Bjarke Mogensen

Bjarke Mogensen
Information
FødtBjarke Pauli Mogensen
27. december 1985 (37 år)
Rønne, Danmark Rediger på Wikidata
OprindelseRønne
GenreKlassisk
BeskæftigelseMusiker
Aktive år1998-nu
PladeselskabDacapo Records, Orchid
Instrumenter
Accordeon
Eksterne henvisninger
bjarkemogensen.dk
Aarhus Jazz Festival, Denmark 2021
Photo Hreinn Gudlaugsson

Bjarke Mogensen (født 27. december 1985 i Rønne)[1] er en dansk accordeonist.

Karriere

Han debuterede 13 år gammel som international solist med Münchens Symfoniorkester i en live udsendelse på tv-kanalen ZDF. Han har blandt andet spillet med musikere som Gidon Kremer, og Augustin Dumay samt samarbejdet som solist med Kremerata Baltica, Moscow Virtuosi, Det Slovakiske National Orkester, Prague Radio Orchestra, DR SymfoniOrkestret, DR UnderholdningsOrkestret, Cph Phil, Århus Symfoniorkester, under ledelse af dirigenter som Lan Shui, Vladimir Spivakov, Thomas Søndergaard, Rolf Gupta, John Storgårds, Beat Furrer, Francesco Angelico og Leos Svarovksy.

Bjarke Mogensen havde sin debut som solist i Carnegie Hall i 2011 som den første skandinaviske accordeonist.[2] Han blev optaget i Kraks Blå Bog i 2014.

Priser

Bjarke Mogensen og Prins Henrik afslører skiltet med Bjarke Mogensens Trækrute

Æreskunstner i Østermarie

Bjarke Mogensen blev som den hidtil yngste udnævnt til æreskunstner i Østermarie ved KulturBornholms velbesøgte koncert i Østermarie Kirke 17. maj 2016. Ved æreskunstnerkoncerten medvirkede bl.a. Prins Henrik, operasangerinderne Dorthe Elsebet Larsen og Ingeborg Børch, guitaristen Mikkel Egelund Nielsen, pianisten Jacob Beck, Nylarskoret og Sangforeningen Morgenrødens store kor. Prinsen læste to af sine egne digte på fransk og var med til at afsløre æreskunstnerskiltet.

Som de foregående 26 æreskunstnere fik Bjarke Mogensen opkaldt en lokalitet i Østermarie efter sig. Det blev rampen op til Vores Folkekøkken, der fik navnet Bjarke Mogensens Trækrute. Navnet blev i promoveringstalen begrundet med at Bjarke Mogensen spiller "trækharmonika" og at han ligesom trækfuglene regelmæssigt flyver til udlandet, men vender hjem igen. Danske Mæceners Landsforbunds gave var et eksemplar af Blichers "Trækfuglene".

Legater

  • Eigil og Aennchen Harbys Fond 2011
  • Børge Schrøder og hustru Herta Finnerups Musiklegat 2001
  • Jacob Gades Legat 2000

Udgivelser

Noter

  1. ^ Børsen 1. marts 2012
  2. ^ A first for Carnegie Hall – but who knows? Norman Lebrecht, artsjournal.com
  3. ^ "Almere International Chamber Music Competition - vindere". Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 8. februar 2013.
  4. ^ "2012 New talent from Denmark". Arkiveret fra originalen 20. januar 2022. Hentet 4. februar 2013.
  5. ^ Kronprinsparrets Priser er uddelt Arkiveret 9. oktober 2012 hos Wayback Machine på Gaffa.dk 7. oktober 2012
  6. ^ "P2s kammermusikkonkurrence 2011". Arkiveret fra originalen 5. august 2011. Hentet 4. februar 2013.
  7. ^ "Stipendiat 2010, Bjarke Mogensen". Arkiveret fra originalen 12. april 2013. Hentet 4. februar 2013.
  8. ^ "Kultur Bornholm, priser og legater". Arkiveret fra originalen 13. december 2015. Hentet 4. februar 2013.

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Bjarke-Mogensen DSC06622 - Copy.jpg
Forfatter/Opretter: Hreinn Gudlaugsson, Licens: CC BY-SA 4.0
Bjarke Mogensen @ Aarhus Jazz Festival 2021. 100th anniversary of Astor Piazzolla Tribute concert.
BjarkeMogensensTrækrute.JPG
Forfatter/Opretter: Beethoven9, Licens: CC BY-SA 4.0
Bjarke Mogensen og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afslører skiltet med Bjarke Mogensens Trækrute efter at Bjarke Mogensen er kåret som æreskunstner i Østermarie 2016