Blodlegeme

Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre).

Oversigt over blodcelledannelsen, hematopoiesen

Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter), samt blodplader (trombocytter).

Røde blodlegemer

Uddybende artikel: Erytrocyt

Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) er skiveformede kerneløse celler med en diameter på ca. 7 mikrometer (en mikrometer er en milliontedel meter). De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Samtidig bidrager de også til transporten af CO₂ væk fra vævene. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer.^{[kilde mangler]} Fraktionen af blodet som udgøres af erythrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm³ hos mænd og 4,5 millioner pr. mm³ hos kvinder.

Hvide blodlegemer

Uddybende artikel: Leukocyt

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Der findes mange forskellige slags leukocytter:

• Lymfocyter
  • T-celler
    • T-hjælpende celler
    • T-cytotoksiske celler
    • NK (naturlige dræbere) T-celler
  • B-celler
    • Plasma-B celler
    • Hukommelses-B celler
• Myelocyter
  • Granulocyter
    • Neutrofile granulocytter
    • Eosinofile granulocytter
    • Basofile granulocytter
  • Monocytter
    • Makrofager
    • Dendritceller

Blodplader

Uddybende artikel: Trombocyt

Blodplader eller trombocytter indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).

Se også

• Se Wiktionarys definition på ordet blodlegeme