Bodensøen

Bodensøen
Overblik
LandSchweiz, Tyskland, Østrig
Oplandsareal10.900 km²
Overfladeareal539 km²
Middeldybde90,04 m
Maks. dybde252 m
Vandvolumen48,53 km³
Vandspejlskote400 m
Oversigtskort
Bodensøen ligger i Europa
Bodensøen
Bodensøen
Bodensøens beliggenhed
Kort over Bodensøen
Satellitbillede af søen
Hjuldamperen Hohentwiel på Bodensøen.

Bodensøen (tysk: Bodensee, fransk: Lac de Constance, engelsk: Lake Constance (efter Konstanz)) er en på grænsen mellem Tyskland, Østrig og Schweiz. Den er fordelt over de schweiziske kantoner Schaffhausen, Thurgau og St. Gallen, det østrigske forbundsland Vorarlberg samt de tyske forbundslande Baden-Württemberg og Bayern.

Søen er i realiteten to søer, nemlig den største del, kaldet Obersee (Oversøen) og den mindre del mod sydvest, kaldet Untersee (Undersøen). De to dele er forbundet af den 4,3 km lange flod Seerhein ("Sø-Rhinen"), som er en del af Rhinen. Fra Obersee til Untersee er der en forskel på 30 cm i vandspejlets højde.

Navnet på søen

Bodensøen har sit tyske navn fra den lille by Bodman i kommunen Bodman-Ludwigshafen i søens nordvestlige ende. Den danske betegnelse stammer fra den tyske. Såvel det engelske som det franske navn stammer fra byen Konstanz, der ligger, hvor skellet mellem Obersee og Untersee ligger. Floden Seerhein går gennem Konstanz.

Internationale grænser

Der eksisterer ingen bindende aftaler omkring grænsernes placering rundt om Bodensøen. Schweiz har det synspunkt, at grænsen ligger midt gennem søen, Østrigs opfattelse er, at hele søen under ét er et fælles ansvarsområde for de omkringliggende lande, mens Tyskland helt har undladt at lægge sig fast på en holdning.
Spørgsmål omkring sejlads, skibsfart, fiskeri etc. reguleres derfor ved separate aftaler, som indgås fra gang til gang. Ved uoverensstemmelser i disse spørgsmål har man valgt at lade Den Europæiske Unions Domstol træffe beslutning.

Geografi

Bodensøen ligger i forlandet til Alperne ("Alpenvorland"). Søbredden har en samlet længde på 273 km, hvoraf 173 ligger i Tyskland (Baden-Württemberg 155, Bayern 18 km), 28 km i Østrig og 72 km i Schweiz. Bodensøen er som helhed (med Obersee og Untersee set som ét samlet) med 536 km² den tredjestørste sø i Centraleuropa, og målt på vandvolumen (48,5 km³) den andenstørste. Den er 69,2 km lang fra Bregenz i syd til Stein am Rhein i Schweiz.

Den største del af vandet i Bodensøen kommer fra Alpenrhein. Alpenrhein og Seerhein gennemstrømmer søen i forholdsvis ublandede baner. Samtidig er der en del små bække og åer (236), som danner opland til Bodensøen. Obersøens vigtigste floder er (mod uret) Dornbirner Ach, Bregenzer Ach, Leiblach, Argen, Schussen, Rotach, Seefelder Aach, Stockacher Aach, Salmsacher Aach, Aach (bei Arbon), Steinach, Goldach og Alter Rhein. Obersee afvandes af Seerhein, som igen føder Untersee.

Flora og Fauna

Bodensøen har på grund af dens naturparker en del indfødte fugle (412 arter er påvist [1]), men hvert år overvintrer omkring 250.000 trækfugle.

Søen har omkring 45 fiskearter og fiskeriet fanger omkring 1,5 millioner kg fisk om året. Særlige for Bodensøen er alpine underarter af Helt-fisk og Røddinger.

Byer og bymæssige bebyggelser rundt om søen

Bodensøen set fra Winterstaude

Langs med Bodensøen ligger en lang række større eller mindre byer. Herunder følger en oplistning af de væsentligste, startende i Østrig i søens sydøstlige hjørne, hvor Rhinen løber ud i søen og herefter søen rundt i urets retning. Ved hvert bynavn er i parentes anført nationalitetsbetegnelse for de enkelte lande: Østrig: (A), Schweiz: (CH) og Tyskland: (D).

  • Fussach (A)
  • Höchst (A)
  • Gaissau (A)
  • Altenrhein (CH)
  • Rorschach (CH)
  • Horn (CH)
  • Steinach (CH)
  • Arbon (CH)
  • Frasnacht (CH)
  • Romanshorn (CH)
  • Uttwil (CH)
  • Kesswil (CH)
  • Güttingen (CH)
  • Altnau (CH)
  • Münsterlingen (CH)
  • Bottighofen (CH)
  • Kreuzlingen (CH)
  • Konstanz (D)
  • Gottlieben (CH)
  • Ermatingen (CH)
  • Mannenbach (CH)
  • Berlingen (CH)
  • Steckborn (CH)
  • Mammern (CH)
  • Eschenz (CH)
  • Stein am Rhein (CH)
  • Öhningen (D)
  • Gaienhofen (D)
  • Moos (D)
  • Radolfzell am Bodensee (D)
  • Allensbach (D)
  • Reichenau (på øen med samme navn) (D)
  • Konstanz (igen) (D)
  • Litzelstetten (D)
  • Dingelsdorf (D)
  • Wallhausen (D)
  • Bodman (D)
  • Bodman-Ludwigshafen (D)
  • Sipplingen (D)
  • Überlingen (D)
  • Uhldingen-Mühlhofen (D)
  • Meersburg (D)
  • Hagnau (D)
  • Immenstaad (D)
  • Friedrichshafen (D)
  • Eriskirch (D)
  • Langenargen (D)
  • Kressbronn (D)
  • Nonnenhorn (D)
  • Wasserburg (D)
  • Lindau (D)
  • Lochau (A)
  • Bregenz (A)
  • Hard (A)

Noter

  1. ^ "Beobachtungsgebiete - Ornithologische Arbeitsgemeinschaft Bodensee (OAB)". Arkiveret fra originalen 19. september 2016. Hentet 1. maj 2017.


Koordinater: 47°39′00″N 9°19′00″Ø / 47.65°N 9.3166666666667°Ø / 47.65; 9.3166666666667

Medier brugt på denne side

Karte Bodensee.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Europe relief laea location map.jpg
Forfatter/Opretter: Alexrk2, Licens: CC BY-SA 3.0
Physical location map Europe; Lambert azimuthal equal-area projection
Lake Constance from Winterstaude (East to West).JPG
Forfatter/Opretter: Kauk0r, Licens: CC BY-SA 3.0
Abendlicher Blick von der Winterstaude (1877 m) auf den Bodensee (395 m), der in seiner Ost-West-Ausdehnung zu sehen ist.
Hohentwiel04.JPG
Forfatter/Opretter: Bene16, Licens: CC BY 2.5
Bodensee-Dampfschiff Hohentwiel von 1913

Im Jahre 1911 hatte die Königlich Württembergische Dampfschifffahrt (KWD) einen Bestand von 6 Dampfschiffen.

In diesem Jahr bestellte die KWD bei Escher Wyss & Cie in Zürich ein Dampfschiff nach dem Typ des letzten Neubaus, des 1909 erbauten Dampfschiffes FRIEDRICHSHAFEN.

Das Schiff wurde unter der Baunummer 576 begonnen und erhielt nach dem als württembergischer Exklave im Hegau gelegenen Vulkankegel den Namen Hohentwiel.

Buchstäblich fünf Minuten vor zwölf, im Oktober 1984 wurde die Vereinigung Internationales Bodensee-Schiffahrtsmuseum gegründet.

Mit einer Handvoll Gründungsmitgliedern, ein "paar Mark" in der Tasche und einer unerschütterlichen Ausdauer begann das "Abenteuer Hohentwiel".

Besonders zweier Männer, den "geistigen Vätern" der HOHENTWIEL, ist es zu verdanken, dass der letzte Raddampfer auf dem Bodensee nicht verloren ging:

Dem Altlandrat Klaus Henninger aus Lindau und dem Projektleiter Schiffsing. Reinhard E. Kloser aus Hard in Vorarlberg.

Eigner des Dampfschiffes »Hohentwiel« ist der Verein “Internationales Bodensee-Schifffahrtsmuseum e.V.“ mit Sitz in Bregenz / Österreich. Der Betrieb des Schiffes liegt in den Händen der »Hohentwiel« Schiffahrtsgesellschaft m.b.H. mit Sitz in Hard, im Folgenden kurz HSG genannt. Ständiger Heimathafen ist ebenfalls Hard; das Schiff führt deshalb die österreichische Flagge.
Bodensee satellit.jpg
Satellitenaufnahme vom Bodensee