Bonanno-familien

Bonanno-familien
Mugshot af Joseph "Joe Bananas" Bonanno, overhoved i familien fra 1931 til 1968
Grundlæggelse1890'erne
TypeKriminel organisation
FormålDiverse kriminalitet[1]
BeliggenhedNew York City Rediger på Wikidata
Salvatore Maranzano (grundlægger)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bonanno -familien (amerikansk: Bonanno crime family) er en italiensk-amerikansk mafia-"familie" og en af De fem familier, der dominerer organiseret kriminalitet i New York City og i USA som en del af den amerikanske mafia. Familien var tidligere kaldet Maranzano-familien, indtil dens grundlægger Salvatore Maranzano blev likvideret i 1931. Joseph Bonanno blev tildelt de fleste af Maranzanos forretninger, da Charles "Lucky" Luciano efter Maranzanos likvidering dannede The Commission og opdelte de kriminelle mafiagruppers forretninger i New York City mellem de fem familier.

Under Bonannos lederskab mellem 1930'erne og 1960'erne blev familien en af de fremtrædende familier, men da Bonanno i begyndelsen af 1960'erne forsøgte at smide flere af medlemmer ud af The Commission, måtte han gå under jorden mellem 1963 og 1966, hvilket gav anledning til en intern krig i familien, kaldet "the Banana War" der varede indtil 1968, hvor Bonanno trak sig tilbage til Arizona.

Mellem 1976 og 1981 blev familien infiltreret af en FBI-agent, der kaldte sig Donnie Brasco, og Bonanno-familien blev den første af De fem familier, der blev smidt ud af The Commission. Familien blev reorganiseret i 1990'erne under Joseph Massino, og ved indgangen til det nye årtusinde var familien tilbage i The Commission og blandt de mest indflydelsesrige mafia-familier i New York. I de tidlige 2000'ere førte en række domfældelser over familiens medlemmer imidlertid til, at overhovedet Massino blev meddeler til FBI som den første familieoverhoved ("boss") blandt De fem familier. Bonanno-familien anses som dem mest brutale af De fem familier gennem 1900-tallet.[2]

Historie

Siciliansk oprindelse

Bonanno-familiens rødder kan spores tilbage til byen Castellammare del Golfo i provinsen TrapaniSicilien, hvor Giuseppe "Peppe" Bonanno og dennes bror Stefano drev en række mafiaaktiviteter.[3] Klanen var allieret med lederen af Magaddino-klanen, Stefano Magaddino. De to klaner var i 1900’erne i konflikt med Felice Buccellato, lederen af Buccellato-klanen.

Magaddino emigrerede i 1902 til New York og blev et betydningsfuldt medlem af Castellammarese-klanen.[4] På Sicilien blev brødrene Stefano og Giuseppe dræbt, men deres yngre bror, Salvatore Bonanno, tog hævn og dræbte medlemmer af Buccellatos-klanen.

Salvatore blev i 1905 far til Joseph Bonanno, og tre år senere flyttede han og familien til New York City, hvor Salvatore overtog kontrollen med den lokale diaspora fra Castellammarese bosat i Williamsburg i Brooklyn.[3] Salvatore rejste i 1911 tilbage til Sicilien, hvor han i 1915 døde af et hjerteanfald.[5] Magaddino flygtede i 1921 til Buffalo i den vestlige del af delstaten New York for at undgå drabsanklager,[4] og Castellammarese-klanen blev overtaget af Nicolo "Cola" Schirò.[6]

Castellammarese-krigen

"Cola" Schirò in 1923
Hovedartikel: Castellammarese-krigen.

Spiritusforbuddet i USA i 1923 gav gangstergrupperne i USA gyldne tider, da de kunne udvide forretningerne med fremstilling, smugling og salg af spiritus. Castellammarese-klanen fik også store indtægter, men rivalisering mellem de forskellige grupperinger om forretninger og territorium var udbredt. Castellammarese-klanen var i slutningen af 1920'erne i konflikt med den førende mafiafamilie, Masseria-familien ledet af gangsterbossen Giuseppe "Joe the Boss" Masseria. Konflikten eskalerede og udviklede sig i 1930 til det, der blev benævnt Castellammarese-krigen.[7] Ved konfliktens begyndelse var Castellammarese-klanen ledet af Nicolo "Cola" Schirò, der havde forsøgt at opnå en form for sameksistens med Masseria, men Schirò blev udskiftet med Salvatore Maranzano, der ønskede at overtage den fulde kontrol med New Yorks underverden. Blodbadet blev intensiveret under Maranzanos lederskab.[7]

Castellammarese-klanen var bedre organiseret og samlet end Masserias bande. Maranzano havde allierede i flere andre amerikanske byer, der havde mafia-organisationer med udspring i Castellammarese.[7] I 1931 skiftede momentum i krigen til fordel for Maranzano. I foråret 1931 besluttede en gruppe yngre medlemmer af Masserias familie at skifte til Maranzanos bande. De unge medlemmer var en gruppe, kaldet "De unge tyrkere", der omfattede en række senere mafiabosser, herunder Charles "Lucky" Luciano, Vito Genovese, Frank Costello, Tommy Lucchese, Albert Anastasia og Joe Adonis.[8] Gruppen var utilfredse med Masserias grådighed og gammeldags ledelsesstil. Lederen af De unge tyrkere, Charles Luciano, indgik en hemmelig aftale med Maranzano, hvor Luciano ville sørge for, at Masseria blev likvideret mod til gengæld at blive underboss i Maranzanos familie og at overtage Masserias territorium. Masseria blev likvideret den 15. april 1931 under et restaurantbesøg med Luciano i Coney Island, da en gruppe bevæbnede mænd, formentlig Genovese, Anastasia, Adonis og Bugsy Siegel stormede restauranten og skød Masseria, mens Luciano kortvarigt var gået på toilettet.[7]

Maranzanos likvidering og The Commission

Lucky Luciano overtog kontrollen med The Commission efter drabet på Maranzano

Efter Masserias død fastlagde Maranzano en fredsplan for alle de sicilianske og italienske mafiabosser i USA. Ifølge planen skulle der være 24 organisationer ("familier") i USA, der hver skulle have deres egen "boss".[7] I New York City skabte Maranzano fem familier: Luciano-familien under Lucky Luciano, Mangano-familien under Vincent Mangano, Gagliano-familien under Tommy Gagliano, Profaci-familien under Joseph Profaci og Maranzano-familien under ham selv. Maranzano skabte også en yderligere position for sig selv: capo di tutti capi, eller bossernes boss.[7]

På trods af at Maranzano på nogle områder var mere fremadskuende end Masseria, blev han fortsat anset for gammeldags af de yngre bandemedlemmer. Luciano var skuffet over, at Maranzano ikke ville dele magten blandt de øvrige familier, og han anså ham for lige så grådig, som Masseria havde været. Maranzano så Luciano og Genovese som en trussel og bestilte en gangster til at få dem likvideret. Tommy Lucchese fortalte imidlertid Luciano om komplottet. Den 10. september 1931 bad Maranzano Luciano og Genovese om at møde på sit kontor på 230 Park Avenue på Manhattan. Luciano var klar over, at Maranzano havde planlagt at dræbe dem og besluttede derfor at handle først. Luciano sendte fire jødiske gangstere, som ikke var kendt af Maranzanos folk, over til kontoret på Park Avenue.[9] Forklædt som politifolk afvæbnede de jødiske gangstere Maranzanos livvagter, hvorefter de stak Maranzano ned før end de skød ham. Med dem var Lucchese, der var med for at udpege Maranzano.[10][7] Likvideringen var den første af den serie af drab, der senere blev kaldet "De sicilianske vesperes nat" (Night of the Sicilian Vespers).

Luciano var nu det mest betydningsfulde gangster i USA. Han afstod imidlertid fra titlen capo di tutti capi og overlod i stedet til The Commission at regulere mafiaens interne forhold og at mægle mellem de forskellige familier. Luciano overlod ledelsen af Maranzano-familien til Joseph Bonanno.[7]

Bonanno-æraen

Efter Maranzanos død overtog Joseph Bonanno de fleste af Maranzanos aktiviteter. Som 26-årig var Bonanno den yngste mafia-boss i USA.[11] Ifølge Bonannos selvbiografi mente han ikke, at en fortsat krig mod Luciano ville føre til noget godt, hvorfor han blot koncentrerede sig om at drive familien videre,[12] men en del tyder på, at der var indgået en aftale mellem Luciano og Bonanno om støtte til drabet på Maranzano.[13]

Bonanno drev sin familie med aktiviteter inden for illegalt spil, lånehaj-virksomhed og narko. Familien fik aktiviteter i Californien og Arizona og senere i Canada.[14]

Joseph Bonanno var stærk tilhænger af sicilianske traditioner om "ære" og “respekt" som principper for familien,[8][15] og Bonanno søgte at begrænse medlemskab til familien til alene at blive tildelt sicilianere fra Castellammarese-egnen.[16] Med tiden blev Joseph Bonanno et magtfuldt medlem af The Commission, bl.a. grundet det tætte forhold til mafiabossen Joe Profaci,[17] der afholdt de øvrige familier fra at udfordre de to allierede familier.

De stabile magtforhold blandt familierne ophørte ved Profacis død i 1962. Joseph Bonanno var nu truet af en alliance mellem Tommy Lucchese og den nye boss Carlo Gambino, ligesom der var voksende utilfredshed internt i Bonanno-familien over, at Joseph Bonanno brugte megen tid i sit hjem i Tucson i Arizona.[17] Bonanno planlagde i 1963 at likvidere flere af de øvrige mafia-bosser, herunder Tommy Lucchese, Carlo Gambino, Stefano Magaddino og Frank DeSimone.[18] Bonanno fik støtte til sine planer hos Profacis efterfølger Joseph Magliocco, der var bitter over ikke at være givet en plads i The Commission. Bonannos plan var at overtage The Commission og gøre Magliocco til sin højre hånd.[19]

Magliocco fik til opgave at sørge for likvideringen af Lucchese og Gambino, og han bad Joseph Colombo om at udføre opgaven. Colombo afslørede imidlertid planerne for de to. De andre mafia-bosser indså hurtigt, at Magliocco ikke kunne have planlagt et sådant træk på egen hånd og kunne konkludere, at det måtte være Bonanno, der stod bag.[19] The Commission forlangte, at Bonanno og Magliocco mødte op for at forklare sig. Af frygt for sit liv gik Bonanno under jorden i Montreal og overlod det til Magliocco at håndtere The Commission. Magliocco, der var fysisk svækket, erkendte sin rolle i komplottet. The Commission valgte at lade Magliocco leve videre, men forlangte at han skulle trække sig som boss for Profaci-familien og gav ham en bøde på $50.000. Som belønning for at have afsløret komplottet fik Colombo overdraget Profaci-familien.[19]

Bonanno vendte tilbage til Manhattan i oktober 1964, hvor han skulle afgive vidneudsagn for en jury. Dagen inden han skulle afgive vidneudsagn blev han imidlertid bortført, formentlig af personer tilknyttet Magaddino.[20][21][22] Bonanno blev først set igen i 1966.[23]

"The Banana War"

Under Bonanno forsvinden overtog Gaspar DiGregorio kontrollen med familien med tilladelse fra The Commission. DiGregorios overtagelse af kontrollen medførte dog oprør blandt dele af familien, der var loyale mod Joseph Bonanno og hans søn Salvatore "Bill" Bonanno. Det interne opgør i familien blev af medierne kaldt "The Banana War".[8]

I begyndelsen af 1966 bad DiGregorio formentlig om et forsoningsmøde med Bill Bonanno, der skulle afholdes i Brooklyn. Da Bill Bonanno mødte op ved huset med sine mænd den 28. januar 1966, blev de beskudt, men blev ikke ramt.[23]

I 1968 blev DiGregorio såret ved et attentat og blev senere ramt at et hjerteanfald.[23] The Commission blev utilfredse med, at DiGregorio ikke var i stand til at skabe ro, og gav i stedet sin støtte til Paul Sciacca. I 1968 afsluttede Joe Bonanno den interne krig i familien ved at acceptere at trække sig tilbage og flytte permanent til Arizona. Joe Bonanno havde forinden haft et hjerteanfald. Som led i fredsslutningen trak sønnen Bill Bonanno sig også tilbage som consigliere og flyttede med faderen ud af New York.[8][17]

Tiden i 1970'erne

Mugshot af Carmine Galante taget i 1943

Paul Sciaccas tid som overhoved for familien var kortvarig, og allerede i 1971 blev positionen overtaget af Natale "Joe Diamonds" Evola, der havde støttet Bonanno.[24] Evolas tid som overhoved blev også kort, da han døde af naturlige årsager i 1973, hvorefter Philip "Rusty" Rastelli overtog familien.[21][25] Rastelli blev på et møde i februar 1974 godkendt af The Commission.[26]

Rastelli blev imidlertid den 6. marts 1975 tiltalt for bl.a. afpresning og andre kriminelle aktiviteter.[27] Den 23. april 1976 blev Rastelli kendt skyldig i anklagerne, som han blev idømt 10 års fængsel for; en fængselsdom, der skulle afsones i tillæg til en dom på fire års fængsel for bl.a. ågervirksomhed.[28][29]

Med Rastelli i fængsel overtog Carmine Galante kontrol over familien og blev uofficiel leder.[30] De øvrige familier i New York var bekymrede over Galantes utilslørede forsøg på at overtage narko-markedet.[30] Overhovedet i Genovese-familien, Frank Tieri bad om de øvrige familiers tilladelse til at likvidere Galante. De øvrige familier gav tilladelsen, ligesom også Joe Bonanno, Rastelli og Joseph Massino fra Bonanno-familien gav accept.[31][32][33] Den 12. juli 1979 blev Galante likvideret på en restaurant i Brooklyn.[34][35]

Donnie Brasco, intern krig og infiltrering

Joseph D. Pistone, alias Donnie Brasco

Joseph Pistone, med dæknavnet Donnie Brasco, var en FBI-agent, der infiltrerede Bonanno-familien i 1970'erne. Efter flere måneders planlægning blev operationen påbegyndt i september 1976.[36] Pistone var seks måneder hos Colombo-familien før han skiftede til Bonanno-familien ved at udvikle en relation til Anthony Mirra.[37]

Pistone blev oplært som "soldat" og blev en del af interne opgør i familien, der blev udløst af likvideringen af Galante.[37][36][38][39][40]

Operationen sluttede i juli 1981, da Pistone fik til opgave at likvidere en gangster.[41]. Pistones arbejde som hemmelig agent førte til over 200 tiltaler og over 100 domme over mafia-medlemmer og tilknyttede gangstere.[36]

I august 1981 blev Dominick "Sonny Black" Napolitano likvideret i en kælder for at have ført Pistone ind i sin bande.[42][43][44] I februar 1982 blev Anthony Mirra, der oprindeligt havde introduceret Pistone til familien også likvideret.[45][46]

Som følge af infiltreringen mistede Bonanno-familien sin plads i The Commission. Udelukkelsen fra The Commission medførte imidlertid, at Rastelli og andre ledende mafiosi ikke blev omfattet af det sagskompleks, som FBI i 1985 anlagde mod en række mafia-bosser (den såkaldte Mafia Commission Trial). Rastelli blev dog idømt fængselsstraffe i andre retssager.[47][48][49]

Reorganisering under Joseph Massino

Rastelli døde den 24. juni 1991.[50] Kort efter overtog Joseph Massino kontrollen med familien.[51]

Massino ønskede at beskytte familien mod infiltration som under Donnie Brasco-sagen og mod, at politi eller andre fik adgang til information om familiens aktiviteter. Han lukkede familiens sociale klubber og afviklede de forretninger, som familien havde med de øvrige familier, da han anså det for risikabelt at være afhængig af de andre familiers sikkerhedsprocedurer.[52] Massino blev rasende, da Joe Bonanno udgav "tell-all" bogen A Man of Honor og han ændrede familiens navn til Massino-familien. Han forbød familiens medlemmer at sige hans navn, de skulle i stedet pege på deres ører; et forbud inspireret af Gambino-familien, der havde indført et lignende forbud. Massino krævede endvidere, at "prospects" skulle være tilknyttet familien i mindst otte år, før de kunne optages i familien, ligesom han opfordrede til, at lade familiens medlemmer lade deres sønner indtræde, da han mente, at dette ville give mere loyale medlemmer og reducere risikoen for, at medlemmerne skulle give oplysninger til politiet.[53] Familiens medlemmer havde dog ry for at være loyale, og Bonanno-familien var den eneste af familierne i New Yorks mafia, hvis medlemmer aldrig havde givet informationer til politiet eller vidnet mod mafiaen. Massino brugte dette som argument for at fremhæve familiens kvaliteter.[54]

I løbet af få år fik Bonanno-familien sin plads i The Commission tilbage, bl.a. ved hjælp fra John Gotti fra Gambino-familien. I 1998 havde en række domfældelser over mafiaens medlemmer gjort Massino til den eneste mafiaboss, der ikke var i fængsel.[55] FBI anså ham som den mest magtfulde mafiaboss i USA.[56]

Massino bliver informant

FBI mugshot af Joseph Massino

Det lykkedes Bonanno-familien at holde sig fri fra politiet indtil 2000, hvor det lykkedes at afsløre en af familiens samarbejdspartnere, Barry Weinberg, i omfattende skattesvig. Weinberg havde samarbejdet med familiens capo Richard Cantarella om indtægter fra parkering. Stillet overfor valget mellem en langvarig fængselsstraf eller at lade sig udstyre med en mikrofon og inkriminere sine samarbejdspartnere, valgte Weinberg at samarbejde. En anden af Weinbergs partnere, Augustino Scozzari, valgte også at samarbejde. Oplysningerne og aflytningerne foretaget ved hjælp af Weinberg and Scozzari førte til et omfattende materiale rettet mod capoen Cantarella og hans håndlangere.[57]

På grundlag af materialet fik anklagemyndigheden i oktober 2002 dom over 21 personer, der enten var en del af familien eller tilknyttet denne. Den mest højtstående af de domfældte var Cantarella, der på det tidspunkt fungerede som "underboss" og capoen Frank Coppa.[58] Coppa afsonede allerede en dom for bedrageri og kunne se frem til en dom i den nye sag, der i praksis ville sende ham i fængsel på livstid. Han besluttede sig derfor som den første i familien til at samarbejde med politiet og blive informant.[59][60] Efter ham fulgte Cantarella,[61][62][63] og kort efter valgte også Joseph D'Amico at blive informant, idet han vidste, at Cantarellas vidneudsagn kunne knytte ham til et udført drab.[64]

Med nye informationer[65] kunne politiet den 9. januar 2003 arrestere Massino sammen med en række andre højtstående familiemedlemmer. Blandt anklagerne mod Massino var at have beordret et drab i 1981.[66][67][68] I Massianos fravær overtog Vincent Basciano rollen som fungerende boss.[69]

Efter anholdelsen af Massino besluttede flere andre medlemmer af familien af blive informanter.[70][71][72][73][70][74] Da retssagen mod Massiano begyndte, stod han overfor 11 tiltalepunkter efter den amerikanske RICO-lov, herunder syv drab (et yderligere drab, der kunne give dødsstraf, blev holdt ude af retssagen og gemt til en senere retssag), brandstiftelse, afpresning, illegalt spil, hvidvaskning m.fl.[75][76][77] Efter fem dages votering fandt juryen den 30. juli 2004 Massino skyldig i alle 11 anklagepunkter.[78] Straffastsættelsen blev udskudt til den 12. oktober samme år, hvor det var forventet, at der ville blive afsagt en fængselsdom på livstid uden mulighed for prøveløsladelse.[78]

Umiddelbart efter domsafsigelsen den 30. juli 2004 tilkendegav Massino et ønske om at samarbejde med politiet. Der udestod fortsat en retssag om likvideringen af Gerlando Sciascia, og Massino risikerede dødsstraf, hvis han blev domfældt i denne sag.[79][80] Massino hævdede senere, at han var blevet informant for at sikre, at hans hustru og hans mor kunne blive boende i deres huse.[81]

Bascianos og Montagnas lederskab

Vincent Basciano

Ifølge anklagemyndigheden var det i juli 2004 lykkedes det at få dom over 75 medlemmer af Bonanno-familien i løbet af fire år.[82] I juni 2005 blev yderligere 12 personer, syv af dem over 70 år, tilknyttet familien, herunder familiens consigliere anholdt og tiltalt for ulovligt spil[83]

Efter Massinos anholdelse blev Vincent Basciano fungerende boss.[84][85] Basciano blev i 2006 dømt for drabsforsøg og for at have drevet ulovligt spil. Han blev dog frikendt for drab, da stemmerne i juryen stod lige.[86][87] Ved en ny retssag om drabet, blev Basciano i august 2007 kendt skyldig i drabet[88][89] og idømt livsvarigt fængsel.[90] Basciano havde udpeget Salvatore Montagna til fungerende boss under retssagerne.[87][91][92][93]

I 2007 blev familiens fungerende underboss og consigliere og en række andre fremtrædende medlemmer af familien tiltalt for diverse kriminalitet.[94] Montagna blev deporteret til Canada i 2009 og blev afløst af Vincent Badalamenti som familiens fungerende boss.[95]

Familien i dag

Michael "The Nose" Mancuso blev i 2013 udnævnt til overhoved i familien.[96]

En række af familiens højtstående medlemmer er siden blevet arresteret eller likvideret.[97][98][99][100][101][102] [103][104][105][106]

Den 9. marts 2022 blev familiens boss Michael Mancuso arresteret og er under efterforskning for at have forbrudt sig mod vilkårene for en prøveløsladelse.[107]

Nutidig forbindelse til den italienske mafia

I 2020 konstaterede itaiensk og amerikansk politi tætte forbindelser mellem Bonanno-familien og mafiafamilien i Castellammare del Golfo. Efterforskningen har afsløret flere møder mellem de to familier.[108][109]

Ledere gennem tiden (officielt og fungerende)

Navn og tilnavnBilledeÅrNoter
Sebastiano DiGaetano
19091912Trak sig tilbage
Nicolo Schiro
19121930Flygtet
Salvatore Maranzano19301931Likvideret den 10. september 1931
Joseph Bonanno
Joe Bananas
19311968Bonanno forsvandt den 21. oktober 1964, men vendte tilbage i maj 1966. Trådte officielt tilbage efter et hjerteanfald i 1968
Gaspar DiGregorio
Gasparino
19641966Omtvistet lederskab. Overtog da Bonanno forsvandt. Blev siden fjernet af The Commission.
Paul Sciacca
19661971Fungerende boos fra 1966-68 for DiGregorio fraktionen. Fuldt anerkendt fra 1968. Trak sig tilbage i 1971.
Natale Evola
Joe Diamond
19711973Døde den 28. august 1973 af naturlige årsager.[110]
Philip Rastelli
Rusty
19731991Fængslet 1975–1984 og i 1986–1991
Carmine Galante
Cigar
19741979Uofficiel boss under Rastellis fængling. Likvideret den 12. juli 1979
Salvatore Farrugia
Sally Fruits
19791983Udpeget af The Commission efter likvideringen af Galante som fungerende boss under Rastellis fængsling.[111]
Anthony Spero
Old Man
19871991Fungerende boss under Rastellis fængsling. Idømt livsvarigt fængsel i 2002; døde i 2008
Joseph Massino
Big Joey
19912004Fængslet januar 2003 og blev informant i oktober 2004.[112]
Vincent Basciano
Vinny Gorgeous
2004[112][113]2011Tiltrådte som fungerende boss ved Massinos fængsling. Overtog familien, da Massino blev informant. Blev fængslet i 2004 og modtog en livstidsdom. Trak sig tilbage i 2011
Michael Mancuso
The Nose
20042006Fungerende under Bascianos fængsling. Blev selv fængslet februar 2006.
Salvatore Montagna
Sal the Iron Worker
20062009Fungerende under Bascianos fængsling. Deporteret til Canada i april 2009.[114] Likvideret i november 2011.
Vincent Badalamenti
Vinny T.V.
20102012Fungerede under Bascianos fængsling. Selv fængslet januar 2012[115]
Michael Mancuso
The Nose
2013[96]-Tiltrådt som boss i 2013. Fængslet flere gange. Senest løsladt i 2019, men anholdt i marts 2022 under anklage for at have forbrudt sig mod vilkår for prveløsladelse.[116]

Referencer

  1. ^ The Changing Face of Organized Crime in New Jersey New Jersey State Commission of Investigation (May 2004)
  2. ^ "Joe Bonanno Interview Documentary Bonanno Crime Family Mafia Boss Biography 60 Min. / 18:11". YouTube. Hentet 8. september 2018.
  3. ^ a b A Man of Honor: The Autobiography of Joseph Bonanno By Joseph Bonanno p.24-28
  4. ^ a b Jerry Capeci The Complete Idiot's Guide to the Mafia pg.49–52
  5. ^ Organized Crime by Howard Abadinsky pg.104–107
  6. ^ The Last Testament of Bill Bonanno: The Final Secrets of a Life in the Mafia By Bill Bonanno, Gary B. Abromovitz pg.57–58
  7. ^ a b c d e f g h Raab, Selwyn. The Five Families: The Rise, Decline & Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empire. New York: St. Martins Press, 2005.
  8. ^ a b c d Sifakis, Carl (1987). The Mafia Encyclopedia. New York City: Facts on File. ISBN 0-8160-1856-1.
  9. ^ "Lucky Luciano: Criminal Mastermind," Time, Dec. 7, 1998
  10. ^ "The Genovese Family," Crime Library, Crime Library Arkiveret 14. december 2007 hos Wayback Machine
  11. ^ Raab, Selwyn (12. maj 2002). "Joe Bonanno Dies; Mafia Leader, 97, Who Built Empire". The New York Times. Hentet 26. april 2010.
  12. ^ Bonanno, pp. 137–141
  13. ^ Bruno, Anthony. "The Bonanno Family: The Man of Honor". TruTV Crime Library. Arkiveret fra originalen 4. juni 2012. Hentet 26. april 2012.
  14. ^ Bruno, Anthony. "The Bonanno Family: "What's There to Say?"". TruTV Crime Library. Arkiveret fra originalen 14. maj 2012. Hentet 26. april 2012.
  15. ^ Bonanno, pp. 137-141>
  16. ^ The Last Testament of Bill Bonanno: The Final Secrets of a Life in the Mafia By Bill Bonanno, Gary B. Abromovitz pg.241
  17. ^ a b c Bonanno, Joe A Man of Honor: The Autobiography of Joseph Bonanno. New York: St Martin's Paperbacks., 1983. ISBN 0-312-97923-1
  18. ^ Staff (September 1, 1967) "The Mob: How Joe Bonanno Schemed to kill – and lost" Life p.15-21
  19. ^ a b c Bruno, Anthony. "Colombo Crime Family: Trouble and More Trouble". TruTV Crime Library. Arkiveret fra originalen 14. september 2008. Hentet 27. november 2011.
  20. ^ Raab, Selwyn (12. maj 2002). "Joe Bonanno Dies; Mafia Leader, 97, Who Built Empire". The New York Times. Hentet 11. marts 2011.
  21. ^ a b The Mafia Made Easy: The Anatomy and Culture of La Cosa Nostra by Peter J. Devico (pg. 173)
  22. ^ Raab, pp. 165–166
  23. ^ a b c "Part II: The Mafia at War New York Magazine, July 17, 1972, page 32
  24. ^ The Mafia Encyclopedia By Carl Sifakis pg.28–29
  25. ^ Pistone, Joseph D. Donnie Brasco: My Undercover Life in the Mafia chapter 12 "Sonny Black"
  26. ^ Schneider, Stephen (2009). Iced : the story of organized crime in Canada. Mississauga, Ont.: Wiley. s. 267. ISBN 978-0-470-83500-5.
  27. ^ Seigel, Max H (7. marts 1975). "Crime Figure is Accused in Lunch Wagon racket" (PDF). New York Times. Hentet 14. marts 2012.
  28. ^ Seigel, Max H (24. april 1976). "U.S. Convicts Reputed Leader of Crime Group in Shakedown" (PDF). New York Times. Hentet 14. marts 2012.
  29. ^ "Rastelli v. WARDEN, METRO. CORRECTIONAL CENTER, 610 F. Supp. 961 (S.D.N.Y. 1985)". 9. juni 1985.
  30. ^ a b Raab, pp. 203–205
  31. ^ Sifkakis, Carl (2005). p. 443.
  32. ^ Raab, Selwyn (2006). Five families : the rise, decline, and resurgence of America's most powerful Mafia empires (1st St. Martin's Griffin udgave). New York: Thomas Dunne Books. ISBN 0-312-36181-5.
  33. ^ Raab, pp. 607–608
  34. ^ McFadden, Robert D. (13. juli 1979). "Galante and 2 Shot to Death in Brooklyn Restaurant" (PDF). New York Times. Hentet 20. januar 2012.
  35. ^ Reppetto, Thomas A. (2007). Bringing down the mob : the war against the American Mafia. New York: Henry Holt. s. 185. ISBN 978-0-8050-8659-1.
  36. ^ a b c Pistone, Joseph (1997). Donnie Brasco. Penguin Books. ISBN 9781101154069. Hentet 2018-05-16.
  37. ^ a b "Donnie Brasco: Unfinished Business". Orchard Press Mysteries. 2007-12-30. ISBN 9780786741199.
  38. ^ DeStefano 2007, pp. 99, 101–103
  39. ^ Raab, pp. 610–613
  40. ^ Mitchel Maddux; Jeremy Olshan (2011-04-13). "Nomerta! Mafia boss a squealer". New York Post. Hentet 2014-01-03.
  41. ^ DeStefano 2007, pp. 112, 117
  42. ^ Pistone, Joseph D.; & Woodley, Richard (1999) Donnie Brasco: My Undercover Life in the Mafia, Hodder & Stoughton. ISBN 0-340-66637-4.
  43. ^ Pistone, Joseph D. (2004). The Way of the Wiseguy, Running Press. ISBN 0-7624-1839-7.
  44. ^ Pistone, Joseph D.; & Brandt, Charles (2007). Donnie Brasco: Unfinished Business, Running Press. ISBN 0-7624-2707-8.
  45. ^ "TIGHT-HIT FAMILY – CLOSE CUZ CHOSEN TO KILL 'BRASCO' WISEGUY". nypost.com. 17. juni 2004.
  46. ^ "FAMILY TIES MADE IT EASY TO WHACK CUZ: MOB THUG". nypost.com. 17. juni 2004.
  47. ^ DeStefano, Anthony M. (2008). King of the godfathers (Trade paperback ed. (updated). udgave). New York: Citadel Press/Kensington Publishing. s. 15. ISBN 978-0-8065-2874-8.
  48. ^ "JUDGE SENTENCES 8 MAFIA LEADERS TO PRISON TERMS". nyimes.com. 14. januar 1987. Arkiveret fra originalen 6. marts 2016.
  49. ^ "Fact file: Who is Joe Pistone – a.k.a. Donnie Brasco?". globalnews.ca. 24. september 2012.
  50. ^ Narvaez, Alfonso (27. juni 1991). "Philip Rastelli, 73, A Reputed Leader Of a Crime Family". New York Times. Hentet 13. marts 2012.
  51. ^ Raab, pp. 633–635, 637
  52. ^ Raab, pp. 637–639.
  53. ^ Raab, pp. 638–640.
  54. ^ Marzulli, John (2005-04-10). "The Rise & Fall Of New York's Last Don. Pale. Bloated. Shuffling". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 3. januar 2014. Hentet 2012-12-24.
  55. ^ Richard Corliss; Simon Crittle (2004-03-29). "The Last Don". Time. 163 (13). Arkiveret fra originalen 3. august 2005. Hentet 2012-09-14.
  56. ^ Raab, p. 644.
  57. ^ Raab, p. 665-667.
  58. ^ Raab, p. 668-669.
  59. ^ DeStefano 2007, pp. 204–206
  60. ^ Raab, pp. 669–670
  61. ^ Raab, pp. 617–620
  62. ^ Crittle, pp. 234–235
  63. ^ Raab, pp. 669–670.
  64. ^ Raab, p. 677
  65. ^ DeStefano 2007, p. 207
  66. ^ Rashbaum, William (2003-01-10). "Reputed Boss Of Mob Family Is Indicted". The New York Times. Hentet 2012-03-25.
  67. ^ Marzulli, John (2003-01-10). "Top Bonanno Charged In '81 Mobster Rubout". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 3. januar 2014. Hentet 2012-12-24.
  68. ^ Marzulli, John (2003-08-21). "Feds Mull Whacking Mobster". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 3. januar 2014. Hentet 2012-12-24.
  69. ^ Robbins, Liz (2011-04-14). "Ex-Mob Boss Tells Jury, Calmly, About Murders". The New York Times. Hentet 2012-04-18.
  70. ^ a b DeStefano 2007, pp. 230–232
  71. ^ Raab, pp. 674–675
  72. ^ Marzulli, John (2004-07-02). "Mob Rat: Boss is Kin, But He Don Me Wrong". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 3. januar 2014. Hentet 2012-05-02.
  73. ^ DeStefano 2007, p. 222
  74. ^ Raab, pp. 678–679
  75. ^ Raab, p. 679
  76. ^ Glaberson, William (2004-05-23). "An Archetypal Mob Trial: It's Just Like in the Movies". The New York Times. Hentet 2012-05-23.
  77. ^ Daly, Michael (2004-05-26). "Smoking Out the Real Killers". New York Daily News. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2012-04-21.
  78. ^ a b Glaberson, William (2004-07-31). "Career of a Crime Boss Ends With Sweeping Convictions". The New York Times. Hentet 2012-04-16.
  79. ^ DeStefano 2007, pp. 314–315
  80. ^ Glaberson, William (2004-11-13). "Judge Objects to Ashcroft Bid for a Mobster's Execution". The New York Times. Hentet 2012-04-21.
  81. ^ Marzulli, John (2011-04-14). "Joseph Massino, ex-Bonanno crime boss turned mob rat, gave feds $7 million he hid in his attic". New York Daily News. Hentet 2012-04-23.
  82. ^ "Mob Family's Undoing, a Turncoat at a Time", The New York Times, 3. juli 2006, hentet 20. juli 2022
  83. ^ "Gambling Probe Nets mob's Aged "Mr. Fish" and Mature Associates", The Washington Post, 19. juni 2005, hentet 21. november 2006
  84. ^ John Marzulli (2004-05-26). "Bonannos' new boss is salon owner, trial is told". New York Daily News. Hentet 22. marts 2011.
  85. ^ Pressemeddelelse fra anklagemyndigheden om tiltalte mod Basciano
  86. ^ William K. Rashbaum (2006-05-10). "Former Salon Owner Is Convicted of Racketeering, but Not Murder". The New York Times. Hentet 22. marts 2011.
  87. ^ a b John Marzulli (2006-05-11). "More trials for Basciano". New York Daily News. Hentet 22. marts 2011.
  88. ^ John Marzulli (2007-08-01). "Pretty quickly, Gorgeous found guilty in '01 slay". New York Daily News. Hentet 2012-01-29.
  89. ^ "'Vinny Gorgeous' guilty of murder". UPI.com. United Press International. 2007-08-01. Hentet 22. marts 2011.
  90. ^ John Marzulli (2010-01-18). "Bonanno crime boss Vincent Basciano sentenced to life in prison". New York Daily News. Hentet 2012-01-29.
  91. ^ Moynihan, Colin (2011-05-25). "Ex-Mob Boss Says Deputy Sought to Kill Prosecutor". The New York Times. Hentet 2012-03-25.
  92. ^ Marzulli, John (2011-04-14). "Ex-Bonanno Mafia boss Joseph Massino was scared of his wife, recordings reveal". New York Daily News. Hentet 2012-04-26.
  93. ^ Bruno, Anthony. "The Bonanno Family: The Last Don". TruTV Crime Library. Arkiveret fra originalen 4. juni 2012. Hentet 26. april 2012.
  94. ^ "BONANNO FAMILY ACTING UNDERBOSS, ACTING CONSIGLIERE AND 17 CAPOS, SOLDIERS, AND ASSOCIATES INDICTED FOR RACKETEERING, RACKETEERING CONSPIRACY, AND OTHER CHARGES" Arkiveret 30. august 2010 hos Wayback Machine Federal Bureau of Investigation New York Division Department of Justice Press Release 2007
  95. ^ Marzulli, John (2009-04-14). "Bonanno big Salvatore Montagna booted back to boondocks". New York Daily News. Hentet 2011-11-24.
  96. ^ a b Marzulli, John (24. juni 2013). "Bonanno crime family sniffs out Michael 'The Nose' Mancuso as new boss: sources". New York Daily News. Hentet 24. juni 2013.
  97. ^ Larry McShane; John Marzulli (24. januar 2014). "Feds charge mobster in $6 million Lufthansa heist at Kennedy Airport that was portrayed in 'Goodfellas'". New York Daily News. Hentet 23. januar 2014.
  98. ^ Marzulli, John. "Judge who presided over Bonanno crime family prosecutions reacts to Christmas bash for the mob – NY Daily News". nydailynews.com.
  99. ^ "Reputed Bonanno mobster Charles (Charlie Pepsi) Centaro gets 33 months in prison for money laundering". John Marzulli. The New York Daily News. 15. september 2015. Hentet 30. december 2017.
  100. ^ "Members and Associates of Gambino and Bonanno Organized Crime Families Arrested in Coordinated U.S.-Canadian Takedown". justice.gov. 9. november 2017.
  101. ^ "Cocaine Sold From NYC Gelato Shop in Mafia Scheme: Feds". nbcnewyork.com.
  102. ^ "Members and Associates of Gambino and Bonanno Organized Crime Families Arrested in Coordinated U.S.-Canadian Takedown". www.justice.gov. 9. november 2017.
  103. ^ Humphreys, Adrian (10. november 2017). "'Congratulations': Undercover agent inducted into Mafia in secret ceremony captured on video by police". National Post.
  104. ^ Bekiempis, Victoria; McShane, Larry (12. januar 2018). "Acting Bonanno mob boss, high-ranking family leaders busted in racketeering takedown". NY Daily News. Hentet 14. januar 2018.
  105. ^ "'Goodfellas' mobster's nephew gets 14 years for loan shark scheme". NY POST. 15. august 2018. Hentet 28. august 2018.
  106. ^ "Acting Captain of the Bonanno Crime Family Sentenced to 14 Years' Imprisonment for Racketeering Conspiracy". United States Department of Justice. 15. august 2018. Hentet 28. august 2018.
  107. ^ Goldberg, Noah. "Reputed Bonanno crime family boss released on $500K bail after he's accused of associating with organized crime". nydailynews.com. Hentet 2022-03-17.
  108. ^ "Sicilia-Usa, i summit di mafia a Castellammare: casa di Domingo base per gli italoamericani". Giornale di Sicilia (italiensk). Hentet 2020-09-03.
  109. ^ "I rapporti di Cosa nostra sull'asse New York-Sicilia. Le "camminate" del boss per assunzioni e consigli". MeridioNews. Hentet 2020-09-03.
  110. ^ Gage, Nicholas (31. august 1973). "Natale Evola, Mafia Figure, Is Dead at 66" (PDF). New York Times. Hentet 17. marts 2012.
  111. ^ Donnie Brasco: My Undercover Life in the Mafia By Joseph D. Pistone read
  112. ^ a b United States, Congress. Senate. Committee on Governmental Affairs. Permanent Subcommittee on Investigations (15. januar 2016). Organized Crime 25 Years After Valachi : Hearings Before the Permanent Subcommittee on Investigations of the Committee on Governmental Affairs, United States Senate, One Hundredth Congress, Second Session, April 11, 15, 21, 22, 29, 1988. U.S. Government Printing Office. s. 868-870. Hentet 6. februar 2021.
  113. ^ Raab, Selwyn (3. september 1995). "With Gotti Away, the Genoveses Succeed the Leaderless Gambinos". The New York Times. Hentet 12. marts 2010.
  114. ^ "Canadian officials aware of imminent return to Montreal of alleged Mafia boss" Arkiveret 28. januar 2013 hos hos Archive.is Mafia Today April 20, 2009
  115. ^ Marzulli, John (27. januar 2012). "Feds bust 5 mob suspects, including alleged Bonanno boss Vincent (Vinny TV) Badalamenti". New York Daily News. Hentet 27. januar 2012.
  116. ^ Goldberg, Noah. "Reputed Bonanno crime family boss released on $500K bail after he's accused of associating with organized crime". nydailynews.com. Hentet 2022-03-17.

Litteratur og kilder

  • Bonanno, Joe (1983). A Man of Honor: The Autobiography of Joseph Bonanno. New York: St Martin's Paperbacks. ISBN 0-312-97923-1
  • DeStefano, Anthony. King of the Godfathers: Joseph Massino and the Fall of the Bonanno Crime Family. New York: Pinnacle Books, 2006. ISBN 0-7860-1893-3
  • Pistone, Joseph D.; & Woodley, Richard (1999) Donnie Brasco: My Undercover Life in the Mafia, Hodder & Stoughton. ISBN 0-340-66637-4.
  • Blumenthal, Ralph. Last Days of the Sicilians. New York: Simon & Schuster (Pocket Books), 1988.
  • Sterling, Claire. Octopus: How the Long Reach of the Sicilian Mafia Controls The global Narcotics Trade. New York: Simon & Schuster (Touchstone), 1990.
  • Raab, Selwyn. The Five Families: The Rise, Decline & Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empire. New York: St. Martins Press, 2005.
  • Crittle, Simon. The Last Godfather: The Rise & Fall of Joey Massino. New York: Berkley Books, 2006.
  • DeStefano, Anthony. The Last Godfather: Joey Massino & the Fall of the Bonanno Crime Family. California: Citadel, 2006.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Joeymassinocrop.jpg
mugshot of Bonanno crime family boss Joseph Massino
Joseph Massino.jpg
FBI mug shot of Joseph Massino
Cola Schiro.JPG
Passport photograph (cropped) of gangster Nicolo "Cola" Schiro (1872-1957)
Joseph Bonanno.jpg
Giuseppe „Joseph/Joe“ Bonanno Mugshot
Carmine Galante.jpg
Mugshot of Carmine Galante at 1943 , the boss of the Bonanno crime family.
Lucky Luciano mugshot 1931.jpg
Mugshot of Italian-American mobster Charles Luciano
Vincent Basciano.jpg
This undated surveillance file photo, released by the U.S. Attorneys Office in New York, shows mob veteran Vincent Basciano, former head of the Bonanno crime family.
Vincent Badalamenti and Vito Balsamo.jpg
Acting Bonanno crime family boss Vincent Badalamenti (left) and reputed Bonanno soldier Vito Balsamo in long-sleeved dress shirt on right.
Sebastiano DiGaetano.jpg
Photograph of mobster Sebastiano DiGaetano