Birmingham Classic

Birmingham Classic
Nature Valley Classic
Arrangement
Grundlagt1982 (1982)
ArrangørThe Lawn Tennis Association
SpillestedEdgbaston Priory Club
VærtsbyBirmingham, Storbritannien
UnderlagGræs
Websitewww.lta.org.uk/major-tennis-events/
british-major-events/nature-valley-classic/
WTA Tour
KategoriWTA 250
Deltagerfelt32S / 24Q / 16D
Præmiesum$ 259.303  (2023)
Flest titler
DamesingleUSA Pam Shriver (4)
DamedoubleSovjetunionenLetland Larisa Neiland (6)
Senest opdateret: 2. juli 2023

Birmingham Classic er en tennisturnering for kvinder, der spilles på græs, og som årligt afholdes i midten af juni i den næstsidste uge inden Wimbledon-mesterskaberne. Turneringen afvikles i Edgbaston Priory Club i Birmingham, Storbritannien. Turneringen er en del af WTA Tour, hvor den indtil 2019 var kategoriseret som en WTA Premier-turnering, men som efterfølgende blev nedgraderet til kategorien WTA 250. Den markedsføres pt. under navnet Rothesay Classic på grund af et sponsorat.

Pam Shriver er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1984-87 vandt singletitlen fire gange i træk. Rekorden i doublerækken indehaves af Larisa Neiland, der vandt rækken seks gange i perioden 1988-99, heraf tre gange med Natasja Zvereva som makker. Hun vandt de øvrige tre sejre med hhv. Zina Garrison, Katrina Adams og Corina Morariu som makker.

Sponsorater og navnehistorik

PeriodeSponsoreret turneringsnavn
1982-86Edgbaston Cup
1987Dow Chemical Classic
1988-92Dow Classic
1993-2008DFS Classic
2009-17Aegon Classic
2018-19Nature Valley Classic
2021Viking Classic
2022-23Rothesay Classic

Vindere og finalister

Damesingle

Magdaléna Rybáriková med trofæet efter finalesejren i 2009.
Madison Keys vandt titlen i 2016.
Petra Kvitová med trofæet efter triumfen i 2018.

Pam Shriver er indehaver af rekorden for flest sejre i turneringen, idet hun i perioden 1984-87 vandt singletitlen fire gange i træk. Ingen andre spiller har vundet singletitlen mere end to gange.

ÅrMesterFinalistFinaleresultat
1982USA Billie Jean King (1)Sydafrika Rosalyn Fairbank6–2, 6–1
1983USA Billie Jean King (2)USA Alycia Moulton6–0, 7–5
1984USA Pam Shriver (1)USA Anne White7–6, 6–3
1985USA Pam Shriver (2)USA Betsy Nagelsen6–1, 6–0
1986USA Pam Shriver (3)Bulgarien Manuela Maleeva6–2, 7–6
1987USA Pam Shriver (4)Sovjetunionen Larisa Savtjenko4–6, 6–2, 6–2
1988Vesttyskland Claudia Kohde-Kilsch (1)USA Pam Shriver6–2, 6–1
1989USA Martina Navratilova (1)USA Zina Garrison7–6, 6–3
1990USA Zina Garrison-Jackson (1)Tjekkoslovakiet Helena Suková6–4, 6–1
1991USA Martina Navratilova (2)Sovjetunionen Natasja Zvereva6–4, 7–6(6)
1992Holland Brenda Schultz (1)Australien Jenny Byrne6–2, 6–2
1993USA Lori McNeil (1)USA Zina Garrison-Jackson6–4, 2–6, 6–3
1994USA Lori McNeil (2)USA Zina Garrison-Jackson6–2, 6–2
1995USA Zina Garrison-Jackson (2)USA Lori McNeil6–3, 6–3
1996USA Meredith McGrath (1)Frankrig Nathalie Tauziat2–6, 6–4, 6–4
1997Frankrig Nathalie Tauziat (1)Indonesien Yuyuk Basuki2–6, 6–2, 6–2
1998Ingen vinder[1]
1999Frankrig Julie Halard-Decugis (1)Frankrig Nathalie Tauziat6–2, 3–6, 6–4
2000USA Lisa Raymond (1)Thailand Tamarina Tanasugarn6–2, 6–7(7), 6–4
2001Frankrig Nathalie Tauziat (2)Holland Miriam Oremans6–3, 7–5
2002Føderale republik Jugoslavien Jelena Dokić (1)Rusland Anastasija Myskina6–2, 6–3
2003Bulgarien Magdalena Maleeva (1)Japan Shinobu Asagoe6–1, 6–4
2004Rusland Marija Sjarapova (1)Frankrig Tatiana Golovin4–6, 6–2, 6–1
2005Rusland Marija Sjarapova (2)Serbien og Montenegro Jelena Janković6–2, 4–6, 6–1
2006Rusland Vera Zvonarjova (1)USA Jamea Jackson7–6(12), 7–6(5)
2007Serbien Jelena Janković (1)Rusland Marija Sjarapova4–6, 6–3, 7–5
2008Ukraine Kateryna Bondarenko (1)Belgien Yanina Wickmayer7–6(7), 3–6, 7–6(4)
2009Slovakiet Magdaléna Rybáriková (1)Kina Li Na6–0, 7–6(2)
2010Kina Li Na (1)Rusland Marija Sjarapova7–5, 6–1
2011Tyskland Sabine Lisicki (1)Slovakiet Daniela Hantuchová6–3, 6–2
2012USA Melanie Oudin (1)Serbien Jelena Janković6–4, 6–2
2013Slovakiet Daniela Hantuchová (1)Kroatien Donna Vekić7–6(5), 6–4
2014Serbien Ana Ivanovic (1)Tjekkiet Barbora Záhlavová-Strýcová6–3, 6–2
2015Tyskland Angelique Kerber (1)Tjekkiet Karolína Plíšková6–7(5), 6–3, 7–6(4)
2016USA Madison Keys (1)Tjekkiet Barbora Strýcová6–3, 6–4
2017Tjekkiet Petra Kvitová (1)Australien Ashleigh Barty4–6, 6–3, 6–2
2018Tjekkiet Petra Kvitová (2)Slovakiet Magdaléna Rybáriková4–6, 6–1, 6–2
2019Australien Ashleigh Barty (1)Tyskland Julia Görges6–3, 7–5
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Tunesien Ons Jabeur (1)Rusland Darja Kasatkina7–5, 6–4
2022Brasilien Beatriz Haddad Maia (1)Kina Zhang Shuai5–4 opg.
2023Letland Jeļena Ostapenko (1)Tjekkiet Barbora Krejčíková7–6(8), 6–4

Damedouble

Tímea Babos og Kristina Mladenovic med trofæet efter finalesejren i 2018.

Larisa Neiland er med seks vundne titler indehaver af rekorden for flest finalesejre i damedouble. Titlerne blev vundet i perioden 1988-99, og de første tre titler, der blev vundet tre år i træk, vandt hun med Natasja Zvereva som makker. De resterende tre af Neilands doubletitler blev vundet med tre forskellige makkere: Zina Garrison-Jackson i 1994, Katrina Adams i 1997 og Corina Morariu i 1999.

ÅrMesterFinalistFinaleresultat
1982Storbritannien Jo Durie (1)
Storbritannien Anne Hobbs (1)
USA Rosie Casals
Australien Wendy Turnbull
6–3, 6–2
1983USA Billie Jean King (1)
USA Sharon Walsh (1)
Sydafrika Beverly Mould
Australien Elizabeth Sayers
6–2, 6–4
1984USA Leslie Allen (1)
USA Anne White (1)
USA Barbara Jordan
Australien Elizabeth Sayers
7–6, 6–3
1985USA Terry Holladay (1)
USA Sharon Walsh-Pete (2)
USA Elise Burgin
USA Alycia Moulton
6–4, 5–7, 6–3
1986USA Elise Burgin (1)
Sydafrika Rosalyn Fairbank (1)
Australien Elizabeth Smylie
Australien Wendy Turnbull
6–2, 6–4
1987Ingen vinder[2]
1988Sovjetunionen Larisa Savtjenko (1)
Sovjetunionen Natasja Zvereva (1)
Sovjetunionen Leila Maskhi
Sovjetunionen Svetlana Parkhomenko
6–4, 6–1
1989Sovjetunionen Larisa Savtjenko (2)
Sovjetunionen Natasja Zvereva (2)
USA Meredith McGrath
USA Pam Shriver
7–5, 5–7, 6–0
1990Sovjetunionen Larisa Savtjenko (3)
Sovjetunionen Natasja Zvereva (3)
USA Gretchen Magers
Sydafrika Lise Gregory
3–6, 6–3, 6–3
1991Australien Nicole Provis (1)
Australien Elizabeth Smylie (1)
USA Sandy Collins
Sydafrika Elna Reinach
6–3, 6–4
1992USA Lori McNeil (1)
Australien Rennae Stubbs (1)
USA Sandy Collins
Sydafrika Elna Reinach
5–7, 6–3, 8–6
1993USA Lori McNeil (2)
USA Martina Navratilova (1)
USA Pam Shriver
Australien Elizabeth Smylie
6–3, 6–4
1994USA Zina Garrison-Jackson (1)
Letland Larisa Neiland (4)
Australien Catherine Barclay
Australien Kerry-Anne Guse
6–4, 6–4
1995Holland Manon Bollegraf (1)
Australien Rennae Stubbs (2)
Australien Nicole Bradtke
Australien Kristine Radford
3–6, 6–4, 6–4
1996Australien Elizabeth Smylie (2)
USA Linda Wild (1)
USA Lori McNeil
Frankrig Nathalie Tauziat
6–3, 3–6, 6–1
1997USA Katrina Adams (1)
Letland Larisa Neiland (5)
Frankrig Nathalie Tauziat
USA Linda Wild
6–2, 6–3
1998Belgien Els Callens (1)
Frankrig Julie Halard-Decugis (1)
USA Lisa Raymond
Australien Rennae Stubbs
2–6, 6–4, 6–4
1999USA Corina Morariu (1)
Letland Larisa Neiland (6)
Frankrig Alexandra Fusai
Argentina Inés Gorrochategui
6–4, 6–4
2000Australien Rachel McQuillan (1)
Australien Lisa McShea (1)
Zimbabwe Cara Black
Kasakhstan Irina Seljutina
6–3, 7–6(3)
2001Zimbabwe Cara Black (1)
Rusland Jelena Likhovtseva (1)
USA Kimberly Po-Messerli
Frankrig Nathalie Tauziat
6–1, 6–2
2002Japan Shinobu Asagoe (1)
Belgien Els Callens (2)
USA Kimberly Po-Messerli
Frankrig Nathalie Tauziat
6–4, 6–3
2003Belgien Els Callens (3)
USA Meilen Tu (1)
Australien Alicia Molik
USA Martina Navratilova
7–5, 6–4
2004Rusland Marija Kirilenko (1)
Rusland Marija Sharapova (1)
Australien Lisa McShea
Venezuela Milagros Sequera
6–2, 6–1
2005Slovakiet Daniela Hantuchová (1)
Japan Ai Sugiyama (1)
Grækenland Eleni Daniliidou
USA Jennifer Russell
6–2, 6–3
2006Serbien og Montenegro Jelena Janković (1)
Kina Li Na (1)
USA Jill Craybas
Sydafrika Liezel Huber
6–2, 6–4
2007Kinesisk Taipei Chan Yung-Jan (1)
Kinesisk Taipei Chuang Chia-Jung (1)
Kina Sun Tiantian
USA Meilen Tu
7–6(3), 6–3
2008Zimbabwe Cara Black (2)
Sydafrika Liezel Huber (1)
Frankrig Séverine Brémond
Spanien Virgina Ruano Pascual
6–2, 6–1
2009Zimbabwe Cara Black (3)
USA Liexel Huber (2)
USA Raquel Kops-Jones
USA Abigail Spears
6–1, 6–4
2010Zimbabwe Cara Black (4)
USA Lisa Raymond (1)
USA Liezel Huber
USA Bethanie Mattek-Sands
6–3, 3–2 opg.
2011Hviderusland Olga Govortsova (1)
Rusland Alla Kudrjavtseva (1)
Italien Sara Errani
Italien Roberta Vinci
1–6, 6–1, [10–5]
2012Ungarn Tímea Babos (1)
Kinesisk Taipei Hsieh Su-Wei (1)
USA Liezel Huber
USA Lisa Raymond
7–5, 6–7(2), [10–8]
2013Australien Ashleigh Barty (1)
Australien Casey Dellacqua (1)
Zimbabwe Cara Black
New Zealand Marina Erakovic
7–5, 6–4
2014USA Raquel Kops-Jones (1)
USA Abigail Spears (1)
Australien Ashleigh Barty
Australien Casey Dellacqua
7–6(1), 6–1
2015Spanien Garbiñe Muguruza (1)
Spanien Carla Suárez Navarro (1)
Tjekkiet Andrea Hlaváčková
Tjekkiet Lucie Hradecká
6–4, 6–4
2016Tjekkiet Karolína Plíšková (1)
Tjekkiet Barbora Strýcová (1)
USA Vania King
Rusland Alla Kudrjavtseva
6–3, 7–6(1)
2017Australien Ashleigh Barty (2)
Australien Casey Dellacqua (2)
Kinesisk Taipei Chan Hao-Ching
Kina Zhang Shuai
6–1, 2–6, [10–8]
2018Ungarn Tímea Babos (2)
Frankrig Kristina Mladenovic (1)
Belgien Elise Mertens
Holland Demi Schuurs
4–6, 6–3, [10–8]
2019Kinesisk Taipei Hsieh Su-Wei (2)
Tjekkiet Barbora Strýcová (2)
Tyskland Anna-Lena Grönefeld
Holland Demi Schuurs
6–4, 6–7(4), [10–8]
2020Turnering aflyst pga. COVID-19-pandemien
2021Tjekkiet Marie Bouzková (1)
Tjekkiet Lucie Hradecká (1)
Tunesien Ons Jabeur
Australien Ellen Perez
6–4, 2–6, [10–8]
2022Ukraine Ljudmyla Kitjenok (1)
Letland Jeļena Ostapenko (1)
Belgien Elise Mertens
Kina Zhang Shuai
w.o.
2023Ukraine Marta Kostjuk (1)
Tjekkiet Barbora Krejčíková (1)
Australien Storm Hunter
Ukraine Alycia Parks
6–2, 7–6(9)

Kilder

Noter

  1. ^ Semifinalerne og finalen blev aflyst på grund af regnvejr. Følgende spillere havde kvalificeret sig til semifinalerne: Steffi Graf, Nathalie Tauziat, Jelena Likhovtseva og Yayuk Basuki.
  2. ^ Turneringen blev ikke færdigspillet på grund af regnvejr.

52°27′30″N 1°54′46″V / 52.4583°N 1.9128°V / 52.4583; -1.9128

Medier brugt på denne side

Flag of the United States (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the United States. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require 3:2 format.
Flag of the Soviet Union (3-2).svg
3:2 variant of flag of the Soviet Union
Flag of Latvia (3-2).svg
Flag of Latvia. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2. This ratio was used in the Republic of Latvia until 1923. [1] [2]
Flag of South Africa (1928-1982).svg
Flag of South Africa, used between 1928 and 1982. It is identical to the 1982 to 1994 version except that the shade of blue is darker. It is also known as the "Oranje-Blanje-Blou".
Flag of Bulgaria (3-2).svg
Flag of Bulgaria. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Germany (3-2 aspect ratio).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Germany (3-2).svg
Tysklands flag med forholdet 3:2, i stedet for 3:5
Flag of Australia (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Australia (3-2).svg
Flag of the Australia. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Indonesia.svg
bendera Indonesia
Flag of Thailand.svg
The national flag of Kingdom of Thailand since September 2017; there are total of 3 colours:
  • Red represents the blood spilt to protect Thailand’s independence and often more simply described as representing the nation.
  • White represents the religion of Buddhism, the predominant religion of the nation
  • Blue represents the monarchy of the nation, which is recognised as the centre of Thai hearts.
Flag of Argentina (1861–2010, 3-2).svg
flag of Argentina, used between 1861 and 2010. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Zimbabwe (3-2).svg
3:2 variant of flag of Zimbabwe
Flag of Zimbabwe (2-3).svg
3:2 variant of flag of Zimbabwe
Flag of Kazakhstan (3-2).svg
Flag of Kazakhstan. Aspect ratio modified for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Venezuela (1930–2006).svg
Flag of the Republic of Venezuela (1930-2006)
Flag of South Africa.svg

Sydafrikas flag

Used color: National flag | South African Government and Pantone Color Picker

     grøn rendered as RGB 000 119 073Pantone 3415 C
     gul rendered as RGB 255 184 028Pantone 1235 C
     rød rendered as RGB 224 060 049Pantone 179 C
     blå rendered as RGB 000 020 137Pantone Reflex Blue C
     hvid rendered as RGB 255 255 255
     sort rendered as RGB 000 000 000
Flag of Chinese Taipei for Olympic games.svg
Chinese Taipei Olympic Flag. According to the official website of Chinese Taipei Olympic Committee, Blue Sky(circle) & White Sun(triangles) above the Olympic rings is neither the National Emblem of the Republic of China, nor the Party Emblem of Kuomintang (KMT), but a design in between, where the triangles do not extend to the edge of the blue circle, as registered at International Olympic Committee in 1981 and digitally rendered in 2013. Besides, the blue outline of the five-petaled plum blossom is broader than the red one. Moreover, the CMYK code of the blue one and the Blue Sky & White Sun is "C100-M100-Y0-K0", and different from the Olympic rings (C100-M25-Y0-K0). Note that it's the only version recognized by IOC.
Flag of Belarus (1995, 3-2).svg
Historical flag of Belarus, used between 1995 and 2012. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of Belarus (1995–2012, 3-2).svg
Historical flag of Belarus, used between 1995 and 2012. Aspect ratio modified (cropped) for projects that require an aspect ratio of 3:2.
Flag of New Zealand (3-2 aspect ratio).svg
Flag of the New Zealand. Aspect ratio modified (stretched) for projects that require an aspect ratio of 3:2 N.B this representation is not correct. The New Zealand flag has an aspect ratio of 1:2 further more the position of the stars is also incorrect. ref. http://www.mch.govt.nz/nz-identity-heritage/flags/description-and-dimensions .
Magdaléna Rybáriková.jpg
Forfatter/Opretter: simonfcooper, Licens: CC BY-SA 2.0
Magdaléna Rybáriková champion of the 2009 AEGON Classic in Birmingham, England, with the trophy
Madison Keys backhand at Birmingham (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: Peter Menzel, Licens: CC BY-SA 2.0
Madison Keys hitting a backhand at Aegon Classic in 2016 where she won the title.