Boligvej

En boligvej er en vej i et boligkvarter. Hastigheden vil som regel ikke overstige 40 km/t. Boligveje har ifølge sagens natur beboelse med dertil hørende ind- og udkørsel langs sig. Sådanne veje betjener som regel ikke buslinier, og de er ofte "blinde" (lukkede i den ene ende).

Boligveje henregnes i vejprojekteringsmæssig henseende til vejklassen lokalveje. Siden indførelsen af §40 i færdselsloven er mange boligveje indrettede enten som stilleveje (tilladt hastighed højst 30 km/t) eller som opholds- og legegader (tilladt hastighed højst 15 km/t).

Se også

Litteratur

  • Henning Bang og Per Borges: "Boligveje – Motorveje i det små – eller fodgængerveje med bilkørsel tilladt?", Stads- og havneingeniøren 7, 1974.
  • Statens Byggeforskningsinstitut: Sikrere veje. Retningslinier 1968 for byplanlægning med henblik på trafiksikkerhed. SBI-byplanlægning 9, København 1969.
  • Trafiksanering. Særtrykssamling på basis af artikler i tidsskriftet Stads- og havneingeniøren, 1978, ISBN 87-571-0586-3.
  • Vejdirektoratet, Vejregeludvalget: Byernes trafikarealer. Hæfte 3: Tværprofiler, 1991, ISBN 87-7491-348-4.