Bob Fitzsimmons
Robert James "Bob" Fitzsimmons (26. maj 1863 i Helston i Cornwall, England – 22. oktober 1917 i Chicago, USA) var verdensmester i sværvægt i perioden 1897-1899.
Bob Fitzsimmons emigrerede til New Zealand med sin familie som 9-årig. Han begyndte at bokse professionelt omkring 1885 i Australien. Han vandt verdensmesterskabet i mellemvægt i 1891 med en sejr over Nonpareil Jack Dempsey. Den 17. marts 1897 vandt han verdensmesterskabet i sværvægt, da han i minebyen i Carson City, Nevada, besejrede verdensmesteren James J. Corbett på knockout i 14. omgang.
Fitzsimmons tabte titlen i sit første titelforsvar mod James J. Jeffries i 1899 i New York, da han blev slået ud i 11. omgang. I kampen mod Jeffries vejede Fitzsimmons blot 167 engelske pund mod Jeffries' 206 pund. I en returmatch i 1902 blev Fitzsimmons atter slået ud af Jeffries.
I 1903 vandt Fitzsimmons verdensmesterskabet i letsværvægt med en sejr over George Gardner.
Fitzsimmons var den første bokser, der vandt verdensmesterskabet i 3 forskellige vægtklasser. Han er den verdensmester i sværvægt, der har vejet mindst. Med en højde på 1,82 m var han dog ikke den laveste.
Bob Fitzsimmons er optaget i International Boxing Hall of Fame.
Eksterne links
- Professionel rekordliste Arkiveret 3. oktober 2012 hos Wayback Machine på Boxrec.com
- Omtale på cyberboxingzone
Forrige: James J. Corbett | Verdensmester i sværvægt 1897–1899 | Følgende: James J. Jeffries |
Spire Denne biografi om en bokser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Pictograms of Olympic sports - Boxing. This is unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Bob Fitzsimmons (1863 - 1917), a British-born New Zealand boxer