Bjørn Kaas

Bjørn Kaas (død 1581), til Stårup Hovedgård var en dansk rigsråd der hørte til Sparre-Kaasernes slægt og var en bror til Niels Kaas (død 1594). I sine unge dage var han hofsinde og var som sådan med i det følge, der 1548 ledsagede kongedatteren Anna til Sachsen. Senere førte han et uroligt liv i udlandet. Efter sin hjemkomst havde han en række betydelige forleninger, nemlig Vordingborg Len 1561-63, Helsingborg Len 1563-65, Malmøhus Len 1565-80 og Bygholm Len 1580-81, hvortil kom forskellige mindre pantelen i Jylland og Skåne. I marts 1567 blev han optaget i rigsrådet, og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til med en styrke til Norge, hvor de kæmpede ved Oslo og efter at have fået forstærkning fra Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve belejringen af Akershus. I slutningen af samme år var han en af førerne for et indfald i Småland, hvilket imidlertid mislykkedes, da de skånske bønder,der udgjorde hærens hovedstyrke, gjorde mytteri, så toget måtte opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen større rolle i krigsførelsen. På Malmøhus havde han i flere år (1568-73) det hverv at bevogte den berømte statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581 paa Bygholm. – Foruden fædrenegården Stårupgård ved Skive, hvis hovedbygning han opførte, ejede han Vangkjær, Kjærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgaard i Hellum Herred, Tybjærggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne, hvor han også opførte en ny hovedbygning, hvis rester endnu findes; i hovedstaden ejede han ligeledes en gård. En del af denne godsrigdom skyldte han sin hustru, Christence Nielsdatter Rotfeldt, der overlevede ham (død 1601).

Niels Hemmingsens skrift «Livsens Vej» (1570) er tilegnet Bjørn Kaas.

Eksterne kilder og henvisninger

• Tekst efter C.F. Bricka i Dansk Biografisk Leksikon på Projekt Runeberg.