Bjørn Brinck-Claussen

Bjørn Brinck-Claussen
Født29. januar 1942 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død16. november 2022 (80 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseSkakspiller Rediger på Wikidata
Deltog iSkakolympiaden 1962,
Skakolympiaden 1966,
Skakolympiaden 1984,
Skakolympiaden 1990,
Skakolympiaden 1968 med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bjørn Brinck-Claussen (født 29. januar 1942, død 16. november 2022) var en dansk skakspiller, international mester og tredobbelt Danmarksmester i skak i (1966, 1970, 1977) og vinder af en individuel sølvmedalje ved Skakolympiaden 1962.

Karriere

I 1960'erne og 1970'erne var Bjørn Brinck-Claussen en af de stærkeste danske skakspillere efter skakstormester Bent Larsen. Han vandt danmarksmesterskabet i skak tre gange; 1966, 1970 og 1977. I 1962/63 vandt han Hastings International Chess Congress B turnering. I 1963, vandt han det nordiske skakmesterskab. Han fik titlen International mester (IM) af FIDE 1986. I 1996 fik han en delt førsteplads i Københavnsmesterskabet.

Han spillede for Danmark ved skakolympiaden flere gange: [1]

  • I 1962 på andet reservebræt i Varna (+8, =2, -2) og vandt en individuel sølvmedalje
  • I 1966 på tredje bræt i Tel Aviv (+7, =5, -2),
  • I 1966 på andet bræt i Havana (+6, =2, -5),
  • I 1968 på andet bræt i Lugano (+4, =6, -4),
  • I 1984 på første reservebræt i Thessaloniki (+3, =5, -3),
  • I 1990 på andet reservebræt Novi Sad (+1, =3, -2).

Brinck-Claussen var en meget aktiv skakspiller i mindst 60 år. Han deltog i Københavnsmesterskabet for juniorer i 1958[2] og spillede frem til 2018.[3] I 2014 var der over 1500 af hans partier registreret i skakdatabasen Chessbase.[2]

Privatliv

Brinck-Claussen fik i 2018 en hjerneskade efter en blodprop i hjernen og boede siden på plejehjem i Gladsaxe Kommune.[4][5] Han døde 16. november 2022.[6]


Referencer

  1. ^ "OlimpBase :: Men's Chess Olympiads :: Bjørn Brinck-Claussen". www.olimpbase.org. Arkiveret fra originalen 2017-09-11.
  2. ^ a b Arne Bjørn Jørgensen (21. juni 2014), Bjørn Brinck-Claussen medlem af Sjælsø Skakklub (PDF), Sjælsø Skakkulb, arkiveret fra originalen (PDF) 22. juli 2014
  3. ^ "Bjørn Brinck-Claussen", Dansk Skak Unions onlineturnerningssytem, Dansk Skak Union, arkiveret fra originalen 28. september 2022, hentet 7. maj 2022
  4. ^ Britta Søndergaard (21. december 2020), "Efter ni måneders isolation håber Bjørn, at vaccinen giver ham friheden tilbage", Kristeligt Dagblad, hentet 7. maj 2022
  5. ^ Mette Viktoria Pabst Andersen; Michael Højgaard Bang (28. januar 2021), Besøgsforbud ændrede 78-årige Bjørn: 'Han er ikke rigtig til stede i denne verden mere', DR, hentet 7. maj 2022
  6. ^ Mads Boe; Thomas Vestergård (20. november 2022), "Bjørn Brinck-Claussen er død", skak.dk, Dansk Skak Union, hentet 21. november 2022

Eksterne henvisninger