Blade Runner

Denne artikel omhandler filmen Blade Runner. For handicapatleten af samme navn se Oscar Pistorius.

Blade Runner
Overblik
Originaltitel	Blade Runner
Genre	Science fiction
Instrueret af	Ridley Scott
Produceret af	Ivor Powell, Bud Yorkin, Jerry Perenchio, Michael Deeley
Manuskript af	Philip K. Dick (novel) Hampton Fancher David Peoples
Baseret på	Drømmer androider om elektriske får?, 1968 (Philip K. Dick)
Medvirkende	Harrison Ford Rutger Hauer Sean Young Edward James Olmos Daryl Hannah
Filmmusik	Blade Runner
Musik af	Vangelis
Fotografering	Jordan Cronenweth
Klip	Terry Rawlings
Distributør	Warner Brothers
Udgivelsesdato	25. juni 1982
Censur	Tilladt for børn over 15 år [1]
Længde	117 minutter
Oprindelsesland	USA
Sprog	Engelsk
Budget	US$ 28 millioner
Fortsættes i	Blade Runner 2049
Nomineringer og priser
Los Angeles Film Critics Association Award for Best Cinematography, Hugo Award for Best Dramatic Presentation, BAFTA Award for Best Production Design, BAFTA-prisen for bedste fotografering, National Film Registry
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Blade Runners hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Blade Runner er en amerikansk science fiction-film fra 1982, instrueret af Ridley Scott. Manuskriptet er løseligt baseret på Philip K. Dicks roman Drømmer androider om elektriske får?. Blandt skuespillerne er Harrison Ford, Rutger Hauer, Sean Young, Edward James Olmos og Daryl Hannah. Musikken er komponeret af filmkomponisten Vangelis.

Filmen betragtes af mange som en af verdens bedste "cyberpunk"-science fiction-film og er en de største kultklassikere gennem tiderne. Blade Runner har inspireret film som Terminator, Det femte element, Gattaca og The Matrix. ^[2]

At instruktøren bag Alien fik Harrison Ford - som i 1982 var på højden som både Han Solo i Star Wars og Indiana Jones - burde have været nok til at gøre filmen til en succes; men det blev den først mange år senere. Meget skyldes, at Rocky 3 og E.T. stjal showet samme sommer. Dertil er Blade Runner meget dystopisk, og den norske Adresseavisen syntes så dårligt om den, at anmeldelsen - under overskriften Søppel på kino (= Affald i biografen) - blev trykt sammen med avisens dødsannoncer. ^[3]

Handling

En del af filmen blev indspillet i Bradbury-bygningen i Los Angeles. ^[4]

Filmen er sat i en dystopisk fremtidsversion af Los Angeles i november 2019. Byen (og tilsyneladende resten af Jorden) er plaget af forurening, overbefolkning og industrialisering, hvorfor mange har forladt planeten til fordel for rumkolonier. Kæmpekoncernen Tyrell har udviklet menneskelignende væsener (i filmen kaldt replicants eller skin-jobs) til at udføre risikabelt arbejde for menneskene. Imidlertid har en gruppe af disse gjort oprør og er flygtet til Jorden. Rick Deckard (Harrison Ford) er en blade runner, dvs. en agent, der opsporer og tilintetgør "replikanter" (syntetiske mennesker), som er på frifod og derved bryder loven.

Er Deckard en replikant eller ej?

Det store ubesvarede spørgsmål i filmen er, om Deckard selv er en replikant eller ej. Replikanterne har periodisk røde pupiller i filmen; og Rachael (Sean Young) ses med røde pupiller, efter at det er blevet afsløret, at hun er en Nexus-6 replikant. I en senere scene vises Deckard også med røde pupiller. Ekstramaterialet på Blade Runner (5-Disc Complete Collector's Edition) er modstridende, hvorvidt røde pupiller er det afgørende bevis. Instruktør Ridley Scott har afsløret, at Rick Deckard ER en replikant.^[5]

Filmens syv versioner

Der foreligger syv udgaver af Blade Runner:

• 1982 1. Workprint prototype version, der blev vist til nogle få publikummere i Denver og Dallas, og meget dårligt modtaget.
• 1982 2. En snigpremiere i San Diego med tre scener, der ikke findes i nogen af de andre versioner.
• 1982 3. Biografudgaven i USA med en lykkelig slutning. Den var ikke efter Scotts ønske, men studioet tvang ham til at lægge en slutscene til, hvortil Harrison Ford indlæste en forklarende voice-over. Slutscenen er ikke en gang indspillet rigtigt, men sat sammen af blandt andet ubenyttet materiale fra The Shining fra 1980. ^[6]
• 1982 4. Den internationale biografversion, lidt mere voldelig.
• 1986 5. Fjernsynsudgaven i USA med langt mindre vold og sex.
• 1992 6. Director's cut. Her er ingen lykkelig slutning eller forklarende voice-overs. Filmantikvaren Michael Arick udførte arbejdet efter Scotts instrukser.
• 2007 7. Final cut. Omsider fik Ridley Scott sendt filmen ud, som han havde ønsket den, med nogle voldelige scener lagt til - og ingen lykkelig slutning.

On the edge of Blade Runner fra 2000 beretter historien om filmens mange udgaver. ^[7]

Litteratur

• Claus Christensen: Give Me a Hardcopy Right There! (Inferno nr. 1, 1993)
• Jens Erik Thomsen: Som tårer i regn – historien om Blade Runner, i Filmmagasinet Mifune nr. 25, 2008

Noter

Eksterne henvisninger

• [1] Om de forskellige udgaver af filmen.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Blade Runner

Wikiquote har citater relateret til: Blade Runner.

• Blade Runner på Internet Movie Database (engelsk)
• Blade Runner på Filmdatabasen
• Blade Runner på Scope
• Blade Runner i Svensk Filmdatabas (svensk)
• Blade Runner på AlloCiné (fransk)
• Blade Runner på MovieMeter (hollandsk)
• Blade Runner på AllMovie (engelsk)
• Blade Runner hos American Film Institute (engelsk)
• Blade Runners profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Blade Runner på Turner Classic Movies (engelsk)
• Blade Runner - The Directors Cut i Filmdatabasen
• Blade Runner - The Final Cut i Filmdatabasen