Biskop Tuve

Tuve, (død 26. februar 1230) var biskop i Ribe 1214 – 1230. Han var ven af Ribebispen Omer og kannik ved Ribe Domkirke. Ved Omers efterfølger Olufs Død i 1214 blev han, der da var ærkedegn, valgt til biskop af kannikerne. Det var første gang, de valgte en af deres egne, og første gang at de overhovedet havde frit valg. Udfaldet var ikke efter Valdemar Sejr’s Ønske; men han vægrede sig ikke ved at godkende Tuve og brugte snart hans tjeneste i vigtige anliggender. Tuve viste sin taknemmelighed mod kapitlet ved at oprette 2 nye kanonikater, i det han lagde Møgeltønder og Ballum Kirker samt en del jordegods der omkring, til kapitlet; senere føjede han Sankt Johannes Kirke i Ribe til. Ligeledes rettede han sig efter kannikernes ønske om ikke at være regelbundne; han tillod dem at flytte ud af «Klosteret» og bo i egne huse imod at holde vikar ved domkirken og give afkald på del i fællesgodset. Dermed var en langvarig strid mellem Ribebisperne og deres kapitel tilendebragt. At Tuve var nidkær for de kirkelige ideer, ses af hans store iver for præsternes cølibat; han støttedes heri af Anders Sunesen og den pavelige legat Gregorius de Crescentia (Kirkemødet i Slesvig 1222).

Tuve drog dernæst til Estland for at overtage Anders Sunesens gerning som leder af missionen og den danske nybygd; Det blev en hård vinter, han tilbragte i Reval: Øselboerne havde nylig rystet det danske herredømme af sig, og nu rejste de esterne på fastlandet mod danskerne og tyskerne, og Reval var hårdt trængt, indtil de belejrede endelig frigjorde sig ved et heldigt udfald. I 1223 vendte Tuve tilbage til Danmark.

Da han blev fanget i Slaget ved Bornhøved i 1227, måtte Ribe Domkapitel løskøbe ham med 700 Mark sølv, og kirken var længe derefter forarmet. Til gengæld var Tue efter evne gavmild mod sin bispekirke. I 1228 grundlagde han et Dominikanerkloster i Ribe, det andet i Danmark; I det hele sluttede han op om Anders Sunesens gerning, og var en af den tids betydeligste bisper.

Eksterne kilder