Bondsbøl

Bondsbøl (dansk) eller Bunsbüll (tysk) er en spredt bebyggelse beliggende midtvejs mellem Havetoft (Hovtoft) og Havetoftløjt i det centrale Angel i Sydslesvig. Stedet består af Bondsbølgaard, Vester- og Øster Bondsbøl beliggende langs Bondsbølgade. Administrativt hører den spredte husgruppe under Midtangel Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet til Havetoft Sogn. Sognet lå i Satrup Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Bondsbøl er første gang nævnt 1352. Stednavnet henføres til (fri) bonde[1]. Bondsbøl var i begyndelsen en landsby. I 1554 nævnes der to gårde tilhørende Strukstrup Herred. Senere blev landsbyen nedlagt og gårdene kom som avls- og mejerigård under Satrupholm gods og derved under Satrup Herred[2]. Nærliggende bebyggelser er Kallehave (Kallehau), Øster Havetoft (Osterhavetoft), Damholm (Dammholm) og Torskjell (Tordschell).

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 193
  2. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, s. 375

Koordinater: 54°39′12.21″N 9°32′41.18″Ø / 54.6533917°N 9.5447722°Ø / 54.6533917; 9.5447722