Bly

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Bly (kunstner).
Bly
Periodiske system
Generelt
AtomtegnPb
Atomnummer82
Elektronkonfiguration2, 8, 18, 32, 18, 4 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 4. Klik for større billede.
Gruppe14
Periode6
Blokp
Atomare egenskaber
Atommasse207,2 gram/mol
Kovalent radius147 pm
Van der Waals-radius202 pm
Elektronkonfiguration4f14 5d10 6s² 6p²
Elektroner i hver skal2, 8, 18, 32, 18, 4
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin4, 2
Elektronegativitet2,33 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
TilstandsformFast
Massefylde (fast stof)11,34 g/cm3
Smeltepunkt327,46 °C
Kogepunkt1749 °C
Smeltevarme4,77 kJ/mol
Fordampningsvarme179,5 kJ/mol

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82. Bly er et blødt og giftigt metal med en blå-hvid farve (frisk overskåret). Med tiden bliver farven matgrå, da metallet reagerer med luften.

Et menneske på 70 kg har ca. 120 mg bly i sig. Over halvdelen af verdensproduktionens bly kører rundt på landevejene; størstedelen findes nemlig i bilernes akkumulatorer. Udover dette bruger man bl.a. også bly til fremstilling af hagl (blyhagl blev forbudt i Danmark i 1996) og projektiler, og man kan finde bly i loddetin.

Bly har det næsthøjeste atomnummer af alle stabile grundstoffer, og mange tungere grundstoffer som f.eks. uran henfalder i sidste ende til bly. Dog har det næste grundstof, bismuth, en så lang halveringstid (længere end den antagne alder af universet), at man kan anse det for et stabilt grundstof. Ligesom kviksølv, som er et andet tungmetal, er bly en farlig nervegift, som gennem tiden ophobes i blødt væv og knogler.

Historie

Bly er blevet brugt igennem tusindvis af år, fordi det er så udbredt, nemt at udvinde og nemt at bearbejde. I den tidlige bronzealder blev bly brugt sammen med antimon og arsen. I alkymi var bly anset for at være det ældste metal og var forbundet med planeten Saturn. Romerne brugte bly til at lave vandrør, hvilket måske var en af grundene til Romerrigets undergang.[kilde mangler] Blys grundstofsymbol er udledt af dets latinske navn plumbum, som betyder blødt metal. Oprindeligt hed bly plumbum nigrum (sort, blødt metal), hvor tin blev kaldt plumbum candidum (hvidt. blødt metal). Bly har været anvendt til mærker på visse varer, bl.a. klæde, i form af plomber. Disse findes til tider i arkæologiske udgravninger og kan dokumentere handelsforbindelser. Elektricitetsmålere blev tidligere plomberet med blyplomber.

Blyplader anvendes til tagdækning, i dag fortrinsvis på gamle, blytækte kirker.

Blyforgiftning blev første gang dokumenteret i det gamle Rom, Grækenland og Kina. I det 20. århundrede er brugen af maling med bly reduceret til næsten ingenting på grund af faren for blyforgiftning, især for børn. I midten af 1980'erne fjernede man bly fra benzinen og erstattede det med methyl-tertiær-butylether (MTBE), hvilket reducerede blyudledningen i naturen meget.[kilde mangler]

Siden 2003, hvor man indførte det europæiske RoHS-direktiv, har brugen af bly (samt andre giftige kemikalier) været stærkt reduceret i elektronik. Bly-forbuddet i RoHS var dog det væsentligste, og RoHS bliver undertiden synonymiseret med blyfrit.

Forekomster

Blymalm

Bly i form af metal forekommer i naturen, men det er meget sjældent. Man finder normalt bly i zink-, sølv- og kobbermalm, hvilket man så udvinder. Det vigtigste blymineral er blyglans (PbS), som indeholder 86,6% bly.

Blymalm (blyglans) finder man i nordøst- Wales. Det Northeast Wales Orefield er den vigtigste forekomst af bly og zink i Wales. På nationalt plan er det den næstvigtigste forekomst, kun overgået af North Pennine Orefield.

Sundhedseffekter

Bly er et giftigt metal, som kan skade nerveforbindelserne (især hos småbørn) og forårsage blod- og hjernelidelser. Blandt andet nedsat nerveledningshastighed. Øget kriminalitet er blevet forbundet med blyforurening. Intelligensen falder pga blyforgiftning. Særlig blyholdig benzin var et stort problem for sundheden.

I oldtiden blev blyhvidt brugt som sminke og blysukker som sødemiddel til sur vin i den græsk-romerske kultur. Allerede Nicander (2. århundrede f.v.t. beskrev således blyhvidt og blysukker som giftige.[1]Plinius (1. århundrede e.v.t.) omtaler faren ved at indånde dampene fra udsmeltning af bly.

Blyforurening af jorden er et udbredt problem.[kilde mangler] Udover at bly findes naturligt, kan jorden også blive forurenet af benzin med bly i, som er lækket ud af tanke gravet ned i jorden (tankstationer) eller for eksempel igennem spildevandet fra fabrikker.

Referenceliste og eksterne links

Medier brugt på denne side

Elektronskal 82.png
(c) Peo at the Danish language Wikipedia, CC-BY-SA-3.0
Denne tegning forestiller elektronkonfigurationen i et blyatom: Den store kugle i midten forestiller atomkernen, og de små kugler er elektronerne. Bogstaverne på elektron-kuglerne angiver hvilken orbital de tilhører. Den grå farve markerer at bly hører til gruppen "Andre metaller". Udarbejdet af Peo, og frigivet under samme GFDL-betingelser som Wikipedia som helhed.