Blokhus
Blokhus | |
---|---|
Genopbygget historisk sømærke, der i dag fungerer som vartegn for byen | |
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Nordjylland |
Kommune | Jammerbugt Kommune |
Sogn | Hune Sogn |
Postnr. | 9492 Blokhus |
Demografi | |
Blokhus by | 477[1] (2023) |
Kommunen | 38.364[1] (2023) |
- Areal | 872,92 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.blokhus.dk |
Oversigtskort | |
Blokhus er en lille turist- og badeby i Vendsyssel med 477 indbyggere (2023)[1], beliggende i Hune Sogn ved Skagerrak. Byen ligger i Jammerbugt Kommune og hører til Region Nordjylland. Oprindeligt havde Blokhus karakter af at være ladeplads før turismen kom til stedet.
Historie
Blokhus var i 1600-tallet og frem til 1800-tallet et søfartssamfund, der helt eller delvist ernærede sig ved skibsfart med Norge. Skudehandelens oprindelse fortaber sig i historien, men ved Plakat af 4 Sept. 1680 gav man beboerne i Klitmøller, Blokhus og ved Tornby Strand tilladelse til at udføre korn til Norge og indføre trælast derfra mod at erlægge told [2]. I 1682 talte bebyggelsen Blokhus 15 huse med jord, det dyrkede areal udgjorde blot 7,7 Tdr. Ld., skyldsat til 0,82 Tdr.Hrtk. [3]
I 1700-tallet forekom flere tingsvidner om Blokhus deltagelse i den norske skudehandel [4].
Omkring 1859 beskrives Blokhus således: "Blokhuus med Gjæstgiveri, Herredsfogedbolig, Sæde for Forligelsescommissionen og Thingsted for Hvetbo Herreds Jurisdiction, Bolig for Toldcontrolleur, Bageri, Befordringsstation, Redningsstation, Vindmølle", og det oplyses yderligere, at der fra Blokhus drives "Skibsfart paa Norge, Kjøbmandshandel og adskillig Kjøbstednæring. Her afholdes et Foraarsmarked med Heste, Kreaturer, Avlsredskaber og Trævare". [5]
Blokhus havde i 1801 115 indbyggere, i 1840 137 indbyggere, i 1860 142 indbyggere, i 1870 149 indbyggere, i 1880 151 indbyggere.[6]
Tidligere lå Blokhus i Hvetbo herred, indtil 1970 Hjørring amt, 1970-2006 Nordjyllands amt.
Blokhus i dag
I dag er Blokhus en populær ferieby, som hvert år bringer omkring 1 million gæster til området[7]. Et af trækplastrene er Blokhus Strand, som er en badestrand med fint lyst sand, der grænser op til et klitområde. Hvert år mellem 1.maj og 30. september stilles de 47 karakteristiske hvide strandhuse op på stranden,[8] som kan tilgås med bil[9]. Blokhus Strand har fået EU's kvalitetsstempel, det Blå Flag,[10] og i sommersæsonen er der en livredder på stranden.[11] I 2011 blev der opført et nyt strandcenter på Blokhus Strand med toiletfaciliteter, iskiosk og café.[12] Ved strandcenteret affyrer Blokhus Kanonlaug deres kanon hver aften i sommersæsonen.[13] I 2012 år blev det tidligere bowlingcenter på torvet i Blokhus ombygget til shoppingcenteret, Blokhuset. Der er desuden blevet bygget en stor udendørs scene på torvet i Blokhus, som har dannet rammen om tilbagevendende koncerter i sommerhalvåret. Scenen er blevet ombygget og flyttet til den ene ende af torvet i 2013.[14]
Ved Blokhus by ligger den 642 ha store Blokhus Klitplantage, som forvaltes af Naturstyrelsen Vendsyssel.[15] I plantagen mellem Blokhus og Hune ligger Gateway Blokhus, hvor der blandt andet er en naturlegeplads, et picnicområde og en naturbageovn til fri afbenyttelse. Derudover er der fra Gateway Blokhus også adgang til en mountainbikerute og en række vandrestier. I klitplantagens nordlige del er der en hundeskov, hvor hunde må færdes uden snor.[16] Blokhus og det omkringliggende område rummer desuden en række andre attraktioner som Fårup Sommerland, Kulturhuset Blokhus, Anne Justs Have og Redningsstation Blokhus.
Badehuse på stranden ved Blokhus
Jammerbugten ved Blokhus
Blokhus Strand
Noter
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Klitgaard, s. 384
- ^ Pedersen, s. 326
- ^ Klitgaard, s. 391
- ^ Trap: Danmark, 1 udgave, s. 83f
- ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, Tredie Række, 4de Bind; Kjøbenhavn 1882; s. 84
- ^ Ferie i Jammerbugten 2012
- ^ "VisitJammerbugten, Strandhusene på Blokhus Strand". Arkiveret fra originalen 4. juli 2015. Hentet 13. december 2013.
- ^ VisitJammerbugten, Blokhus strand
- ^ "Blue Flag, Blokhus Strand". Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 13. december 2013.
- ^ "Tryg Fonden, Her finder du Tryg Fondens livreddere". Arkiveret fra originalen 6. oktober 2013. Hentet 13. december 2013.
- ^ "Nordjyske, Strandcentret klar til pinse". Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 13. december 2013.
- ^ "Blokhus Kanonlaug, historien om Blokhus Kanonen". Arkiveret fra originalen 8. august 2013. Hentet 13. december 2013.
- ^ "Nordjyske, Mere liv og luft på torvet". Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 13. december 2013.
- ^ Naturstyrelsen, Blokhus Klitplantage
- ^ Velkommen til Gateway Blokhus (pdf)
Litteratur
- Viggo Hansen: "Landskab og bebyggelse i Vendsyssel. Studier over landbebyggelsens udvikling indtil slutningen af 1600-tallet" (Kulturgeografiske Skrifter, Bind 7, København 1964),
- C. Klitgaard: "Den nordjyske Skudehandel" (Historie, Bind 5, række 1, 1932, s. 383-392),
- Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688 (Kjøbenhavn 1927, reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),
- Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark ved J.P.Trap. Speciel Deel, Andet Bind (Kjøbenhavn 1859),
- Harald Klitgaard og Henrik Fog, Blokhus - Fra istid til ispind, Forlaget Blokhus, 2011
Eksterne links
- VisitJammerbugtens officielle turisthjemmeside Arkiveret 2. december 2013 hos Wayback Machine
Se også
|
Spire Denne artikel om geografi i Jammerbugt Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Region North Jutland in Denmark, color adjusted
Equirectangular projection, N/S stretching 185 %. Geographic limits of the map:
- N: 57.80° N
- S: 56.50° N
- W: 8.00° E
- E: 11.30° E
Map of Denmark with flag.
Forfatter/Opretter: DanNav, Licens: CC BY-SA 3.0
Genopbygget sømærke ved Blokhus i Nordjylland
Forfatter/Opretter: Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
Blokhus restaurantsgade
Forfatter/Opretter: Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
"Blokhus Kanonen" (fundet på Blokhus Strand i 1808) / Dannebrog / Blokhus Shoppingcenter
Forfatter/Opretter: Polyflux, Licens: CC BY-SA 4.0
At the Jammerbugt near Blokhus
Forfatter/Opretter: Polyflux, Licens: CC BY-SA 4.0
Beachhouses in the Jammerbugt near Blokhus
Forfatter/Opretter: Blokhus.dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Strandvejen Blokhus 2014
Vitskøl Kloster Foto: Nienke Jonker, PDFnet
Forfatter/Opretter: Polyflux, Licens: CC BY-SA 4.0
At the Jammerbugt near Blokhus
Forfatter/Opretter: Blokhus.dk, Licens: CC BY-SA 3.0
Blokhus Stranden Danmark