Boliga.dk

Boliga.dk er en boligportal for både boligsøgende og generelt interesserede i boligmarkedet i Danmark. Portalen er ikke tilknyttet et bestemt ejendomsmæglerfirma og giver mulighed for at søge på tværs af ejendomsmæglere. Den ejes af Boliga Gruppen (tidligere Euroinvestor). Boliga.dk besøges af ca. 457.000 personer om måneden (pr. november 2015), hvilket rækker til en 36. plads blandt danske netmedier.[1] Portalen beskæftigede primo 2016 ca. 20 medarbejdere.[2]

Boliga har i dag udover hovedsiden de beslægtede boligportaler Selvsalg.dk (for boligsælgere, der ønsker at sælge uden hjælp fra en ejendomsmægler), Udenombanken.dk Itvang.dk og Tvangsauktioner.dk.

I august 2008 åbnede Boliga også i Sverige under navnet boliga.se,[3] og i januar 2009 i Norge (boliga.no[4]).

Faciliteter

Boliga.dk kan give information om fx boligernes geografiske beliggenhed, kvadratmeterpris, liggetid og tidligere handelspriser. Det er blandt andet muligt at se dagens prisfald og prisstigninger. Registrerede brugere kan sætte boliger på deres overvågningsliste og få tilsendt besked, når der sker ændringer i udbuddet.

Boliga.dk har også tilknyttet en brugerstyret boligdebat, hvor brugerne diskuterer emner fra rentestigninger til anlægsgartnere.

Konkurrence og konflikt

Boliga var fra starten en konkurrent til den lignende portal Boligsiden.dk, der er ejet af ejendomsmæglernes brancheorganisation Dansk Ejendomsmæglerforening. Som følge af den uvelkomne konkurrence valgte en række af de store mæglerkæder i 2009 at boykotte Boliga.dk. Sagen blev i 2012 meldt til Bagmandspolitiet som ulovlig konkurrenceforvridning og førte i starten af 2016 til, at en række af de store kæder fik bøder i millionklassen.[5] I februar 2016 accepterede home deres bøde på 3,75 millioner kr.[6]

Ejerskab

Boliga.dk startede oprindelig i januar 2007 som et fritidsprojekt for tre personer. Den 1. juli 2007 købte Euorinvestor.com 51 % af anparterne i Boliga Aps, og i løbet af 2013 købte virksomheden den resterende del af portalen. I 2018 blev de investeringsrelaterede dele af selskabet solgt til Berlingske Media, og den tilbageværende del af selskabet ville skifte navn til Boliga Gruppen.[7]

Pristildelinger

Boliga.dk har i tidens løb vundet en række priser, således i 2007 prisen 'Årets Nye Medie' på konferencen New Media Days, i 2008 Mediernes Internetpris i kategorien Bedste Mashup, i 2009 E-handelsprisen (juryens specialpris) og i 2010 Mediernes Internetpris i kategorien 'Bedste brug af nettet til politik og påvirkning'[8]

Referencer

  1. ^ Toplisten. Danske Medier Research' hjemmeside. Hentet 18. januar 2016.
  2. ^ Boligas medarbejdere. Fra Boligas hjemmeside. Hentet 18. januar 2016.
  3. ^ Boliga.se
  4. ^ "Boliga.no". Arkiveret fra originalen 3. december 2016. Hentet 11. marts 2009.
  5. ^ Kendte ejendomsmæglerkæder får millionbøder for boykot. Artikel i Dagbladet Børsen 18. januar 2016.
  6. ^ Home accepterer bøde på 3,75 millioner for ulovlig boykot. DR. Hentet 16/2-2016
  7. ^ "Euroinvestor: Sælger portaler til Berlingske Media for 23 mio. kr". Ritzau/Finans/Euroinvestor.dk. 25. juni 2018. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2018. Hentet 22. oktober 2018.
  8. ^ "mediernesinternetpris.dk". Arkiveret fra originalen 28. juni 2010. Hentet 25. juni 2010.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Gnome globe current event.svg
Forfatter/Opretter: David Vignoni (globe, clock face/ring), Anomie (clock hands), David Göthberg (making the clock red, shadows). Anomie and David G (putting all the parts together)., Licens: LGPL
Globe with clock to represent a "current event"
Clockimportant.svg
Forfatter/Opretter:

The original uploader was Yzmo at engelsk Wikipedia.

Later versions were uploaded by Tene at en.wikipedia., Licens: LGPL
This image is combined from the following two images.