Bogø Sogn

Bogø Sogn
Vordingborg municipality Bogø sogn.svg
Oplysninger
StiftRoskilde Stift
ProvstiStege-Vordingborg Provsti
PastoratFanefjord-Bogø Pastorat
Kirke(r)Bogø Kirke
Kommune (før 2007)Møn Kommune
Kommune (2007-)Vordingborg Kommune
Indbyggere1.205 (2022)[1]
Medlemmer af Folkekirken922 (2022)[1]
Medlemsandel76,5 %
Sogneportalensogn.dk
J.P. Trap Kongeriget DanmarkBogø Sogn
Sognenummer7521
DigDagdigdag.dk Rediger på Wikidata

Bogø Sogn er i kommunal henseende siden 2007 et sogn i Vordingborg Kommune. Sognet består af øerne Bogø og Farø. Fra 1968 til 2007 indgik det i Møn Kommune. Før Kommunalreformen i 1970 lå sognet i Mønbo Herred (Præstø Amt). Da Præstø Amt blev nedlagt i 1970, kom sognet under Storstrøms Amt og til sidst, i 2007, under Region Sjælland.

I kirkelig henseende er Bogø Sogn siden 1. august 1978 et sogn i Stege-Vordingborg Provsti (Roskilde Stift). Forud for provstiskiftet i 1978 havde Bogø Sogn i 175 år, fra 1803 til 1978, hørt til Lolland-Falsters Stift (herunder falsterske provstier med skiftende navne) og endnu før under Fyns Stift.[2] Bogø Sogn er siden 2005 tilknyttet Fanefjord-Bogø Pastorat.

Farø indgår i Bogø Sogn, hvis folketal også omfatter indbyggerne på Farø. I 1754 blev gårdene på Farø overført fra Vordingborg Sogn til Bogø Sogn, men betalte fortsat kirketiende og præstetiende til Vordingborg.[3] Ved kongeligt reskript af 25. januar 1805 bestemtes det, at Farøs præstetiende herefter skulle betales til Bogø Sognekald.[4] Derimod vedblev beboerne på Farø at betale kirketiende til Vordingborg kirke, formentlig helt frem til tiendeafløsningen i begyndelsen af 1900-tallet.

I Bogø Sogn ligger Bogø Kirke.

Inddelingen af landet i sogne anvendes ikke blot i en kirkemæssig, administrativ sammenhæng, men er også efter kommunesammenlægningerne fortsat i brug som en praktisk underopdeling af kommunerne, bl.a. til statistiske formål.[5]

I Bogø Sogn findes i Stednavneudvalgets liste fra 2013[6] følgende autoriserede stednavne:

Barholm

-

Næs

Bogø

-

Ø

Bogø By

-

By

Farø

-

Halvø

Farø

-

Spredt bebyggelse

Farø Højbro

-

Vejbro

Farø Lavbro

-

Vejbro

Farøbroen

-

Vejbro

Gammelby

-

Bydel

Kragetinget

-

Næs

Nyby

-

Bydel

Skåningebro

-

Spredt bebyggelse

Smålandsfarvandet

-

Hav

Stenkilde

-

By

Vesterskov

-

Spredt bebyggelse

De navne, som indgår i fortegnelsen over autoriserede stednavne, repræsenterer kun en mindre del af de danske stednavne. Nemlig dem der - som det hedder i den seneste bekendtgørelse fra 1978 - er "navne på lokaliteter, for hvilke der er et praktisk (kartografisk, postalt, lokalt m.v.) behov for en retskrivningsform".

Dette betyder først og fremmest, at navne på alle almindelige gårde og huse helt og holdent ligger under den enkelte ejers kompetence. For gårdes vedkommende skal man op i herregårdsafdelingen, før navnet anses for at have praktisk betydning og dermed behov for en autoriseret form.

Uden for Stednavneudvalgets område ligger desuden alt hvad der vedrører vej- og gadenavne. Disse navne hører ifølge lovgivningen om offentlige veje under de enkelte kommuner.[7]

Noter

  1. ^ a b Statistikbanken Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemskab (dansk)
  2. ^ Bogø Sogn blev overført til Stege-Vordingborg Provsti den 1. august 1978, jf. Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, L3 Danmarks administrative inddeling, Danmarks Statistik, København 1986, side 286-287.
  3. ^ Pastoratsarkiver (Præste- og menighedsrådsarkiver). Møn og Bogø. Arkivregistratur. (Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1988), side 85.
    Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden ved Laurids Fogtman, V. Deel. 1. Bind. 1746-1754, København 1787. Side 507-508.
  4. ^ Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge udtogsviis udgivne i chronologisk Orden ved Laurids Fogtman, VI Deel. 13. Bind, Iste H. 1805, s. 16
  5. ^ Danmarks Statistik. Sogn
  6. ^ Autoriserede stednavne i Danmark – Københavns Universitet
  7. ^ Autorisering af stednavne – Københavns Universitet

Litteratur

Koordinater: 54°55′55″N 12°02′53″Ø / 54.93206°N 12.04794°Ø / 54.93206; 12.04794

Medier brugt på denne side

Vordingborg municipality Bogø sogn.svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Map of the parishes in the Vordingborg municipality. The parish Bogø is highlighted.