Anæmi

Person med anæmi (t.v.) sammenlignet med person uden (t.h.)

Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.

Anæmi er en reduktion i massen af blodets røde celler og dermed den iltbærende kapacitet. Da blodvolumen holdes tilnærmelsesvis konstant medfører anæmi et fald i koncentrationen af hæmoglobin eller erytrocytter. Hvad der regnes for anæmi afhænger af det enkelte laboratoriums normalværdier, men ét eksempel kunne være et blodhæmoglobin-niveau mindre end 8,2 mmol/l. Næsten 1,62 milliarder mennesker verden over lider af anæmi, hvilket svarer til 24,8% af jordens befolkning.^[1]

Årsager til anæmi

Anæmi kan skyldes nedsat produktion af erytrocytter eller øget destruktion af samme. Derudover kan blodtab være en medvirkende faktor.

Anæmi som følge af nedsat produktion af erytrocytter

Mikrocytære
- Jernmangel
- Sideroblast
- Thalassæmi
- Kronisk inflammation
- Malignitet
Makrocytære
- B12 mangel (perniciøs anæmi)
- Folinsyremangel
Normocytære
- Sekundært til underliggende sygdom
- Knoglemarvssygdomme

Anæmi som følge af øget destruktion af erytrocytter

Hæmolytisk anæmi

Det korresponderende adjektiv, "anæmisk", bruges tillige i overført betydning om den eller det, der anses for manglende livskraft og styrke. Fx betyder "hans vers er anæmiske", at pågældende vers mangler kraft og fylde.