Bissekræmmer

En svensk gårdfarihandlare, skulptur af Gunnel Frieberg i Klostergårdens centrum i Lund
De Marskramer, o. 1500 af Hieronymus Bosch, Museum Boijmans Van Beuningen

En bissekræmmer ("bisse": at flakke om[1]) var en handlende, som drog fra sted til sted med sine varer og falbød dem ved dørene. Det var typisk småting som sæbe, parfumer, kamme, børster, nåle og tråd, uægte smykker, tørklæder og lignende små brugsgenstande og billig pynt, især til kvinder.[2]

Bissekræmmeren bar enten sit varelager i en kasse på ryggen, eller førte det med sig i et lille køretøj, trukket af en hest eller hund. I Sydeuropa kunne man se dem drivende et æsel eller mulæsel foran sig, på hvis ryg varerne var læsset i store kasser eller kurve.

Historisk betydning

Bissekræmmere tilhører tidligere tider, hvor befolkningtætheden var lavere, transportmidlerne dårligere og forbindelsen med købstæderne vanskeligere, hvor denne art handel var almindelig og mere omfattende og i virkeligheden næsten uundværlig. I afsides liggende, tyndtbefolkede egne kunne bissekræmmere gøre nytte ved at tilføre befolkningen forskellige brugs- og luksusgenstande, der på hvert enkelt sted ikke ville være marked nok til at muliggøre nogen fast butikshandel.

Forhold til lokalbefolkningen

Men adskillige ulemper kunne være forbundet med denne vagabonderende handel. Idet bissekræmmeren ved sin pludselige opdukken og sporløse forsvinden unddrager sig enhver kontrol og ansvar, blev den fattigere og mere uvidende del af befolkningen, hos hvem han hyppigst fandt sine kunder, let offer for hans optrækkeri og bedragerier; ofte var bissekræmmeren kun en landstryger, der kunne falbyde stjålne sager, eller som med kramkassen som skalkeskjul kunne søge lejlighed til tyveri.[3]

Reguleringer

  • I Danmark blev de (med undtagelse) forbudt, i henhold til Næringsloven af 29. december 1857, § 42.
  • I Norge måtte handel, hvortil der var krævet særlig bevilling ifølge Handelsloven af 1842, foregå fra fast udsalgssted. Handelen med egne, selvproducerede varer og visse varer, samt med visse indskrænkninger med indenlandske varer, var fri.
  • I Tyskland, Østrig-Ungarn og England var bissekramhandel derimod stadigt tilladt under 1. verdenskrig, men måtte kun drives af personer, som havde fået særlig bevilling, og i alle disse lande var der ligeledes begrænsninger i udvalget, som bissekræmmere havde lov til at forhandle.

Galleri

  • To svenske bissekræmmertyper

  • En "västgötaknalle" fra 1800-tallet.

  • En svensk 'knalle' fra Västergötland

Noter

  1. ^ 'Bissekræmmer' hos Ordnet.dk, Den Danske Ordbog
  2. ^ "Bissekræmmer" hos Ordnet.dk, Ordbog over det danske Sprog
  3. ^ Salmonsen, s. 300

Kilde

Eksterne henvisninger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Hieronymus Bosch 047.jpg
A thin man wearing grey clothes is walking, holding his hat in his left hand. In his right hand he is holding a stick fending off an angry dog. On his back he is carrying a large basket. This type of basket was normally used by peddlers in the 16th century in the Netherlands. To the left an inn (and possibly also a brothel). To the right a path leading into a field where a cow and a magpie seem to watch the man. Above the man, in a tree, an owl is gazing at a great tit. In the background a gallows stands on a hill.
Dahlström (1863) pl017 Västergötland.jpg
Folkdräkt från Västergötland, Sverige. Plansch ur Svenska folkets seder, bruk och klädedrägter (1863) tecknad av Carl Anders Dahlström.
Gunnel Frieberg Gårdfarihandlaren Klostergården Lund.JPG
Forfatter/Opretter: Bengt Oberger, Licens: CC BY-SA 3.0
Gunnel Frieberg' s Gårdfarihandlaren, Klostergårdens centrum, Lund
Västgötaknalle.tiff
A "Västgöta-knalle" in the 19th century. A “knalle” was, in the old days in Sweden, a "travelling salesman". The drawing is from the book "Gamla Stockholm" by August Strindberg, 1912.