Kommunen havde 1. januar 1970 20.926 indbyggere[1] og var stor nok til ikke at blive lagt sammen med andre kommuner ved kommunalreformen i 1970. Derimod afgav Birkerød 73 matrikler i Isterød og 5 matrikler i Høsterkøb til Hørsholm Kommune.[2]
Byen Birkerød var kommunesæde. Af dens 18.986 indbyggere i 2004 boede 18.947 i Birkerød Kommune, mens 30 boede i tilstødende bebyggelse i Allerød Kommune og 9 i tilstødende bebyggelse i Farum Kommune.
Strukturreformen
Ved strukturreformen i 2007 blev Birkerød Kommune lagt sammen med Søllerød Kommune til Rudersdal Kommune, men forløbet blev af mange borgere betragtet mere som en indlemmelse end som en sammenlægning på lige vilkår. Der blev undervejs holdt to folkeafstemninger, som begge viste et meget spinkelt flertal for sammenlægningen.
Dnk party v.svg SVG hand-remade version of the single-letter party logo for the Danish political party Venstre. This version may differ from party official.