Borgerforeningen (Flensborg)

Borgerforeningens lokaler. Kongesalen er bag døren til venstre

Borgerforeningen er en dansksindet liberal forening som blev stiftet den 12. maj 1835 i Flensborg. Bag stiftelsen stod byens liberale kræfter. Da den liberale bevægelse splittedes i et dansk og et tysk parti, blev Borgerforeningen efterhånden samlingssted for byens dansk-orienterede og dansk-loyale borgere. I 1844 erhvervede foreningen ejendommen på Holmen 17 og opførte i haven en tværbygning til foreningens formål. Her mødtes byens og omegnens danske til fester, baller, teater eller koncerter. Der blev også oprettet et bibliotek. I 1846 og i 1847 var Christian 8. gæst i Borgerforeningen. Også Frederik 7. var i 1800-tallet flere gang gæst i foreningens kongesal, når han opholdt sig på Lyksborg Slot. Til foreningens kendte medlemmer hørte professor Christian Paulsen, rigsdagsmand Gustav Johannsen og Flensborgs danske overborgmester J.C. Møller. Under 2. verdenskrig deltog restaurantens forpagter Hanni Matthiesen aktiv i modstandsbevægelsen og smuglede våben og og sprængstof over den dansk-tyske grænse.

Borgerforeningen er op til i dag en selvstændig danskorienteret forening. Borgerforeningens kongesal har plads til 250 personer eller 180 siddepladser.

Eksterne henvisninger

54°47′7.13″N 9°26′8.84″Ø / 54.7853139°N 9.4357889°Ø / 54.7853139; 9.4357889

Medier brugt på denne side

Hof Borgerforening 2024 2.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Baggård i gaden Holm i Flensborg
Hof Borgerforening flise.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Flise på gaden Holm i Flensborg ud for porten til Borgerforeningen
Borgerforeningen, Flensborg 2024 b.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Den danske borgerforenings restaurant i Flensborg
Borgerforeningen, Flensborg 2024 port.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Port på gaden Holm til den danske borgerforenings lokaler i Flensborg