EU-Blomsten

EU-Blomsten eller EU's miljømærke er en frivilligt miljømærkeordning, som i 1992 blev oprettet af Europa-Kommissionen.

Logoet

Logoet inkluderer en grøn blomst med et hældende grønt "ϵ" (epsilon) som blomstens midte omgivet af 12 blå stjerner og en grøn stilk.

Implementeringen

Indarbejdelsen af EU's miljømærke foregår gennem Regulation (EC) No 66/2010 of the European Parliament and of the Council.[1] Det administreres af Europa-Kommissionen og de ansvarshavende nationale organer.

EU-Blomsten er en del af den bredere EU handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion[2] og bæredygtig erhvervspolitik indført af Europa-Kommissionen 16. juli 2008,[3]

EU's miljømærke lever op til ISO 14020 Type 1 kriterierne for miljømærker. EU-miljømærke-kriterierne udvikles og gennemgås i samarbejde med eksperter, producenter, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer. EU's miljømærke kriterier blev formuleret af mere end 30 non-food og non-medical produktgrupper som gennemgås hvert 3-4 år.[4] Mærkeanordningerne og licenserne administreres af nationale organer.

EU-Blomstens markedsposistion

I marts 2015 var der 44.051 produkter med EU's miljømærke. Landene med flest EU-miljømærkelicenser var Frankrig (28 %), Italien (17 %) og Tyskland (11 %). [5] EU's miljømærke har en stærk position i de fleste af de europæiske lande. Andre miljømærker kan overlappe med EU's fx er Svanemærket mere populært i de nordiske lande.[6]

I 2013 viste en undersøgelse, at Danmark var det land i Europa, hvor flest kendte EU-Blomsten, 35 % i alt genkendte det og 17 % kendte dets betydning.[7]

Referencer

  1. ^ "Regulation (EC) No 66/2010". Eur-Lex. Arkiveret fra originalen 15. september 2015. Hentet 6. oktober 2015. 
  2. ^ "Sustainable Development - Environment". European Commission. Arkiveret fra originalen 19. december 2019. Hentet 6. oktober 2015. 
  3. ^ "COM(2008) 397". Eur-Lex. Arkiveret fra originalen 20. marts 2014. Hentet 6. oktober 2015. 
  4. ^ "Product groups and criteria". European Commission. Arkiveret fra originalen 27. september 2015. Hentet 6. oktober 2015. 
  5. ^ "EU Ecolabel facts and figures". EU Commission. Arkiveret fra originalen 11. maj 2015. Hentet 7. juni 2015. 
  6. ^ Nordic Council of Ministers (2012). The Nordic Ecolabel 2015: Synergies With Other Information Systems. s. 124. ISBN 9789289323871. 
  7. ^ The Potential for Green Textile Sourcing from Tirupur: On the Path to More Sustainable Global Textile Chains. Nordic Council of Ministers, 2013. s. 28. ISBN 9789289325592. 

Eksterne links