skulle finde sted, her havde de engelske troppers tilstedeværelse i langt tid været til stor irritation for de lokale indbyggere, som endnu ikke havde hørt nyt om ophævelsen af Townshend-lovene.
Situationen i Boston var meget anspændt, da de britiske tropper begyndte at tage noget af det arbejde, som de lokale indbyggere selv konkurrerede om. Dette menes at være grundlaget for Boston,massakren, som fandt sted den femte marts 1770.
Episoden
Det hele startede med at en ung dreng havde provokeret en britisk soldat, som havde svaret igen ved at slå ham med en kølle. Den unge dreng var senere vendt tilbage med nogle af sine venner, som begyndte at kaste snebolde, is og affald efter soldaten. Der kom hurtigt flere til, både oprørere og soldater. Oprørerne fortsatte med at kaste sten og isklumper efter de britiske soldater, der ikke gjorde modstand. Under beskydningen havde den engelske kaptajn Preston givet ordre om ikke at åbne ild. Pludselig blev en af soldaterne ramt af et brændestykke, han faldt til jorden og hans gevær gik af ved et uheld og skød op i luften. Panikken spredte sig hurtigt og soldaterne begyndte at skyde på de forsvarsløse borgere, amerikanerne havde fået deres første martyrer.
Retssagen
Under Boston Massakren blev tre dræbt og seks såret, hvoraf to senere døde af deres sår. Inden borgerne kunne nå at slå igen, stoppede de amerikanske myndigheder deres foretagende og satte de anklagede soldater for en domstol. De sagførerer der skulle forsvare soldaterne, var amerikanske rigmænd, som ikke havde nogle intentioner om en revolution. De beskrev oprørerne som en broget skare af flabede knægte og frikendte de fleste soldater, undtagen to som blev dømt for manddrab, ikke mord. De mente, at soldaterne var blevet provokeret, og at deres brug af vold ikke var ubegrundet.
Efterspillet
Borgerne derimod brugte episoden til anti-engelsk propaganda. De mente ikke, at betydningen lå i det lille antal døde, men indblandingen af almindelige arbejdsmænd og engelske tropper. Efter begravelsen, som var den største samling nogensinde på denne tid, samledes indbyggerne ved den gamle syd kirke for at kræve, at de britiske tropper skulle forlade byen. De britiske soldater forlod kolonien, som igen begyndte at importere varer fra England. Der syntes at komme bedre tider, undtagen i Boston hvor hadet til briterne fortsat næredes ved mindet om Boston Massakren.
Eksterne henvisninger
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (august 2015) (Lær, hvordan og hvornår man skal fjerne denne skabelon besked) |
Koordinater: 42°21′32″N 71°03′26″V / 42.35878°N 71.05717°V
|
Medier brugt på denne side
The bloody massacre perpetrated in King Street Boston on March 5th 1770 by a party of the 29th Regt. According to the Library of Congress (1):
A sensationalized portrayal of the skirmish, later to become known as the "Boston Massacre," between British soldiers and citizens of Boston on March 5, 1770. On the right a group of seven uniformed soldiers, on the signal of an officer, fire into a crowd of civilians at left. Three of the latter lie bleeding on the ground. Two other casualties have been lifted by the crowd. In the foreground is a dog; in the background are a row of houses, the First Church, and the Town House. Behind the British troops is another row of buildings including the Royal Custom House, which bears the sign (perhaps a sardonic comment) "Butcher's Hall." Beneath the print are four sections of verse, which read:
Unhappy BOSTON! see thy Sons deplore,
Thy hallow'd Walks besmear'd with guiltless Gore:
While faithless P--n and his savage Bands,
With murd'rous Rancour stretch their bloody Hands;
Like fierce Barbarians grinning o'er their Prey,
Approve the Carnage, and enjoy the Day.
If scalding drops from Rage from Anguish Wrung
If speechless Sorrows lab'ring for a Tongue,
Or if a weeping World can ought appease
The plaintive Ghosts of Victims such as these;
The Patriot's copious Tears for each are shed,
A glorious Tribute which embalms the Dead
But know, FATE summons to that awful Goal,
Where JUSTICE strips the Murd'rer of his Soul:
Should venal C--ts the scandal of the Land,
Snatch the relentless Villain from her Hand,
Keen Execrations on this Plate inscrib'd,
Shall reach a JUDGE who never can be brib'd.
The unhappy Sufferers were Mess.s SAM.L GRAY, SAM.L MAVERICK, JAM.S CALDWELL, CRISPUS ATTUCKS & PAT.K CARR
Killed. Six wounded; two of them (CHRIST.R MONK & JOHN CLARK) Mortally
Published in 1770 by Paul Revere
Boston