Bob McAdoo

Bob McAdoo
McAdoo med Buffalo Braves i 1973
Personlige data
Fulde navn	Robert Allen McAdoo Jr.
Fødsels­dato	25. september 1951 (72 år)
Fødested	Greensboro, North Carolina, USA
Statsborger	USA
Klub information
Højde	206 cm
Positioner	Center
Trøjenummer	11, 21
College
Vincennes (1969–1971) North Carolina (1971–1972)
NBA draft
Placering i draft 2 Årgang 1972 Draftet af Buffalo Braves
Seniorhold 1)
Årrække 1972–1976 1976–1979 1979 1979–1981 1981 1981–1985 1986 1986–1990 1990–1992 1992 Klub Buffalo Braves New York Knicks Boston Celtics Detroit Pistons New Jersey Nets Los Angeles Lakers Philadelphia 76ers Olimipia Milano Filanto Forlì Teamsystem Fabriano Kampe
Noter: 1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. Wikidata: Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Robert Allen McAdoo Jr. (født 25. september 1951) er en amerikansk tidligere professionel basketballspiller og basketballtræner, som i dag arbejder som talentspejder for NBA-holdet Miami Heat. Han vandt Most Valuable Player i 1975 og var medlem af All-Star holdet fem gange i sin spillerkarriere.

Collegekarriere

McAdoo begyndte college i 1969 med Vincennes University, og imponerede der. Han skiftede i 1971 til University of North Carolina, som er en af de bedste colleges for basketball i landet. Han blev i sit ene år med North Carolina kåret som All-American, som er de bedste collegespillere på landsplan.^[1]

Spillerkarriere

Buffalo Braves

McAdoo blev draftet med det andet valg i 1972 draften af Buffalo Braves. McAdoo viste sig med det samme til at være et godt draft pick af Braves, da han blev kåret som Rookie of the Year i sin debutsæson.^[2]

McAdoo tog et stort skridt frem i sin anden sæson, da han scorede i gennemsnit 30,6 point per kamp, mere end nogen anden spiller i ligaen. McAdoo blev i sæsonen også valgt til sit første All-Star hold.^[3]

McAdoo havde i sin tredje sæson sin bedste scoringssæson i sin karriere, med 34,5 point per kamp, hvilke igen var mere end nogen anden spiller i ligaen. Han blev i sæsonen igen valg som All-Star, og blev for første og eneste gang i sin karriere kåret som ligaens Most Valuable Player.^[3]

McAdoo vandt i 1975-76 sæsonen sin tredje scoringstitel i streg, da han med 31,1 point per kamp igen var ligaens topscorer.^[3]

New York Knicks

Utilfreds med at spille i en mindre by som Buffalo, hvor han ikke mente han fik den medieopmærksomhed som han fortjente, blev han traded til New York Knicks halvvejs gennem 1976-77 sæsonen.^[4] McAdoo var stadig blandt ligaens bedre spillere i løbet af sin tid i New York, og var All-Star i både 1977 og 1978.^[3]

Boston Celtics

McAdoo blev traded til Boston Celtics i februar 1979. Hans korte ophold i Boston var dog ikke en succes, da Boston ikke var konkurrencedygtige, og var blandt de dårligste hold i ligaen.^[4]

Detroit Pistons

McAdoo blev traded til Detroit Pistons i september 1979. Hans tid i Detroit var dog ikke bedre end i Boston, da han døjede gentagende gange med skader.^[4] 1979-80 sæsonen ville blive sidste gang i hans karriere han havde mere end 20+ point i gennemsnit på en sæson.^[3] Efter kun have spillet 6 kampe i 1980-81 sæsonen på grund af skader, valgte Pistons at frikøbe ham fra hans kontrakt.^[4]

New Jersey Nets

McAdoo skiftede til New Jersey Nets efter at være blevet gjort klubløs. Han spillede dog kun 15 kampe for klubben før han blev traded.^[4]

Los Angeles Lakers

McAdoo blev juleaftensdag 1981 traded til Los Angeles Lakers. McAdoo blev i Los Angeles en vigtig rotationsspiller for et mesterskabsvindene hold, og McAdoo var en del af at vinde to mesterskaber, i 1982 og 1985.^[4]

Philadelphia 76ers

McAdoo skiftede i januar 1986 til Philadelphia 76ers efter kontraktudløb hos Lakers, og spillede sin sidste sæson i NBA der.^[4]

Italienske klubber

I stedet for at gå på pension, så valgte McAdoo at tage til Italien og spille efter hans tid i NBA var ovre. Han skrev her under med Olimpia Milano, og spillede 4 sæsoner med holdet. Han var i sin tid hos Olimpia Milano med til at vinde Euroleague mesterskabet 2 gange. McAdoo blev i 1988 kåret som Euroleague Final Four MVP.^[5]

Han spillede herefter kortvarigt med to yderlige italienske hold, Filanto Forlì og Teamsystem Fabriano, før han i 1992 stoppede spillerkarrieren.^[5]

Eftermæle

McAdoo blev i 2000 indsat i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.^[2]

Trænerkarriere

McAdoo blev i 1995 hyret som assistenttræner under Pat Riley hos Miami Heat, og tilbragte herefter 19 sæsoner som assistenttræner under 3 forskellige trænere. I disse år som assistenttræner var han med til at vinde 3 mesterskaber. Han stoppede som assistenttræner i 2014, og har siden arbejdet som talentspejder og ambassadør for holdet ^[6]

Referencer

Eksterne henvisninger