Blanka Vlašić

Blanka Vlašić, 2008

Blanka Vlašić (født 8. november 1983 i Split, Jugoslavien) er en kroatisk atletikudøver, der har specialiseret sig i højdespring. Hendes personlige rekord på 2,08 m er det næstbedste resultat overhovedet i disciplinens historie, kun overgået af bulgaske Stefka Kostadinovas 2,09 m.[1] Vlašić har to gange været verdensmester udendørs (2007 og 2009) og indendørs ligeledes to gange (2008 og 2010) samt udendørs europamester (2010) og OL-sølvvinder fra legene i Beijing 2008.

Blanka Vlašić er datter af den kroatiske rekordholder i tikamp Joško Vlašić og viste tidligt sine evner. Hun kom således med som blot 16-årig til OL i 2000 i Sydney og var juniorverdensmester samme år samt i 2002. Hun satte national rekord i 2004, men blev skadet samme år og kom derfor ikke med til OL i Athen. Også 2005-sæsonen blev ødelagt for hende af skaden, men i 2006 vendte hun tilbage og vandt sølv ved indendørs-VM. I årene der fulgte vandt hun stort set alle de konkurrencer, hun stillede op i, dog med OL i Beijing som en undtagelse, idet hun her måtte nøjes med sølv, slået af Tia Hellebaut fra Belgien.[2]

Noter

  1. ^ "All Times Top Lists, Outdoor Senior Women". IAAF. 2010-06-09.
  2. ^ "Blanka Vlasic vippet af tronen". DR. 2008-08-23.

Eksterne henvisninger

AtletikudøverSpire
Denne biografi om en atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Athletics pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports – . This is an unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.
Blanka Vlašić.jpg
Forfatter/Opretter: André Zehetbauer from Schwerin, Deutschland, Licens: CC BY-SA 2.0
Croatian high jumper Blanka Vlašić at the 2008 Internationales Stadionfest