Bjørnedyr
| Bjørnedyr | |
|---|---|
 Hypsibius dujardini | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Tardigrada (Bjørnedyr) |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret. Tardigrader er i dag indplaceret i deres egen dyrerække. De blev første gang beskrevet af J.A.E. Goeze i 1773 ('kleiner Wasserbär' = lille vandbjørn). Tardigrada-navnet betyder "langsomtgående" og blev givet af Spallanzani i 1776.[1]
De menes at være opstået under den Kambriske Eksplosion for ca. 540 millioner år siden, men man har ikke fundet fossillerede bjørnedyr. Der er fundet bjørnedyr i ca. 100 millioner gammelt kridttids rav, som ligner dagens bjørnedyr.[2]
Bjørnedyr er små dyr, som for de fleste arters vedkommende har 4 par ben. Der er indtil dato (2011) beskrevet ca. 1150 arter,[3] men forskere regner med, at der eksisterer mindst 10.000. Befrugtningen af æggene foregår uden for hunnens krop.[4] De største voksne bjørnedyr har en kropslængde på op til 1,5 mm, de mindste 0,05 mm og hører dermed til de mindste flercellede dyr, der findes. Nyklækkede larver kan være mindre end 0,05 mm.[5]
Bjørnedyr er utroligt hårdføre.[6][7] Bjørnedyr lever af at udsuge plante- og dyreceller. Langt de fleste lever på planter, og på landjorden findes de fortrinsvis på mosser og lav. Bjørnedyr bevæger sig langsomt på en nærmest bjørneagtig måde, og de ligner faktisk teddybjørne, når de ses forfra. Deres farve er ofte kraftig, og spænder fra røde og gule til olivengrøn. Udtørrede bjørnedyr kan svæve med vinden, typisk bærende små stykker udtørret mos eller transporteres på anden måde..[2][8]
Bjørnedyr deles op tre klasser. Mesotardigrada, Eutardigrader og Heterotardigrada.
- Mesotardigrada tæller kun én art, som er fundet i en varm svovlkilde i Japan.
- Eutardigrader er typisk ferskvandslevende bjørnedyr.
- Heterotardigrada er typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art.
Levesteder
Bjørnedyr lever næsten overalt på jorden:[5]
- På søbunde.
- I havet ned til 4,7 kilometers dybde.
- I atmosfæren op til 10 kilometers højde.
- På verdens højeste bjergtoppe, hvor de er fundet op til 6,6 kilometers højde, men de kan også overleve på toppen af Mt. Everest.
- På undersiden af sten i Namibørkenen.
- I udtørrede saltsøer i Sahara.
- I tagrender, strandsand, mos (hvor der kan leve op til 20.000 pr gram), Grønlands indlandsis og gletsjere.
Overlevelsesevne
Deres aktivtilværelse er altid i vand, men under tørkeperioder går de i en "dvaletilstand", hvorunder deres væskeindhold kan falde fra 85% helt ned til 1%, hvorved deres stofskifte falder til mindre end 0,01% af det normale. I denne tilstand kan de overleve utrolige ting:[9][10][11]
- De kan tåle 1000 gange så meget radioaktiv stråling som mennesker i dvaletilstand.[12]
- De kan kortvarigt tåle ekstreme temperaturer fra +151 °C til -270 °C.
- Der er eksempler på genoplivning fra en dvaletilstand på 120 år (i tørt mos opbevaret på et museum).
- De er meget fleksible over for trykpåvirkning og kan leve under situationer med meget højt tryk op til 6000 atmosfærers tryk,[13] men også under meget lavt tryk, eksempelvis relativt kortvarigt ude i verdensrummet.[14]
- De kan overleve vakuum[15] og en kort rumtur.[14]
- Bjørnedyr kan overleve æter og absolut alkohol.
Netop på grund af bjørnedyrets mange overlevelsesmuligheder i dvaletilstand anses bjørnedyret for en af de mest succesrige, flercellede organismer til at overleve i ekstreme miljøer.
På grund af deres overlevelsesevne er bjørnedyr sendt ud i rummet.[16][17]
Klassifikation
Ifølge ([18][19]) er der følgende klassifikation:
- Tardigrader Bjørnedyr Tardigrada
- Klasse Heterotardigrada
- Orden Arthrotardigrada (typisk saltvandlevende bjørnedyr)
- Orden Echiniscoidea (typisk ferskvands- og landlevende bjørnedyr – der er dog en enkelt saltvandslevende art)
- Klasse Mesotardigrada (Muligvis er der én art i denne klasse)
- Klasse Eutardigrada (typisk ferskvandslevende bjørnedyr)
- Orden Apochaela, Apochela
- Orden Parachaela , Parachela
- Klasse Heterotardigrada
Se også
- Mudderdrage
- Subglacial sø
Kilder/referencer
- ^ Verdens mest hårdføre dyr bliver også ramt af klimaforandringerne. DR Vores Natur 2020
- ^ a b 09/01/02, astrobio.net: Extreme Animals Citat: "...they are carried on the wind, still clinging to their little bits of dried moss..."
- ^ Zhang, Z.-Q. (2011). "Animal biodiversity: An introduction to higher-level classification and taxonomic richness". Zootaxa 3148: 7–12
- ^ We finally have footage of tardigrade mating, and it's even weirder than expected ScienceAlert 2016
- ^ a b "tardigrada.net: What are those... tardigrades???". Arkiveret fra originalen 27. juni 2012. Hentet 24. juni 2012.
- ^ Tardigrades’ List of Super Powers Grows Ever Longer. The Scientist 2021
- ^ Hardy water bears survive bullet impacts—up to a point. Science 2021
- ^ Scientists Have – Literally – Unearthed a Whole New Species of Tardigrade. ScienceAlert 2022
- ^ Earth’s Most Indestructible Creature Identified: Tardigrade. Scinews 2017
- ^ "tardigrades.net: Tolerance of tardigrades to extremes". Arkiveret fra originalen 30. august 2011. Hentet 24. juni 2012.
- ^ Web archive backup: DR.DK: Mystisk liv på mystiske steder. Bjørnedyr er sjove dyr. Af Reinhardt Møbjerg Kristensen Citat: "...i det udtørrede stadium er bjørnedyr fantastisk modstandsdygtige over for skrappe påvirkninger som radioaktiv bestråling, vakuum og organiske opløsningsmidler som 96 procent alkohol, æther o.lign... uden at de tager skade....Grønlands almindeligste dyr..."
- ^ tardigrades.de (engelsk) Citat: "...During active life they are vulnerable by radiation, as shown by Josh Middleton..."
- ^ Nature 395, 853-854 (29 October 1998), doi:10.1038/27576: Preserving tardigrades under pressure Citat: "...survive not only high-speed compression under a hydrostatic pressure of 600 MPa (equivalent to six times the pressure of sea water at a depth of 10,000 metres), but also being maintained at this pressure, and high-speed decompression as well..."
- ^ a b 8 September 2008, space.com: Creature Survives Naked in Space
- ^ Web archive backup: DR.DK, Viden Om: Dyrene der ikke burde være,
- ^ A CRASHED ISRAELI LUNAR LANDER SPILLED TARDIGRADES ON THE MOON. Wired Science 2019
- ^ Microscopic Superheroes to Help Protect Astronaut Health in Space. Technology.org 2021
- ^ tardigrades.de: systematics
- ^ itis.gov: Tardigrada TSN 155166
Eksterne henvisninger
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Mikroskopiske superhelte skjuler sig overalt i Danmark. DR viden 2019
- Tardigrades på Curlie (som bygger videre på Open Directory Project)
- Web archive backup: DR.DK: Mystisk liv – Et lille, blasfemisk dyr
- Polarfronten, 2/1999: I gletscherbrøndens kolde favn
- Web archive backup: Polarfronten, 1/98: Små oaser i en kuldeørken Citat: "...På Grønlands største ø, Disko... Foruden de mikroskopiske bjørnedyr er her også biller, regnorme og snegle fra sydligere himmelstrøg. Og omkring kilderne er der grønt og frodigt med meterhøje fjeldkvan, struttende orkideer, padderokker og ikke mindst mosser i næsten trafiksikre, grønne nuancer...", (hovedside)
- Video med kravlende bjørnedyr; youtube.com: Tadigrades in space / Bjørnedyr på rumfart
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Goldstein lab - tardigrades, Licens: CC BY-SA 2.0
Scanning electron micrograph of an adult tardigrade (water bear).
Echiniscus sp.
Forfatter/Opretter: Bob Goldstein and Victoria Madden, UNC Chapel Hill, Licens: CC BY-SA 3.0
The water bear Hypsibius dujardini and the nematode C. elegans, scanning electron micrograph by Bob Goldstein and Victoria Madden.
Forfatter/Opretter: Willow Gabriel, Goldstein Lab, Licens: CC BY-SA 2.5
Hypsibius dujardini, SEM by Willow Gabriel http://tardigrades.bio.unc.edu/