Bora Bora (teater)

For alternative betydninger, se Bora Bora (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bora Bora)
Bora Bora
Indgangen til Bora Bora og HQ set fra Valdemarsgade.
Generelle informationer
TypeLille storbyteater
StedDanmark Aarhus, Danmark
Grundlagtjuni 2011 (2011-06)
Kapacitet70-200
Andet
AdresseValdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Cvr-nummer32951422
Webstedwww.bora-bora.dk

Bora Bora – Dans og Visuelt Teater har eksisteret siden juli 2011 og har til huse på det tidligere Brobjergskolen i hjertet af Aarhus og kun et stenkast fra Musikhuset Aarhus. Teatret havde officiel åbning i februar 2012 med forestillingen This Door Is Too Small (for a bear) af belgiske Need Company.[1] Bora Bora har status af Lille Storbyteater i Aarhus Kommune og præsenterer dans og visuel scenekunst fra ind- og udland.[2] Teatret er produktionshus for lokale og nationale dansekompagnier, præsenterer nationale og internationale gæstespil og arrangerer festivaler.[3] Bora Bora co-producerer forestillinger med teatrets fire huskompagnier - HIMHERANDIT Productions, Don Gnu, Dadadans og Mirko Guido.[4]

Brobjergskolen blev nedlagt som skole i 1991, og siden da er skolens gymnastiksale lavet om til dansescener. Den tidligere skole har huset fire forskellige danseteatre, og dermed også flere forskellige kunstneriske ledere med hver deres kunstneriske linje.[5] Marie Brolin-Tani startede MBT Danseteater med sine egne dramatiske koreografier (1991-2001), men blev i 2001 overtaget af Palle Granhøj med GRAN Teater for Dans (2001-2007). I 2007 overtog Archauz under ledelse af Jens Bjerregaard, hvis koreografier bedst kan betegnes som abstrakte og trinbaserede.[6]

Fra 2011 til 2022 var Jesper de Neergaard kunstnerisk leder af Bora Bora.[7] Siden 2022 har Lotte Kofod Ludvigsen været teaterchef.[8] Bora Bora deltager i flere nationale og internationale samarbejdsprojekter for at udbrede dansen som kunstart og for at styrke udviklingen af den europæiske scenekunst.

I etagen under Bora Bora ligger HeadQuarters, der er en bar og spillested for primært lokale bands.[9] HeadQuarters fungerer som Bora Boras foyer og billetsalg, når der er forestillinger.[10]

Eksterne henvisninger

56°9′7.57″N 10°11′57.88″Ø / 56.1521028°N 10.1994111°Ø / 56.1521028; 10.1994111

  1. ^ https://stiften.dk/aarhus/teater-om-tilvaerelsen
  2. ^ https://slks.dk/omraader/kulturinstitutioner/scenekunst-institutioner/smaa-storbyteatre
  3. ^ https://bora-bora.dk/om-teatret-bora-bora/
  4. ^ https://bora-bora.dk/huskompagnier/
  5. ^ https://trap.lex.dk/Teater_og_film_i_Aarhus_Kommune
  6. ^ https://trap.lex.dk/Bora_Bora
  7. ^ https://iscene.dk/2022/06/09/jesper-de-neergaard-bora-bora/
  8. ^ https://iscene.dk/2022/03/30/lotte-kofod-ludvigsen-bliver-ny-leder-for-bora-bora/
  9. ^ https://venue.hq.dk/om/#headquarters
  10. ^ https://bora-bora.dk/ankomst/

Medier brugt på denne side

Bora Bora (Aarhus).jpg
Forfatter/Opretter: RhinoMind, Licens: CC BY-SA 4.0
Bora Bora. Dans og visuelt teater i Aarhus, i Brobjergskolens gamle bygninger ved Musikhuset og Scandinavian Center. I kælderetagen er der en foyer med kombineret bar og café ved navn HeadQuarters (HQ). Her er der også natklubber og ofte live musik.