Boblerev

Fra et boblerev i Den Mexicanske Golf.

Boblerev er en revtype og naturtype, som bobler af metangas. Revene domineres som regel af undersøiske sandstensformationer så hård som beton. [1]

Dannelsesforhold

Boblerevene ligger over underjordiske metan-lagre skabt af tidligere tiders organisk materiale. Sandstensformationernes præcise dannelse er man ikke helt afklaret omkring, men de er sandsynligvis opstået ved, at mikroorganismer i havbunden "æder" den udstrømmende metangas og ved en kemisk proces har udfældet kalkholdige krystaller som så har kittet sand, småsten og skaller sammen. Med tiden er det løse sand omkring sandstenen forsvundet af forskellige årsager og det hele fremstår i dag, som rør og klipper der rager op af havbunden. Gasforekomsterne i Kattegat er meget lokale og findes i sandlommer ca. 80-100 m under overfladen. Metangassen stammer sandsynligvis fra mikroorganismers nedbrydning af gammelt plantemateriale i aflejringer fra istiden.[2] Strukturerne kan sammenlignes med de såkaldte 'black smokers' af vulkansk oprindelse på større havdybder, selvom de grundlæggende kemiske og fysiske processer er forskellige.

Flora og Fauna

Boblerevene er dækket af farvestrålende havplanter og fyldt med et rigt dyreliv.[3] Typiske arter på danske boblerev er:[1][4][5][2]

Geografisk udbredelse

I Danmark findes boblerev kun i Kattegat og Skagerrak; især i nærheden af Tornquistzonen i et 40 km bredt bælte mellem Anholt, Læsø og Skagen. Der ligger eksempelvis et stort boblerev nær vandoverfladen ved øgruppen Hirsholmene og et andet boblerev ligger på Store Middelgrund mellem Gilleleje og Anholt. Nogle af revene har huller i sandstenene så store, at man kan svømme ind i dem.

Boblerev kendes også i Nordsøen, om end det tilknyttede plante- og dyreliv er mindre imponerende i antal og biomasse end det, der findes ved Kattegats boblerev. Ellers kendes boblerev fra de fleste verdenshave, eksempelvis den Mexicanske Golf og Middelhavet, men oftest på langt større dybde (få hundrede til flere tusinde meter) end de danske, hvor flere er inden for rækkevidde af almindelig SCUBA-dykning. Derfor er de dybere boblerev hjemsted for flere højt specialiserede arter, der er helt afhængige af bakteriers kemosyntese af gasserne (fotosyntese kræver lys).[6]

Fredning og beskyttelse

Boblerev er som naturtype unik for Danmark. I Europa er Danmark det eneste sted, hvor der er fundet aktive boblerev på lavere dybder. Lignende rev på store dybder findes bl.a. ud for Norge (Haakon Mosby vulkanen) og Spanien (Cádizbugten).[6] Muligvis er de bulgarske Pobiti Kamani stensøjler tidligere boblerev. De danske boblerev er derfor udpeget som habitatsområde af betydning for det europæiske fællesskab i habitatsdirektiv Natura 2000-netværk (med betegnelsen 1180 Boblerev) og beskyttes nu mod sand- og ralsugning, dumpning, klapning, fiskeri og andre aktiviteter, der kan forringe naturforholdene. De benyttes dog til fortsatte videnskabelige studier og dykkerekskursioner. [7][8]

Se også

Kilder og referencer

  1. ^ a b 26. oktober 2007, videnskab.dk: Enestående rev i Kattegat (Webside ikke længere tilgængelig)
  2. ^ a b "Juni 2005, Naturforholdene i havet omkring Læsø" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juni 2007. Hentet 25. december 2008.
  3. ^ Karakteristiske arter af planter er følgende arter af alger: fingertang, sukkertang, palmetang, blæretang, savtang, langfrugtet og lav klørtang; korntang; koralalge, skorpeformede kalkrødalger, koralgaffel, stenbladalge, koralskorpealge, kalkhindealge, kalkskorpealge, kalkpletalge, vingetang, arter af havpryd, korssky, arter af rødsky og klotang, skeletbusk, rødfjer, havdun, fjertang, vintersky, sporekædesky, pudderkvastalge, juletræsalge, tandtang, pebertang, arter af ledtang, mørkfjer, ulvehaletang, dusktang, havlyng, tungeblad og arter af ribbeblad, bændelalge;
    Karakteristiske arter af dyr er nedennævnte havsvampe, koraldyr, havbørsteorme, bløddyr, krebsdyr og pighuder: boresvamp (Cliona celata); almindelig søanemone (Metridium senile), stor søanemone (Tealia felina), dødningehånd (Alcyonium digitatum); trekantorm (Pomatoceros triqueter), havbørsteormene Dodocace- ria concharum og Polycirrus norwegicus; muslingen Kellia suborbicularis; sneglene Cingula striata, Alva- nia punctura, Rissoa albella, Rissoa parva; krebsdyrene Porcellana longicornis og taskekrabbe (Cancer pagurus) samt slangestjernen Ophiotrix fragilis. Derudover bruger talrige fiskearter boblerevene. Habitatbeskrivelser 2017 side 7 Arkiveret 23. september 2019 hos Wayback Machine
  4. ^ 25. januar 2005, Berlingske: Koraller, boblerev og champagnebrus
  5. ^ 6. september 2007, Berlingske: Unikt boblerev i Kattegat
  6. ^ a b Vanreusel et al. (2009). Biodiversity of Cold Seep Ecosystems Along the European Margins. Oceanography 22(1): 110–127
  7. ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p. 7
  8. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 12. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Geografi/geologiSpire
Denne artikel om geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Grib skov.jpg
Forfatter/Opretter: Malene Thyssen, Licens: CC BY-SA 3.0
Nyudsprungne bøgetræer i Gribskov på Nordsjælland.
Expl1741 - Flickr - NOAA Photo Library.jpg
Operation Deep Slope 2007. Shrimp at a chemosynthetic cold seep site. Gulf of Mexico.