Bjørli Lehrmann
Bjørli Lehrmann | |
---|---|
Født | Bjørli Martha Lehrmann 28. januar 1955 (69 år) Frederiksberg, Danmark |
Bopæl | Lillerød |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus (til 1975), Københavns Universitet (til 1982) |
Beskæftigelse | Naturvejleder, biolog |
Deltog i | 1 døgn, 2 hold, 3 dyr |
Arbejdsgiver | Vestre Hus Børnenaturcenter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Danmarks bedste naturformidler (2016) |
Eksterne henvisninger | |
Bjørli Lehrmanns hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Bjørli Martha Lehrmann (født 28. januar 1955 på Frederiksberg) er en dansk evolutionsbiolog og naturvejleder.
Uddannelse
Bjørli tog sin grundskoleuddannelse på Islev Skole, Hyltebjerg Skole, Katrinedal Skole, Vidarskolen i Gentofte og Ahms realkursus.[1]
Bjørli tog sin studentereksamen fra Falkonergården i 1975.[1]
Hun blev uddannet biolog fra Københavns Universitet i 1982 med hovedfag i evolutionsbiologi og speciale i edderkopper.
Karriere
Lehrmann har siden 1999 været leder af Vestre Hus Børnenaturcenter i Allerød Kommune. Her tager hun hvert år 6.500 børn med på tur i skoven.[2]
I kortere perioder har Bjørli været gymnasielærer på Rysensteen og Lyngby Gymnasium.[1]
Hun har blandt andet medvirket i tv-programmet 1 døgn, 2 hold, 3 dyr på TV 2 sammen med Sebastian Klein, Vicky Knudsen og Morten D.D. Hansen.[3] I første serie af programmet "Forræder" på TV2 opnåede hun en 2. plads sammen med Julia Sofia Aastrup. Desuden virker hun som ekspert i medierne, især når det drejer sig om smådyr, svampedyr og dyrs seksualadfærd.
Udmærkelser[4]
i 2010 modtog Bjørli prisen som "Årets kylling" af Natur og Ungdom.[1]
I 2011 modtog Bjørli Kvickly-prisen for sit arbejde med børn på Vestre Hus.
I maj 2016 blev hun på Naturmødet som den første nogensinde, kåret som Danmarks bedste naturformidler for børn.[5]
I august 2021 blev Bjørli kåret som årets Lillerød-borger.
Bibliografi
- Om dyrene i haven og deres interessante sexliv (1998)
- Skumdyr (2004)
- Naturens sexliv (2014)
- Svampedyr (2018)
Referencer
- ^ a b c d Bjørli Martha Lehrmann Arkiveret 2. juli 2019 hos Wayback Machine, Vestre Hus Børnenaturcenter, Hentet d. 29/7 2019
- ^ Flinker, Christian (1. februar 2016). "Bjørli Lehrmann: "Naturen skal være magisk"". Danmarks Naturfredningsforening. Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 3. juli 2019.
- ^ Rasmussen, Anne-Mette (16. juli 2018). "Bjørli finder igen sjældne dyr på tv". Frederiksborg Amts Avis. Hentet 3. juli 2019.
- ^ Bülow, Julie (11. september 2018). "Nu kribler edderkopperne frem - biolog afliver genstridige myter". TV 2. Hentet 3. juli 2019.
- ^ "Hall of formidling: - Kæmpe naturtalent". Naturmødet. Arkiveret fra originalen 3. juli 2019. Hentet 3. juli 2019.
Eksterne henvisninger
- om Bjørli Lehrmann Arkiveret 2. juli 2019 hos Wayback Machine hos Vestre Hus Børnenaturcenter
- Facebookkonto: bjorli1