Bob Baetens

Bob Baetens

Bob Baetens.jpg

Personlig information
Født28. oktober 1930 Rediger på Wikidata
Antwerpen Rediger på Wikidata
Død19. oktober 2016 (85 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog iRoning ved Sommer-OL 1952 - Herrenes toer uden styrmand,
Roning ved Sommer-OL 1956 - Mændenes toer uden styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Robert "Bob" Frédérik Louis Baetens (født 28. oktober 1930, død 19. oktober 2016) var en belgisk roer fra Antwerpen.

Baetens roede toer uden styrmand sammen med Michel Knuysen. De to belgiere blev europamestre i 1951[1] og var dermed blandt favoritterne ved OL 1952 i Helsinki.

Ved OL 1952 blev de blot nummer tre i det indledende heat, men vandt derpå opsamlingsheatet og semifinaleopsamlingsheatet. I finalen førte belgierne et stykke af vejen, men blev til sidste uventet besejret af den amerikanske duo Charlie Logg og Tom Price, der vandt med næsten tre sekunders forspring til Knuysen og Baetens, mens schweizerne Hans Kalt og Kurt Schmid fik bronze.[2]

Knuysen og Baetens vandt EM-sølv i 1953 og 1955, mens de vandt EM-bronze i 1956.[1] Ved OL 1956 i Melbourne blev de sidst i deres indledende heat og i opsamlingsheatet og var dermed ude af turneringen.[1]

Efter sin aktive karriere forblev Baetens involveret i rosporten. Han var medlem af bestyrelsen i ARV, sin klub i Antwerpen, og ansvarlig for klubbens baner. Endvidere var han med til at stifte det flamske roforbund og var ansvarlig for udtagelser til internationale stævner i 1970'erne, heriblandt til OL 1976.[1]

OL-medaljer

Referencer

  1. ^ a b c d Bob Baetens, olympedia.org, hentet 5. juli 2021. 
  2. ^ Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 5. juli 2021. 

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Med 2.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 2.0 fr
Bob Baetens.jpg
Forfatter/Opretter: Vincentbekaert, Licens: CC BY-SA 4.0
Bob Baetens