Bo Hansen
- Der er flere personer med dette navn, se Bo Hansen (flertydig).
Personlig information | |||
---|---|---|---|
Fulde navn | Bo Jannik Nyby Hansen | ||
Født | 16. juni 1972 (49 år) Holstebro, Danmark | ||
Højde | 185 cm | ||
Position | Angriber | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
1990–1994 | Holstebro Boldklub | ||
1994–1999 | Brøndby | 102 | (43) |
1999–2002 | Bolton Wanderers | 96 | (15) |
2002–2004 | Midtjylland | 39 | (3) |
Total | 237 | (61) | |
Landshold | |||
1995 | Danmark | 1 | (0) |
Træner for | |||
2008–? | Holstebro Boldklub (angrebstræner)[1] | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). |
Bo Hansen (født 16. juni 1972) er en dansk tidligere fodboldspiller, der spillede angriber.
Karriere
Bo Hansen er født i Holstebro og begyndte karrieren i Holstebro Boldklub. I juli 1991 udviste Brøndby IF interesse for Hansen.[2] Hansen valge at færdiggøre sin uddannelse og spillede yderligere tre år for Holstebro, hvormed han nåede at spille over 140 kampe for klubben.[3]
I 1994 skiftede han til Brøndby IF, hvor han skrev under på en deltidsaftale for samtidig at kunne gøre brug af sin uddannelse.[4] Han blev en succes og kåret til efterårets profil af Tipsbladet i efteråret 1994. Det betød udtagelse til landsholdet, og han var med til Confederations Cup i Saudi-Arabien i 1995, hvor han deltog i kampen mod værtslandet Saudi-Arabien. Det blev hans eneste landskamp, efter han de næste år blev ramt af skader og havde problemer med at holde et stabilt højt niveau.
Hans sæson i 1997/1998 var spillemæssigt fremragende, og Brøndby vandt The Double, hvor Hansen og Ebbe Sand var et af de mest målfarlige angrebspar i Superligaens historie. I starten af 1999 skiftede han til engelske Bolton Wanderers i den næstbedste engelske række i en handel, der ifølge B.T. havde en værdi af £1 millioner.[5] Han fik sin debut den 21. februar 1999, da han blev skiftet ind med 14 minutter tilbage.[5] De rykkede op i 2001, men med oprykningen fik han sværere ved at få spilletid og skiftede tilbage til danske FC Midtjylland i 2002. Han måtte opgive karrieren på topplan på grund af slidgigt i knæet i september 2004 i en alder af 32 år.[6] Han har sidenhen spillet som amatør for Holstebro Boldklub i 2. division.
Referencer
- ^ ""Bomber Bo" angrebstræner I Holstebro Boldklub". holstebroboldklub.dk.
- ^ Jens-Carl Kristensen, "EfB vil ikke sælge spiller til Brøndby", Berlingske Tidende, 1. juli 1991
- ^ "Ny Brøndby-angriber", Politiken, 18. juli 1994
- ^ Allan Pedersen, "Tryk på Bo", Ekstra Bladet, 31. august 1994
- ^ a b "Bo fik debut for Bolton", B.T., 22. februar 1999
- ^ Philip Thomsen (10. september 2004). Han har dog efterfølgende "Bomber Bo indstiller karrieren" Tjek
|url=
(hjælp). Ekstra Bladet.
Eksterne henvisninger
- Bo Hansens spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
- Bo Hansens spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Bo Hansens profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Bo Hansens spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
|