Bjergprædikenen
Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel. Den indeholder bl.a. Saligprisningerne og Fadervor samt de 6 såkaldte antiteser som Jesus indleder med "I har hørt at der er sagt... men jeg siger jer.." f.eks Jus talionis – princippet.
Bjergprædikenen er af forfatteren til Matthæusevangeliet sat op som modstykke til overrækkelsen af de 10 bud /dekalogen på Sinaibjerget (2. Mosebog kapitel 20) og en understregning af, at med Jesus er der blevet indgået en ny pagt, et nyt testamente.
Bjergprædikenen er udtryk for en radikalisering af Moseloven. Nu er det ikke længere nok at overholde loven, nu skal motivet bag handlingen også være godt ("motivaspektet"). Dette aspekt underminerer fundamentet for de jødiske skriftkloge, nu er der ikke længere brug for dem, eftersom at kun Gud kender menneskets tanker.
Bjergprædikenen er igennem tiden blevet fortolket forskelligt: Nogle har tolket Jesu radikalisering som møntet udelukkende på vandrerkarismatikerne. Andre, heriblandt Luther, tolkede den som det uopnåelige, hvis eneste funktion var/er at få folk til at indse, at frelsen udelukkende fås gennem troen, ikke ved overholdelse af loven. Den katolske kirke har tolket Jesu radikalisering som gældende for dem, der gerne ville være fromme, altså munke, nonner etc., mens almindelige kristne bare skal overholde de almindelige bud.
Eksterne henvisninger
Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Michaelovic, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo for the Dutch Wikipedia religion and filosofycafé
Before enrolling in the École des Beaux-Arts, Scheffer studied with the neoclassically trained artist Pierre-Joseph Proudhon, whose mastery of the art of the past and high technical finish he emulated. He exhibited his first works at the age of 17 in the 1812 Salon in the so-called "juste-milieu" (in English, literally, middle path) tradition. Scheffer was attracted to romantic themes gleaned from contemporary authors such as Sir Walter Scott and Goethe. His meteoric rise in the art world drew instant critical acclaim and the acquaintance of such artists as Théodore Géricault, Eugène Delacroix, and Paul Delaroche.
This work was not seen until after Scheffer's death. He stopped exhibiting at the Salon altogether in 1846 and became increasingly preoccupied with religious imagery with a seriousness that reflects a pointed departure from his earlier, more anecdotal work. In this iconic image, he focuses on the solitary figure of Christ, who is weeping for the coming destruction of Jerusalem, as described by the Evangelist Luke in the New Testament (19:41): "As he came near and saw the city, he wept over it."