Bodilprisen for bedste ikke-engelsksprogede film
Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film er en filmpris ved den årlige Bodilprisuddeling, som uddeles af foreningen Danske Filmkritikere, og som har til formål at hylde den bedste ikke-amerikanske film, herunder eksklusiv Danmark. Prisen blev uddelt for første gang i 1948 ved den første Bodiluddeling under navnet Bedste europæiske film, men prisen skiftede i 2001 navn til Bedste ikke-amerikanske film for at kunne omfavne alle film, der ikke er produceret i USA (og Danmark).[1] Ved uddelingen i 2024 skiftere kategorien navn til det nuværende. Som med de øvrige priser ved Bodiluddelingen er dommerkomitéen ikke pålagt at skulle uddele prisen, såfremt der ikke kan findes nogen værdige kandidater, hvilket aldrig har været tilfældet.
Frankrig er den nation, der har modtaget flest priser i denne kategori med i alt 19 priser, efterfulgt af Sverige med 13 priser og Storbritannien og Italien, begge med 11 priser. Den svenske instruktør Ingmar Bergman holder rekorden for at være modtager af flest priser i denne kategori med i alt 4 priser (1957, 1959, 1974 og 1979), og han er efterfulgt af franske François Truffaut, italienske Federico Fellini og polske Krzysztof Kieslowski, der hver har 3 priser.
1940'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1948 | En sag om liv eller død | Michael Powell og Emeric Pressburger |  Storbritannien |
| 1949 | Hamlet | Laurence Olivier | Storbritannien |
1950'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1950 | Øjenvidnet | Carol Reed | Storbritannien |
| 1951 | Cykeltyven | Vittorio De Sica |  Italien |
| 1952 | Skyggen af en mand | Anthony Asquith | Storbritannien |
| 1953 | Kun en mor | Alf Sjöberg |  Sverige |
| 1954 | Forbudte lege | René Clément |  Frankrig |
| 1955 | Umberto D. | Vittorio De Sica | Italien |
| 1956 | La Strada | Federico Fellini | Italien |
| 1957 | Sommernattens smil | Ingmar Bergman | Sverige |
| 1958 | I en udkant af Paris | René Clair | Frankrig |
| 1959 | Ved vejs ende | Ingmar Bergman | Sverige |
1960'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1960 | Ung flugt | François Truffaut | Frankrig |
| 1961 | Historien om en soldat | Grigorij Tjukhraj |  Sovjetunionen |
| 1962 | Rocco og hans brødre | Luchino Visconti | Italien |
| 1963 | Jules og Jim | François Truffaut | Frankrig |
| 1964 | 8½ | Federico Fellini | Italien |
| 1965 | Silkehud | François Truffaut | Frankrig |
| 1966 | Spillets regler | Jean Renoir | Frankrig |
| 1967 | Blondinens kærlighed | Milos Forman |  Tjekkoslovakiet |
| 1968 | Dagens skønhed | Luis Buñuel |  Spanien |
| 1969 | Playtime | Jacques Tati | Frankrig |
1970'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1970 | Oprøret i Ådalen | Bo Widerberg | Sverige |
| 1971 | Slagteren | Claude Chabrol | Frankrig/ Italien |
| 1972 | Døden i Venedig | Luchino Visconti | Italien |
| 1973 | Nybyggerne | Jan Troell | Sverige |
| 1974 | Hvisken og råb | Ingmar Bergman | Sverige |
| 1975 | Amarcord | Federico Fellini | Frankrig/ Italien |
| 1976 | Profession: Reporter | Michelangelo Antonioni | Italien |
| 1977 | 1900 | Bernardo Bertolucci | Italien |
| 1978 | Providence | Alain Resnais | Frankrig/ Østrig |
| 1979 | Høstsonaten | Ingmar Bergman | Sverige |
1980'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1980 | Bliktrommen | Volker Schlöndorff |  Tyskland |
| 1981 | Max Havelaar | Fons Rademakers |  Holland/ Indonesien |
| 1982 | Den franske løjtnants kvinde | Karel Reisz | Storbritannien |
| 1983 | Den enfoldige morder | Hans Alfredson | Sverige |
| 1984 | Carmen | Carlos Saura | Spanien |
| 1985 | Paris, Texas | Wim Wenders | Frankrig/ Vesttyskland/ Storbritannien |
| 1986 | Ran | Akira Kurosawa | Frankrig/ Japan |
| 1987 | Mit liv som hund | Lasse Hallström | Sverige |
| 1988 | Round Midnight | Bertrand Tavernier | Frankrig |
| 1989 | Vi ses igen | Louis Malle | Frankrig |
1990'erne
| År | Film | Instruktør | Land |
|---|---|---|---|
| 1990 | En lille film om kunsten at dræbe | Krzysztof Kieslowski |  Polen |
| 1991 | Dekalog | Krzysztof Kieslowski | Polen |
| 1992 | Life Is Sweet | Mike Leigh | Storbritannien |
| 1993 | Howards End | James Ivory | Storbritannien |
| 1994 | The Piano | Jane Campion |  Australien/ Frankrig/ New Zealand |
| 1995 | Rød | Krzysztof Kieslowski | Polen |
| 1996 | L'America | Gianni Amelio | Italien |
| 1997 | Trainspotting | Danny Boyle | Storbritannien |
| 1998 | Det' bare mænd | Peter Cattaneo | Storbritannien |
| 1999 | My Name Is Joe | Ken Loach | Storbritannien |
2000'erne
2010'erne
2020'erne
Opgørelse
| Land | Antal vundne | Antal nomineringer |
|---|---|---|
| Frankrig | 20 | 45 |
| Sverige | 14 | 19 |
| Italien | 11 | 19 |
| Storbritannien | 11 | 39 |
| Tyskland | 6 | 12 |
| Spanien | 4 | 9 |
| Østrig | 3 | 5 |
| Polen | 3 | 4 |
 Mexico | 2 | 5 |
| Australien | 2 | 4 |
 Canada | 1 | 3 |
| Holland | 1 | 1 |
 Iran | 1 | 3 |
 Israel | 1 | 1 |
| Indonesien | 1 | 1 |
| Japan | 1 | 3 |
 Kina | 1 | 2 |
| New Zealand | 2 | 2 |
| Sovjetunionen | 1 | 1 |
 Sydkorea | 1 | 5 |
| Tjekkoslovakiet | 1 | 1 |
 Belgien | 0 | 4 |
 Brasilien | 0 | 1 |
 Finland | 0 | 1 |
 Hongkong | 0 | 1 |
 Libanon | 0 | 1 |
 Norge | 0 | 3 |
 Rumænien | 0 | 1 |
 Rusland | 0 | 2 |
 Taiwan | 0 | 1 |
 Tyrkiet | 0 | 2 |
 Ungarn | 0 | 1 |
 Bosnien-Hercegovina | 0 | 1 |
| Instruktør | Antal vundne film | Antal nomineringer | Land |
|---|---|---|---|
| Ingmar Bergman | 4 | 4 | Sverige |
| François Truffaut | 3 | 3 | Frankrig |
| Federico Fellini | 3 | 3 | Italien |
| Krzysztof Kieslowski | 3 | 3 | Polen |
| Pedro Almodóvar | 2 | 4 | Spanien |
| Michael Haneke | 2 | 4 | Østrig/ Frankrig |
| Ruben Östlund | 2 | 3 | Sverige |
| Vittorio De Sica | 2 | 2 | Italien |
| Ken Loach | 1 | 4 | Storbritannien |
| Mike Leigh | 1 | 3 | Storbritannien |
Kilder/Henvisninger
- Bodilprisens hjemmeside Arkiveret 7. oktober 2014 hos Wayback Machine
Referencer
Medier brugt på denne side
.svg)
Flag of Austria with the red in the Austrian national colours which was official ordered within the Austrian Armed Forces (Bundesheer) in the characteristic “Pantone 032 C” (since May 2018 the Red is ordered in the characteristic “Pantone 186 C”.)
bendera Indonesia
Flag of Iran. The tricolor flag was introduced in 1906, but after the Islamic Revolution of 1979 the Arabic words 'Allahu akbar' ('God is great'), written in the Kufic script of the Qur'an and repeated 22 times, were added to the red and green strips where they border the white central strip and in the middle is the emblem of Iran (which is a stylized Persian alphabet of the Arabic word Allah ("God")).
The official ISIRI standard (translation at FotW) gives two slightly different methods of construction for the flag: a compass-and-straightedge construction used for File:Flag of Iran (official).svg, and a "simplified" construction sheet with rational numbers used for this file.
Finlands flag
.svg)
.svg)
Flag of Canada introduced in 1965, using Pantone colors. This design replaced the Canadian Red Ensign design.
.svg){kind=link}